I udsendelsen laver Suzanne Pollas en bakteriemåling på en af de skeer, der bliver brugt til at tage bland-selv-slik.
- Jeg kan i hvert fald se, at der er mange hænder, der har været inde over, siger hun i programmet, og forklarer, at testen viser, at der er en risiko for smitte eller infektion, hvis man rører ved slik-skovlen.
I udsendelsen fortæller Suzanne Pollas også, at man med fordel kan prøve at nedbringe smitten ved at afspritte sine hænder, inden man køber bland-selv-slik.
Hun afspritter og vasker selv sine hænder ca. 100 gange i døgnet.