Tredje runde antistoftest kører nu - bliv vaccineret for influenza samtidig

​​Den 5.-7. oktober kører tredje runde af medarbejderscreening for antistoffer mod coronavirus. Denne gang kan du få din influenza-vaccine samtidig på HVH. Se tid og sted her.

​I starten af oktober begynder tredje runde af medarbejderscreening for antistoffer mod coronavirus – og denne gang kan du slå to fluer med ét smæk og få din influenzavaccine samtidig, hvis du tager din test i Pop-up blodprøvetagningen på Hvidovre Hospital. Læs om øvrig influenzavaccine via linket nederst.

Antistoftest foregår den 5.-7. oktober, og testen kan foregå på disse måder:

  • I de enkelte afdelinger, hvor personalet vil skulle teste hinanden. Alle medarbejdere vil som sidst få tilsendt en vejledning herom til deres e-Boks.
  • I Pop-up blodprøvetagning på Hvidovre Hospital - her kan du også få influenzavaccine.
  • I Blodprøveambulatoriet på Amager Hospital.
  • For Glostrup Hospital henvises til information fra Rigshospitalet.

Praktisk information – Hvidovre Hospital

Pop-up blodprøvetagning:

  • Ansatte på afdelinger, der ikke har mulighed for at tage blodprøve, kan møde op i vandrehallen på Hvidovre Hospital, lokalerne 3½+2 mandag 5. og tirsdag 6. og lokale 3½+5 onsdag den 7. og få udført quicktest samt blodprøvetagning – samt få sin influenzavaccine, hvis man ønsker den.
  • Testen foretages kl. 8-17

Udlevering af testkits og materialer:

  • Hvis man selv kan teste hinanden i afdelingen, kan man hente testkits, glas og sommerfugle i Pop-Up blodprøvetagning (koordiner internt på afdeling mht. afhentning).
  • Ovenstående kan også afhentes søndag aften den 4.10. fra kl. 18 efter aftale med Maria Møller fra infektions medicinsk afdeling (51345595).

Praktisk information - Amager Hospital

Blodprøveambulatoriet:

  • Man kan få sin antistoftest i Blodprøveambulatoriet, Opgang 10, fra kl. 10.30 til 14.
Udlevering af testkits og materialer: 

  • Vil man gerne selv teste hinanden i afdelingen, kan Quick-tests og diverse utensilier afhentes på Klinisk Biokemisk Afdeling i opgang 1.

Yderligere information om antistoftest og influenzavaccine

Vigtigt ang. lokaler: I  brevet i e-Boks er der desværre angivet andre lokaler end dem her på siden. Oplysninger her på siden er de korrekte.

Skal du ikke deltage i antistoftesten, kan du stadig blive vaccineret for influenza.

Se mere om antistoftest og influenzavaccine på Amager og Hvidovre Hospitals intranet.



Redaktør