Velkommen på forsiden

​Se her hvad Torben Mogensen svarer, når vi stiller ham fem skarpe spørgsmål om ambassadørsagen.

​Ekstra Bladet skriver, at ambassadørens mor har fået særbehandling, hvorfor har hun fået det?

Jeg kan kun udtale mig om den del af behandlingen, som hører under Hvidovre Hospital. Afdelingen for traumatisk hjerneskade er jo en udefunktion for Glostrup, så hvordan patienten konkret er blevet behandlet der, synes jeg ikke, jeg skal udtale mig om.

Men jeg fik en henvendelse fra Rigshospitalet, hvor kvinden blev indlagt først, og hvor hun havde et ret problematisk forløb. Rigshospitalet spurgte os, om vi kunne tage patienten, og det sagde vi ja til. Jeg påtog mig samtidig at være kontaktled mellem familien og afdelingen for traumatisk hjerneskade.

Der er store kulturelle forskelle imellem medlemmer af en saudisk kongefamilie og os danskere, og familien har været temmelig krævende. Det har sat personalet i nogle vanskelige situationer. Vi har forsøgt at støtte personalet og løse det på en måde, som både patient, pårørende og personale kunne være tilfredse med. Men det har været svært, og det er ikke lykkedes hele vejen igennem.

Når vi taler om særbehandling, så er det rigtigt, at ambassadørens mor har ligget længere end planlagt på afdelingen for traumatisk hjerneskade, men vi kunne ikke udskrive hende til plejehjem, da hun ikke er dansker. At udskrive hende til pasning i eget hjem, var ikke forsvarligt set fra et lægefagligt synspunkt. Vi prøvede også flere andre indlæggelsesmuligheder, men uden held.

Men det skal også understreges, at flere af de ting, som har været fremme i Ekstra Bladet, ikke passer. Fx passer det ikke, at jeg skulle have kaldt en læge væk fra et hjertestop for at tilse ambassadørens mor. Det kunne jeg ikke drømme om at gøre. Hverken jeg eller andre fra den afdeling, patienten lå på, var i kontakt med den pågældende læge, før han kom ned til ambassadørens mor. Jeg havde kontaktet bagvagten om at sende en af sine læger, idet tilstanden kunne være kritisk. Derfor hastede det med at se patienten.

Sidst men ikke mindst er det vigtigt at pointere, at ambassadørfamilien kommer til at betale for moderens behandling.

Hvorfor tog du til middag på ambassaden?

Ekstra Bladet skriver konsekvent, at det var en middag, men det var altså en frokost.

Igennem hele forløbet havde jeg meget kontakt med ambassadøren og brugte mange ressourcer på at dæmpe hans vrede af hensyn til det personale, der behandlede moderen. Det var denne gentagne kontakt, der udløste ambassadørens invitation til en frokost på ambassaden med ledsager. Jeg valgte at tage med for at forbedre relationen til de pårørende og for at undgå at konflikterne mellem ambassadørfamilien og hospitalet eskalerede. Jeg anså altså frokosten som arbejde.

Til sidst skal det slås fast, at frokosten intet havde at gøre med, at patienten blev liggende på afdelingen for traumatisk hjerneskade. Vi prøvede flere gange at få hende flyttet både før og efter frokosten. Frokosten har ikke haft nogen som helst betydning for, hvordan ambassadørens mor er blevet behandlet.

Når det er sagt, ville jeg aldrig have deltaget, hvis jeg havde vidst, at det ville give anledning til så mange misforståelser, som det har. Det kan jeg da godt se nu.

Ekstra Bladet skriver, at personalet på de afdelinger, hvor ambassadørens mor har ligget, er blevet behandlet dårligt. Hvorfor får en familie lov til at behandle personalet sådan?

Det er også noget, som har bekymret mig og den øvrige direktion meget igennem hele forløbet, og vi er kede af, at nogle medarbejdere har følt sig dårligt behandlet. Der har været nogle store kulturelle forskelle, som har været svære at navigere i. Jeg har holdt utallige møder med både ambassadørfamilien og afdelingsledelsen på afdelingen for traumatisk hjerneskade for at forsøge at løse konflikter.

Afdelingen for traumatisk hjerneskade er jo en udefunktion for Glostrup, så jeg har talt med ledelsen, men ikke været inde over håndteringen af deres personale – ligesom jeg heller ikke har været inde over den del der foregik på Riget.

Hvordan kan Ekstra Bladet have så mange informationer om patienten og behandlingen?

Det er vi også meget kede af, for det betyder, at der er sket et brud på tavshedspligten, og at nogen fra personalet har viderebragt fortrolige oplysninger. Det er et grundprincip, at man skal kunne komme på hospitalet, uden at ens sygdom og forløb havner på avisforsiderne – lige meget hvordan de pårørende så ellers opfører sig.

Flere af Ekstra Bladets læsere kræver dig fyret. Hvordan er det?

Det er aldrig rart at blive hængt ud på forsiden. Men jeg er efterhånden hårdhudet. Jeg er blevet kaldt lidt af hvert - en svinehund, halal-direktør, og i dag blev jeg kaldt en lille fed abe. Sidste år fik jeg at vide, at jeg burde have et matrikelnummer i stedet for et personnummer, fordi jeg har jord i hovedet.

Jeg lytter selvfølgelig til den konstruktive del af kritikken og tager resten med oprejst pande.
Redaktør