Til kamp mod resistente virus

Forskning i Hepatitis C skal gøre professor fra Hvidovre Hospital klogere på den stigende resistens over for behandling. Novo Nordisk fonden har doneret 10 mio. 
Vent...

Jens Bukh er en af verdens førende eksperter i hepatitis C, og har netop modtaget 10 millioner af Novo Nodisk Fonden til at forske i resistente virus.

”Ligesom vi kender det med resistente bakterier, er resistente virus også en stor trussel”, siger professor Jens Bukh fra Infektionsmedicinsk Afdeling på Hvidovre Hospital, der netop har fået tildelt 10 millioner kroner fra Novo Nordisk Fonden til sin forskning (Distinguished Investigator bevilling).

”Og det er vigtigt at finde ud af, hvordan resistensen opstår, så man kan udvikle lægemidler, der bliver ved med at virke”.
   
Jens Bukh er en af verdens førende eksperter i hepatitis C og vil derfor bruge netop denne virus som lærestykke for sin virusforskning. Sygdommen findes hos 71 millioner mennesker og koster årligt 400.000 menneskeliv.

30 ansatte i hepatitis C-program

Igennem årene har der været stor interesse i at behandle hepatitis C, fortæller Jens Bukh.
 
”Derfor har man prøvet alt for at angribe det, og derfor har vi masser af anti-virale midler vi kan studere og prøve for resistens,” siger Jens Bukh om forsøget, der skal løbe over de næste fem år.
   
Siden 2006 har han opbygget Copenhagen Hepatitis C Program (CO-HEP), som er en forskningsgruppe på Hvidovre Hospital/Københavns Universitet, der i dag har 30 ansatte finansieret af forskningsbevillinger. Forskere i CO-HEP kender hepatitis C-virussen indgående, og ikke mindst har gruppen på Hvidovre Hospital udviklet avancerede metoder, der gør det muligt at arbejde med hepatitis C-virus i laboratorieforsøg. Det kunne man nemlig ikke før i tiden.

Genopliver stendød virus

Man kan ikke tage hepatitis C virus fra en patient og flytte det til laboratoriet, fortæller Jens Bukh.
 
”Når man isolerer virus fra en patient, er det dødt. Men det er lykkedes for os ved hjælp af alle mulige genetiske krumspring at tage noget, der er totalt dødt og genskabe et virus, som kan leve i en cellekultur i laboratoriet,” fortæller han.
 
Teknikken var banebrydende, og den har betydet at Hvidovre Hospital er blevet leverandør af hepatitis C–virus kloner til forskningslaboratorier over hele verden. Og når virus først er i laboratoriet, så kan arbejdet med resistens tage fart:
 
”I princippet er det simpelt. Du dyrker virus i cellekulturer. Så udsætter du det for dine stoffer – altså svarende til medicin. Og så ser du, hvad der sker.  Hvor længe der går, før stoffet ikke kan kontrollere virus.”

Formerer sig milliarder af gange i døgnet

Virus formerer sig milliarder af gange i døgnet, og der sker hele tiden mutationer. Og efter et døgn, en uge, en måned eller et år opstår en eller flere mutationer, der giver resistens:
 
”Vi kigger ned i suppedasen på de virus, der kommer ud af det. Vi har avancerede teknikker til at finde ud af, hvad der er sket med enkelte virus blandt de millioner af virus kopier, der ligger der. Og når først et virus har resistens, så formerer det sig hurtigt,” siger Jens Bukh.
 
Hepatitis C–virus kan angribes på mange måder. Den kan angribes direkte, den kan angribes ved at påvirke værtscellen, den kan angribes ved at gå efter den RNA, som den bruger til at kommunikere med, den kan angribes med antistoffer – som man gør ved vacciner – eller ved at manipulere immunsystemet som i moderne kræftbehandling.

Vi er ikke afhængige af andre

På den måde er hepatitis C-virus velegnet til generelt at blive klogere på, hvordan virus opbygger resistens. Og på grund af ekspertise og lang erfaring er laboratoriet på Hvidovre Hospital et oplagt sted at gøre det:
 
”Her på Hvidovre Hospital kan vi flytte virusforskningen, fordi vi allerede ved meget, og fordi vi har opbygget en stor ekspertise. Vi har adgang til alle stoffer. Vi har adgang til teknologierne til at analysere både virus og celler, teknologier som vi har udviklet i forbindelse med andre projekter. Og vi har dygtige forskere, så vi er ikke afhængige af, at vi skal vente to år på noget, som andre skal lave. Vi kan være meget ambitiøse” siger Jens Bukh, der selv er pioner på området.
   
Hepatitis C virus blev først opdaget i USA for 30 år siden, og få år senere var Jens Bukh den, der opdagede, at der findes seks forskellige hovedtyper af hepatitis C. Den forskning førte til, at det blev muligt at udvikle effektiv medicin:
 
”Da jeg begyndte, fandtes ingen behandling. I dag kan patienter med alle typer af hepatitis C helbredes med en pille om dagen i otte uger, og herhjemme er det ikke ret mange, der dør af den.  Så vi har virkelig set fremskridt,” siger Jens Bukh, som håber at nå endnu længere:
 
”Min drøm er, at vi engang i fremtiden vil ende med at have en enkelt pille, som kan behandle en vifte af forskellige virus - hepatitis C, zika, gul feber, dengue, vestnilfeber og andre i samme virus familie.” 


Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor