Brune bjørne er komplet inaktive i seks måneder om året, men de får hverken liggesår eller blodpropper. Når de vågner om foråret, er de helt friske og klar til at lede efter mad. Hvordan kan det lade sig gøre?

Hjertelæge Peter Godsk Jørgensen på Medicinsk Afdeling i Glostrup, under Amager og Hvidovre Hospital, er en af forskerne i "Det skandinaviske bjørneprojekt", og han undersøger bjørnes hjertefunktion. Målsætningen er blandt andet at kunne forebygge blodpropper og hjertesvigt hos mennesker.

"Vi målte på en bjørn, der havde en pause i hjerterytmen på 19 sekunder, altså en puls der er så lav, at et menneske ville besvime af det. Det passer til bjørnenes stofskifte om vinteren, og hvis man kunne efterligne bjørnenes lave stofskifte, ville man måske kunne hjælpe mennesker med akut hjertesvigt. Ved akut hjertesvigt kan hjertet ikke pumpe nok blod rundt i kroppen, og der er stor risiko for at dø. Men hvis man kan tvinge kroppen til at acceptere denne lave blodtilførsel i nogle dage, så kan man måske komme over den kritiske fase," forklarer hjertelægen.

Blodet samler sig i klumper

I en årrække har han lavet undersøgelser på bjørne i de svenske skove og sammenlignet hjertefunktionen om vinteren med om sommeren. I sidste uge af februar er hjertelægen igen en tur i de svenske skove for at lave målinger på udvalgte bjørne. Forskerholdet følger en bestemt gruppe bjørne, der har fået sendere indopereret, så de kan lokaliseres, både om sommeren, når de løber rundt i skovene, og når de er i hi om vinteren. Peter Godsk Jørgensen bruger ultralyd til at undersøge hjertefunktionen.

"Vi har også vist, at bjørne har en meget lav blodstrømningshastighed om vinteren, faktisk så lav, at blodet samler sig i klumper. Det ser man indimellem hos mennesker med hjertesygdom, og her er det en forløber for dannelse af blodpropper, men bjørnen får ikke blodpropper. Det skyldes, at blodet ikke størkner så let om vinteren, når bjørnen sover. Hvis vi kan overføre denne egenskab til mennesker, kan vi formentlig forebygge blodpropper hos udvalgte højrisikopatienter eller hos folk, der flyver i lang tid ad gangen", siger Peter Godsk Jørgensen.

Mangler banebrydende opdagelse

Forskerne er endnu ikke så langt, at de kan bruge deres viden til at behandle mennesker.

"Vi har ikke den banebrydende opdagelse, der gør, at vi kan lave koblingen til mennesker. Vi mangler den afgørende faktor, eksempelvis et hormon, der kan give koblingen", siger hjerteforskeren.

"Men det håber vi på at finde. Der er mange andre eksempler på, at forskning i dyrs fysiologi ligger til grund for medicin til mennesker. En meget anvendt blodtrykssænkende medicin er oprindeligt udviklet af slangegift, og de første blodfortyndende præparater er udviklet er iglers spyt."

Fransk tv-dokumentar

Den franske tv-station Arte er i gang med at lave en dokumentarfilm om "Det Skandinaviske Bjørneprojekt", der skulle blive færdig til sommer. Tv-holdet besøgte i begyndelsen af januar Peter Godsk Jørgensen på Medicinsk Afdeling i Glostrup, Amager og Hvidovre Hospital, for dels at få et indtryk af hans arbejde med hjertepatienter i det daglige, dels at lave et interview om hans forskning i bjørnes hjertefunktion. Efter planen skal filmen sendes i Frankrig, Tyskland, Spanien og måske USA, Norge og Sverige.

Peter Godsk Jørgensen er i gang med sin uddannelse til speciallæge i kardiologi.