Der er plads til forbedring for patienter, der bliver opereret akut, mener Nicolai Bang Foss, ny professor i Anæstesiologisk Afdeling.  

'Operationen gik godt, men patienten døde'. Den klassiske talemåde rummer en vis grad af sandhed for en række akutte patienter. Og den sandhed skal der gøres op med. Det mener overlæge Nicolai Bang Foss, som 1. august 2020 er tiltrådt et professorat i akut perioperativ medicin i Anæstesiologisk Afdeling på Amager og Hvidovre Hospital.

Bagud på point

Han vil bl.a. bruge sit professorat til at styrke den perioperative behandling af akutte patienter – det vil sige optimere den behandling, der ligger rundt om patientens operation. De akutte patienter kan nemlig være bagud på point, allerede når de kommer ind på operationsbordet.

"Når de kommer ind akut, er kroppen angrebet af sygdommen, og det kan fx betyde, at hjertet fungerer dårligere, og at de ikke trækker vejret så godt. Og selvom operationen går godt, kan de bagefter få komplikationer, fx hjerteflimmer eller at nyrerne svigter. Det kan være konsekvenserne af det, som vi ikke gjorde optimalt i det perioperative forløb", fortæller Nicolai Bang Foss. 

Som at løbe et maraton

Ifølge Nicolai Bang Foss sker dødsfald hyppigst efter akutte operationer for hoftebrud, mave-tarm lidelser og ved amputationer. Og der er i høj grad plads til forbedring for de akutte patienter.

"En operation svarer faktisk til at løbe et maraton, fordi kroppen udsættes for stress. Så snart vi har mistanken, skal vi begynde vi at måle på hjertets pumpefunktion, give præcis væskebehandling, give medicin til at stabilisere kredsløbet og give smertelindring, så kroppens funktion bedres. Det betyder, at patienten er meget mere stabil, og bedre i stand til at gennemgå bedøvelse og operation".

En perioperativ enhed

Drømmen er at etablere en specifik perioperativ funktion i afdelingen.

"Min kongstanke er, at vi har en perioperativ enhed, som kan kigge på patienterne både før og efter operationen, men at vi også skal have nogle senge til patienter, som vi vil holde i lidt kortere snor, fordi de er alvorligt syge og ustabile. Et kirurgisk sengeafsnit har ikke samme muligheder for den nødvendige observation og stabiliserende behandling, som et regelret perioperativt afsnit vil have", siger han.

Stedmoderlig behandling

Med det nye professorat bliver Nicolai Bang Foss den første professor i Anæstesiologisk Afdeling i mange år. Det er en afdeling, som har en lang tradition for at forske i og optimere de planlagte patientforløb. De erfaringer skal også bruges på de akutte operationer, særligt nu hvor Amager og Hvidovre Hospital er blevet et af de største akuthospitaler i landet.

"Min motivation kommer bl.a. af, at det var vanskeligt, og ingen interesserede sig for det, da jeg startede. Akutte operationer har traditionelt været behandlet stedmoderligt med en dødelighed på op til 25 % efter operationerne. Jeg synes også, at der var en etisk fordring i det, for der var meget, vi kunne gøre bedre for de akutte patienter. De har jo heller ikke en patientforening, der er ingen, der taler deres sag."

Danmarks eksperter i det almindelige

Nicolai Bang Foss har gennem ca. ti år været ansvarlig for forskningen og for studenterundervisningen i afdelingen, som er kendt for et højt fagligt niveau. Det har for nylig indbragt afdelingen priser som bedste kliniske uddannelsessted, både for læger og sygeplejersker.

"Vi plejer at sige at vores afdeling er Danmarks eksperter i det almindelige, fordi vi her på hospitalet har de største kirurgiske afdelinger inden for mave-tarm-kirurgi, ortopædkirurgi og gynækologi. Som studerende får man meget mellem hænderne i vores afdeling. Vi lægger stor vægt på at styrke de studerendes kliniske forståelse ved hele tiden at få dem til at stille spørgsmål til praksis", siger han.

Som underviser og som leder henter Nicolai Bang Foss ofte inspiration i sin helt store fritidsinteresse:

"Vi kan lære meget om ledelse fra militærhistorien. Det vigtige er, at vi leder, så folk lærer at tænke selv.  De skal lære hvordan de selv kan løse problemet inden for rammen af en fælles forståelse for mål og værktøjer. Ofte prøver vi at give detaljerede retningslinjer, der ikke er brugbare i den praktiske virkelighed. Men mine kolleger i afdelingen er nok ved at være lidt trætte af, at jeg har en militæranekdote til alting".