Robot skal give tryghed

​For nogle år tilbage fik ledende overlæge på Medicinsk Enhed, Ejvind Frausing, ideen til en iltrobot. Nu har han fået 7 mio. fra Innovationsfonden til at fortsætte arbejdet med at udvikle robotten.

Normalt når man tænker på en robot, så har den arme, ben – eller hjul – et slags ansigt og nogle biplyde gør den sympatisk og venlig. Men Ejvind Frausings robot er blot en boks. En firkantet boks med én enkelt opgave – nemlig konstant at holde øje med patientens iltprocent, og automatisk give mere eller mindre ilt, så patienten fastholdes på det niveau, som er bedst.

”Det startede med, at vi begyndte at diskutere, hvilke processer på hospitalet, som man ville kunne automatisere. Og her fandt vi ud af, at måling af ilt var helt oplagt,” fortæller Ejvind Frausing, som er ledende overlæge i Medicinsk Enhed, og som sammen med sin overlægekollega, Jens Hove, kom på ideen til robotten O2Matic.


Hele holdet bag O2Matic. Fra venstre: Lars Seier-Petersen (Greendale Medical Engineering), Søren Hansen (DTU), Okan Görgen (Pactor), Ejvind Frausing (Hvidovre Hospital), Farzad Saber (Pactor), Nils Axel Andersen (DTU) og Jens Hove (Hvidovre Hospital)

Mindre tid, men mere sikkerhed

Måling af iltprocenten hos patienter foregår normalt ved, at sygeplejersken kommer forbi patienten med et vist interval og tjekker tallene. Det kan være to-tre gange om dagen eller hyppigere afhængig af patientens tilstand.

”Det giver dog en stor usikkerhed, da der imellem sygeplejerskens tjek, kan ske ændringer, som ikke bliver opdaget,” fortæller Ejvind Frausing.

En robot kan derimod holde øje konstant. Patienten får en klemme på fingeren, og et armbånd om håndleddet. De sender via Bluetooth informationer om patientens iltprocent til den lille boks, som hænger på væggen. Boksen justerer så ilttilførslen til patienten op eller ned afhængig af, hvad der er brug for. Robotten har også en alarmfunktion, der tilkalder personalet, hvis der sker ændringer, som er voldsomme og uden for normen.
”Det er mere sikkert, det er mere trygt, og det kan give en kæmpe besparelse.”
Ejvind Frausing, ledende overlæge i Medicinsk Enhed

Meget at spare for både patient og hospital

Ejvind Frausing forklarer, at den mere deltaljerede overvågning og justering kan bidrage til, at færre patienter, vil få brug for at komme i respirator, hvilket både vil give hospitalet en stor besparelse og samtidig være bedre for patienten.

”Derudover forventer vi med denne opfindelse at kunne sænke indlæggelsestiden med ca. en halv dag for alle KOL-indlæggelser. Det vil være en kæmpe besparelse for hospitalet og for hele Danmark, hvor der bruges 100.000 sengedage årligt på indlæggelser med KOL,” fortæller Ejvind Frausing.

Det er også noget, som Lungeforeningen ser frem til.

”Det er meget positivt, at livet for iltbrugere i Danmark nu ser ud til at kunne blive nemmere. Der er ingen tvivl om, at udsigten til kortere indlæggelser er godt for lungepatienterne,” siger Anne Brandt, direktør i Lungeforeningen.

Robotten vil også kunne tages med hjem hos patienterne. Her vil robotten ligeledes hele tiden kunne holde øje med iltprocenten og justere ilttilførslen, så den er korrekt.

”I Lungeforeningen ved vi fra vores medlemmer, at de klart foretrækker at være i hjemlige og kendte omgivelser. Robotten vil gøre det lettere og mere trygt at få iltbehandling hjemme,” siger Anne Brandt.

”Det er mere sikkert, det er mere trygt, og det kan give en kæmpe besparelse, som vi kan bruge på mere kvalitet i andre behandlingssituationer,” fastslår Ejvind Frausing.


Iltrobotten, som er en boks, ses her til højre, hvor den hænger over patientens seng.

Uundværligt samarbejde

Ejvind Frausing forsøgte i starten at få patent på sin opfindelse. Et patent ville give ham mulighed for, at inddrage private virksomheder til at investere i opfindelsen og på den måde sikre midler til at teste og producere den.

”Men vi kunne desværre ikke få patent på opfindelsen, fordi nogen tilbage i 90’erne i USA allerede havde fået patent på noget lignende. Men patentet var udløbet, så nu er der ”freedom to operate” på opfindelsen – dvs. at alle må bruge den og sætte den i produktion,” forklarer Ejvind Frausing.

Desværre gør manglen på et patent, at mange virksomheder ikke er interesseret i at investere i projektet, fordi de ikke kan beskytte det. Dvs. at andre virksomheder kan kopiere produktet, hvis det bliver en succes, hvilket kan give en stor økonomisk risiko for de oprindelige investorer.

Heldigvis har Ejvind Frausing dog fundet en partner i virksomheden PACTOR A/S, som har været med til at udvikle O2Matic helt fra starten.

”Pactor har lagt flere tusind timer i udviklingsarbejdet uden at få betaling for det, fordi de har haft en klippefast tro på projektet – så uden dem havde vi nok kastet håndklædet i ringen for længst. Derfor er vi også utrolig glade for, at Innovationsfonden har valgt at støtte os, så vi kan gå videre med projektet,” fortæller Ejvind Frausing.


Redaktør