Struktur-fascist med kærlighed til det akutte

​​Han går op i uddannelse, faglig udvikling og struktur. Christian Rasmussen er ny ledende overlæge på Akutmodtagelsen, og han har store planer for afdelingens fremtid.

Amager og Hvidovre Hospital er et akuthospital med stort A. 85 procent af hospitalets patienter kommer ind akut, og snart kommer den store sammenlægning på akutområdet i Fælles Akutmodtagelse (FAM) samt ansættelsen af nye akutlæger. Det er kort sagt en stor mundfuld at stå i spidsen for Akutmodtagelsen på Hvidovre Hospital, men Christian Rasmussen kan gabe over meget og er klar til udfordringen.

​Mange udfordringer

Før han blev ledende overlæge, arbejdede Christian Rasmussen som overlæge i afdelingen, og han ser frem til opgaven med at gøre Amager og Hvidovre til et af landets bedste akuthospitaler.

"Der er nogle punkter, hvor vi kan blive bedre. Vi skal i bedre dialog med vores patienter, vi skal rekruttere de rigtige akutlæger, og så skal vi finde ud af, hvordan vi standardiserer forløbene og samtidig gør dem bedre. Men vi er på rette vej, og akutområdet på Hvidovre Hospital går en spændende fremtid i møde, siger Christian Rasmussen.

​Erfaring i front

En af de ting, Christian Rasmussen har særligt fokus på, er, at der er struktur og faste standarder for, hvordan man gør tingene i Akutmodtagelsen.

"Jeg er nok lidt af en struktur-fascist, men for mig er det utroligt vigtigt med klare retningslinjer og aftaler. Jeg er modstander af forandring for forandringens skyld. Man skal stille sig selv to spørgsmål, inden man laver forandringer - Gavner det her patienten? Og ville jeg selv være tilfreds med det her forløb? Hvis man kan svare ja til begge spørgsmål, så gør man det rigtige," siger han.

Noget andet, som fylder meget i Christian Rasmussens afdeling, er patientflow – altså at det er de rigtige patienter, der ligger i de rigtige senge på de rigtige tidspunkter. Og så skal der være den rette bemanding til stede på hospitalet 24/7.

"Vi skal fortsætte arbejdet med sikkert patientflow, hvor vi har kortlagt præcis, hvornår patienterne kommer ind på hospitalet – dag for dag og time for time. På den måde kan vi sikre, at der er den rette bemanding til stede alle døgnets 24 timer. Det betyder også, at vi er på vej væk fra tankegangen med, at erfarne læger kun arbejder fra 8 til 16. Vi skal være der, når patienterne har brug for os," siger Christian Rasmussen og tilføjer:

"Når det er en erfaren læge, der ser patienten først i stedet for den yngste læge, giver det ofte en hurtigere og bedre udredning for patienten."

​Fokus på de unges uddannelse

Dermed ikke sagt at de yngre læger ikke får ansvar i Christian Rasmussens akutmodtagelse – tværtimod. En af den ledende overlæges kæpheste er netop, at de unge læger skal have lov til at udvikle sig og prøve tingene af.

"Jeg er enormt optaget af, at det her skal være et uddannelsessted, hvor man lærer noget. Det er ikke folks alder, der skal afgøre, hvad de må og ikke må lave – det er deres kompetencer. Vi skal kunne tiltrække de dygtigste medarbejdere, og det gør vi ved at være bedst på arbejdsmiljø og ved at være det bedste lærested," siger han.

​Svær overgang

For Christian Rasmussen har det sværeste ved den nye stilling været at vænne sig til, at han ikke længere har så meget patientkontakt.

​"Det er lidt ærgerligt, for jeg synes, det er utroligt spændende at se patienter. På det akutte område, ser man rigtig mange forskellige ting. Det er varierende og spændende arbejde. Til gengæld har jeg nu mulighed for at få implementeret de ting, som jeg gerne vil," siger Christian Rasmussen.

Redaktør