"Vi har et kæmpebehov for at sige tak"

​Se video: En gruppe tidligere medarbejdere har samlet ind til personalet på regionens hospitaler som tak for indsatsen i COVID-19 foråret. 40 medarbejdere på Amager og Hvidovre Hospital modtager gavekort. 

Vent...

"Du står med et gavekort i hånden, fordi du er en af de ansatte på regionens hospitaler, som sammen med dine kolleger var med til at gøre en stor indsats i foråret, hvor hele samfundet blev ramt af COVID-19."

Sådan lyder indledningen på et brev til 40 af de medarbejdere på Amager og Hvidovre Hospital, som i foråret deltog i arbejdet med at håndtere COVID-19 på hospitalet. Fire tidligere medarbejdere på hospitalet dannede før sommerferien Skulderklapkomiteen og tog initiativ til en indsamling for at glæde og hylde de ansatte på hospitalerne.

"Vi har et kæmpe behov for at sige tak. Den her sygdom kom som en tyv om natten og overrumplede vores samfund. De hospitalsansatte gjorde alt for at møblere rundt og tage sig af de syge mennesker. Og det gik rigtig stærkt. Vi er stolte af vores tidligere kolleger på hospitalerne," siger tidligere personalechef på AHH, Mette Aabrink, som tog initiativ til at danne Skulderklapkomiteen og samle ind.

40 gavekort til Amager og Hvidovre Hospital

Pengene fra indsamlingen er nu er blevet omsat til gavekort til regionens hospitaler. Hvert gavekort lyder på 500 kroner. 

Skulderklap-komiteen har ønsket, at gavekortene deles ud blandt de klinisk ansatte, som arbejdede på hospitalet i foråret, og den indstilling har VMU-formandskabet og Kontaktudvalget fulgt. Vinderne findes ved lodtrækning, og gavekortene uddeles herefter.

Se video om gavekortene

I videoen fortæller tidligere personalechef Mette Aabrink fra Skulderklapkomiteen mere om indsamlingen og gavekortene. I videoen medvirker også formand for Kontaktudvalget, Tine Vikkelsø Mortensen, hospitalsdirektør og formand for VMU, Birgitte Rav Degenkolv og næstformand for VMU, portør Carsten Olsen.


Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor