Hvert år bliver danskerne tappet for blod til 150 millioner analyser, der blandt andet kan medvirke til at forudsige dødeligheden for patienter med hjertesygdomme, stofskiftesygdomme eller hoftebrud.

Det kan de naturligvis kun, hvis man målrettet kobler blodprøverne til risikoen for at dø af eller udvikle forskellige sygdomme, og det gør 55-årige Henrik L. Jørgensen. Han er netop tiltrådt som professor i Klinisk Biokemisk Afdeling med særligt fokus på blodprøvesvar. Fredag den 12. oktober holder han sin tiltrædelsesforelæsning på Hvidovre Hospital.

Henrik L. Jørgensens forskning er såkaldt registerforskning, som går ud på at koble flere hundredetusind blodprøvesvar med risikoen for at udvikle eller for at dø af forskellige sygdomme. Nogle af blodprøvesvarene stammer helt tilbage fra 90'erne.

"Vi vil mobilisere de gamle blodprøvesvar og bruge dem som biokemisk vindue til at kigge på den menneskelige biologi," siger Henrik L. Jørgensen.

D-vitamin fra en kvart million københavnere

Blandt andet har han og hans kolleger set nærmere på en halv million målinger af D-vitamin fra en kvart million københavnere.

"På grund af det danske personnummersystem kan vi koble disse prøver til data fra landspatientregisteret. Vi kan se, hvad folk har været indlagt for, om de er døde, og hvad de er døde af. Via apotekerne kan vi også se, hvilken medicin, der er blevet udskrevet," fortæller Henrik L. Jørgensen.

Tallene viser, at patienter, som har et lavt D-vitamin niveau, har op til to-en-halv gang større risiko for at dø, mens dem, der har for højt niveau af D-vitamin, har en halv gang højere risiko for at dø over en tre-årig periode i forhold til patienter med normalt D-vitaminniveau.

Hvad betyder D-vitamin for den enkelte sygdom?

Næste skridt er at koble dataene om D-vitamin til den enkelte sygdom.

"Vi har for eksempel brugt cancerregisteret og vist, at både et højt og et lavt niveau af D-vitamin hænger sammen med større risiko for at udvikle forskellige kræfttyper," siger Henrik L. Jørgensen, der advarer mod at misforstå resultaterne:

"Patienterne dør ikke, fordi de har for meget eller for lidt D-vitamin i blodet. Patienterne dør af sygdomme. Blodets indhold af D-vitamin, kalium, natrium, og alle de andre stoffer, der måles på, kan ses som advarselslamper, der fortæller om noget er galt," fortæller han.

Kan sænke dødelighed ved hoftebrud

Den pointe bakkes op af Henrik L. Jørgensens tidligere forskning i ældre menneskers hoftebrud. Hoftebrud giver en voldsom overdødelighed, hvor 20-30 procent af patienterne dør i løbet af det første år efter operation.

"De dør ikke af hoftebruddet, men de bliver svækkede og dør af andre sygdomme som fx infektioner, lungebetændelse, hjertesygdomme og blodpropper i benene. De andre sygdomme forværres på grund traumet og immobiliseringen i forbindelse med hoftebruddet," siger Henrik L. Jørgensen.

Ved at koble blodprøveresultater med patientforløbene, er der blevet udarbejdet risikoprofiler, der fortæller, hvilke patienter, der har en forhøjet risiko for at dø. Flere steder i regionen, blandt andet på Hvidovre Hospitals Hoftefrakturenhed, har man ansat en mediciner eller en kardiolog til at være særligt opmærksom på disse patienter.

"Man kan på den måde sænke dødeligheden blandt indlagte patienter efter hoftebrud med næsten 50 procent ved blandt andet at analysere blodprøverne og gøre noget ekstra for dem, der er i størst risiko," forklarer han.