Sådan slipper du for vinterdepressionen

Sommeren er ovre, og vinteren nærmer sig, men hvordan undgår du, at det kolde, våde og triste vejr går ud over humøret? Seniorforsker i hjernestimulering giver sit bud.
Det er mørkt, når du står op, og mørkt når du kommer hjem fra arbejde. Og alt derimellem er bare sådan lidt gråt, vådt og nedtrykkende. For mange danskere medfører skiftet i vejret et tilsvarende skifte i humøret. 

Lampe, motion og frisk luft virker

"Når det bliver mørkere i vejret, og vi ikke ser solen så meget, påvirkes det kemiske niveau i hjernen. I efterårsmørket har vi ikke så meget af signalstoffet Serotonin, som er kendt for at regulere humøret. Vi producerer heller ikke den same mængde af hormonet Melatonin, som fungerer som et internt ur og giver os fornemmelse for nat og dag. Derfor kommer vores interne ur lidt ud af sync, og det går ud over humøret,” forklarer Anke Karabanov, som er seniorforsker på Hvidovre Hospitals MR-forskningscenter og fortæller videre, at der heldigvis er hjælp at hente, hvis man døjer med den sæsonbetonede tristesse.

”Der er nogle ret enkle ting, som har dokumenteret effekt mod lette vinterdepressioner: Lysterapier er effektive. Det kan være en brugbar erstatning for sollys, hvis man sidder med en speciel sollys-lampe hver morgen i 30 minutter. Det kan gøre en forskel, særligt hvis man kombinerer det med fysisk aktivitet og en daglig tur udendørs. Det er en god første-behandling mod vinterdepression og endda en kur, som ikke har nogen bivirkninger,” fortæller Anke Karabanov.

Strøm kan være fremtiden

Lyslamper og løb er dog kun en brugbar kur ved lette depressioner. Bliver det mere alvorligt, skal der andre midler i brug, og nogle mennesker med stærke symptomer har gavn af antidepressiv medicin. 

Men Anke Karabanov fortæller, at nyere forskning tyder på, at hjernestimulering med meget lav strøm eller med elektromagnetiske pulser også kan hjælpe med at løfte humøret. 

Vær forsigtig med strømmen

Flere og flere virksomheder er således begyndt at lancere små svagstrømsapparater, som man kan sætte på hovedet og tilføre strøm for dermed at styrke koncentrationsevnen, komme i bedre humør mv. Og selvom Anke Karabanov tror, at ikke-invasiv hjernestimulering er fremtiden, råder hun dog folk fra at købe aggregater på nettet og sætte strøm til deres hjerne.

”Svagstrømsstimulering er endnu ikke godkendt som behandlingsform i Danmark, og vi ved ikke nok om langtidsvirkningerne ved hyppig brug. Så det er ikke noget, man skal gå og fifle med selv, eller prøve uden lægetilsyn,” siger hun og slutter:

”Når det er sagt, kan vi se, at elektrisk stimulering i forskellige former virker som behandling. Det kan bruges til at aktivere de dele af hjernen, som ikke fungerer ordentligt. Men behandlingerne foregår under meget kontrollerede forhold på hospitalet og under lægetilsyn. Det er helt sikkert noget, som vi vil se meget mere af i fremtiden, men det kræver, at der bliver forsket mere i det”.




Redaktør