Vaccination af frontpersonale. Hvem og hvornår?

​I første omgang er det frontpersonale, der er mest udsat, der vaccineres. Opdatering med info om studerende og elever.

Vent...

Lige før nytår blev de første danskere vaccineret mod COVID-19, og der stikkes flittigt videre i takt med, at Danmark modtager flere doser. Frontpersonalet er en af de først prioriterede målgrupper for vaccination.

Tre målgrupper for de første stik

Sundhedsstyrelsen har besluttet den overordnede prioriteringsliste for de første vaccinationer. Målgrupperne for de første vaccinationer er: 

  • Borgere i plejeboliger
  • Udvalgte borgere med særlige øget risiko for et alvorligt forløb med COVID-19 og udvalgte pårørende
  • Udvalgt frontpersonale på sygehuse og i plejecentre 

”Udvalgt frontpersonale” – hvem bliver udpeget først?

Torsdag den 7. januar forventes borgere i  prioriterede plejecentre at være færdigvaccineret. De næste sendinger af vaccinen skal fordeles mellem udvalgte borgere med øget risiko og udvalgte frontpersonale. 

I første omgang er det frontpersonale, der er mest udsat, der vaccineres – herunder personale på akut-, isolations- og intensivafdelinger. 

Det er den lokale ledelse, der står for den mere detaljerede prioritering.

Studerende og elever (opdateret 7. jan.)

Studerende og elever medtænkes i vaccinationsplanerne lokalt, så de ud fra en konkret ledelsesmæssig vurdering vaccineres, når antallet af vacciner gør det muligt og i det omfang, de er i praktik på afdelinger, hvor ansat personale også vaccineres. 

Når vaccinen gives fri 

Sundhedsstyrelsen prioriterer de vigtigste målgrupper, der skal have vaccinen først. Når de målgrupper er vaccineret, bliver alle danskere over 16 år tilbudt vaccinen – også alle hospitalsansatte. Som hospitalsansat kan du vælge at få vaccinen på hospitalet i din arbejdstid.

Mere viden om vaccination mod COVID-19

Hold dig opdateret om vaccination med COVID-19 på Sundhedsstyrelsens hjemmeside. Som medarbejder kan du også holde dig opdateret på intranettet.



Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor