Strejken er trådt i kraft 19. juni – udvidet 19. juli

​Dansk Sygeplejeråd har den 19. juli varslet endnu en udvidelse af strejkeramte afdelinger, der træder i kraft 17. august. Konflikten vil fortsætte indtil parterne bliver enige om en ny aftale, eller der kommer et lovindgreb.

Vent...

Yderligere udvidelse

Dansk Sygeplejeråd (DSR) har den 19. juli varslet endnu en udvidelse af strejken med ikrafttræden ved døgnets begyndelse den 17. august 2021. Udvidelsen omfatter alene Herlev og Gentofte Hospital, hvor yderligere to afsnit udtages.
DSR og Danske Regioner har forhandlet en overordnet rammeaftale for nødberedskaber. Denne er underskrevet den 5. maj 2021. Herlev og Gentofte Hospital skal på den baggrund nu forhandle lokale nødberedskaber på de strejkeramte afdelinger. Beredskaberne skal sikre, at arbejde, som er livsvigtigt, uopsætteligt eller påkrævet for at undgå helbreds- eller varigt førlighedstruende følger, bliver udført under konflikt.  

CHRU er sammen med Herlev og Gentofte Hospital ved at kvalificere oversigter over hvilke medarbejdere, der er omfattet af strejken på de afdelinger, der er udtaget til strejke. Tjenestemænd og medarbejdere, der ikke er organiseret under DSR er fx ikke strejkeramt.

​Udvidelse

Dansk Sygeplejeråd (DSR) har den 12. juli har varslet en udvidelse af strejken. Udvidelsen betyder at yderligere 702 sygeplejersker udtages.

DSR og Danske Regioner har forhandlet en overordnet rammeaftale for nødberedskaber. Denne er underskrevet den 5. maj 2021. Hospitalerne skal på den baggrund nu forhandle lokale nødberedskaber på de strejkeramte afdelinger. Beredskaberne skal sikre, at arbejde, som er livsvigtigt, uopsætteligt eller påkrævet for at undgå helbreds- eller varigt førlighedstruende følger, bliver udført under konflikt.

CHRU er sammen med hospitalerne ved at kvalificere oversigter over hvilke medarbejdere, der er omfattet af strejken på de afdelinger, der er udtaget til strejke. Tjenestemænd og medarbejdere, der ikke er organiseret under DSR er fx ikke strejkeramt.​

Strejkevarsel

Mæglingsforslaget, som blev sendt til afstemning den 18. maj blandt medlemmer af Dansk Sygeplejeråd (DSR) blev forkastet.

Strejken er trådt i kraft den 19. juni . Konflikten vil fortsætte indtil parterne bliver enige om en ny aftale, eller der kommer et lovindgreb. 

Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Sygeplejeråd har aftalt, at overenskomster og aftaler for radiografer fornys på de vilkår, der fremgår af mæglingsforslaget. Det betyder, at radiograferne ikke strejker. 

Hvem er berørt?

Kun medarbejdere, der er udtaget til konflikt kan strejke. Medarbejderne kan dog blive kaldt ind i nødberedskabet.

Ledere, tjenestemandsansatte, elever/praktikanter og medarbejdere, der ikke er medlem af den fagforening der strejker, skal passe deres arbejde som normalt.
Nødberedskaber på plads
Hospitalerne har forhandlet nødberedskabsplaner, som er i værksat. Nødberedskabet skal sikre, at akut og livsvigtig aktivitet gennemføres – herunder hjerte- og kræftpakker.  

Patientrettighederne gælder stadig og vil kun kunne ændres ved en lov eller bekendtgørelse fra Sundhedsministeriet.

Udskydelse af patienter

Patienter, der har behandling lørdag den 19. juni eller søndag den 20. juni og ikke kan behandles af nødberedskabet, kan få udskudt deres behandling fra torsdag den 17. juni.

Patienter, der har behandling mandag den 21. juni og tirsdag den 22. juni og ikke kan behandles af nødberedskabet, kan få udskudt deres behandling fra fredag den 18. juni.

Derefter er fremgangsmåden at:

  • Det vurderes om nogle patienter er så akutte, at de kan behandles med nødberedskabet.
  • De patienter, der ikke kan behandles, ringes op og får besked om at deres tid udskydes. Der kan som udgangspunkt udskydes patienter op til tre hverdage frem og under hensyntagen til patientens forløb. Dvs. der kan tages kontakt til patienter der udskydes om fredagen til den følgende mandag-tirsdag.
  • Patienter, der udskydes, skal have en ny tid.

Processen skal ses i sammenhæng med, at omfanget og varigheden af strejken ikke er kendt.

De første patienter efter strejken kan evt. indkaldes telefonisk, hvis det er praktisk muligt.

Registrering af udskydelser

Patienter, der udskydes, skal registreres. Center for Økonomi (CØK) udarbejder registreringsvejledning, som rundsendes til registreringskonsulenter på hospitalerne.


Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor