Strømafbrydelse fredag morgen

​Fredag ca. kl. 9:00 gik strømmen på Hvidovre Hospital. Strømmen er nu tilbage og al aktivitet er genoptaget.

​En større strømafbrydelse i hovedstadsområdet betød at strømmen blev afbrudt på Hvidovre Hospital fredag morgen.

Under strømafbrydelsen blev der stoppet for indtag af akutte patienter på hospitalet. Disse patienter er i stedet sendt til øvrige hospitaler i regionen.
Ca. kl. 10.10 kom strømmen tilbage. Alle systemer er efterfølgende blevet tjekket og genstartet.

Samtidig med strømafbrydelsen mødte brandvæsenet rutinemæssigt op på hospitalet pga. en alarm. Men der har ikke været brand på Hvidovre Hospital.

Strømafbrydelsen betød også, at personer blev fanget i elevatorer. De blev hjulpet ud af portører og tilstedeværende brandfolk.

Strømafbrydelsen vurderes ikke at have haft alvorlige konsekvenser for hospitalets patienter.

Ifølge Radius Elnet, som leverer strøm til hele hovedstadsområdet, har strømafbrydelsen omfattet området omkring Brøndby, Hvidovre og Rødovre, og har bl.a. også ramt alle S-tog stationer.  Strømafbrydelsen skyldes ifølge Radius en graveskade på et højspændingsskab.

Redaktør