​

​Nakkefoldsscanning, fostervandsprøve og moderkagebiopsi er tre ord, der klinger genkendeligt hos gravide kvinder. Men selv om man via undersøgelserne kan opdage kromosomfejl, misdannelser eller risiko for komplikationer i tide, er det de færreste, der ser frem til f.eks. moderkagebiopsien, hvor der er en lille risiko for abort.

Nu kan ny teknologi og forskning skubbe på udviklingen af undersøgelsesformer, der kan lette bekymringerne for de gravide. Amager og Hvidovre Hospital bidrager med ansættelsen af professor i føtalmedicin Finn Stener Jørgensen. Han er den første professor i føtalmedicin på hospitalet og den ene af Danmarks to professorer indenfor området.

"I min forskning vil jeg fokusere på udvikling af bedre føtalmedicinske undersøgelser, bl.a. af kromosomer og hjerter, og arbejde for at området bliver styrket, og at de gravide får glæde af den stærke udvikling, der er sket inden for feltet," siger Finn Stener Jørgensen.

Føtalmedicin er et relativt nyt fagområde indenfor Gynækologi og Obstetrik, som Finn Stener Jørgensen har deltaget meget aktivt i at udvikle. I en årrække var han formand for føtalmedicinerne i Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi, og var siden med til at stifte Dansk Føtalmedicinsk Selskab i 2009 og blev selskabets første formand.

Moderkageceller kan undersøges via blodet

I 2004 blev han ansat i Gynækologisk Obstetrisk Afdeling som overlæge og klinikleder for Ultralydklinikken samtidig med, at det nuværende screeningsprogram for gravide blev søsat. I 2016 var han med til at stifte Hvidovre Hospitals NIPT Center, som via ny teknologi bidrager til at udvikle mulighederne for at undersøge gravide og deres fostre.

NIPT står for Non-Invasiv Prænatal Test og giver mulighed for at undersøge døde moderkagecellers DNA i moderens blod, så man allerede ved 11 uger kan tage en blodprøve og se, om der er fejl i fosterets kromosomer. Man kan altså med en simpel blodprøve næsten erstatte moderkagebiopsien, hvor lægen stikker en tynd kanyle ind i moderkagen gennem kvindens maveskind, hvilket kan medføre en lille risiko for abort på ca 0,5%.

"Mange gravide kvinder bliver nervøse ved udsigten til en moderkagebiopsi. Kvinden er måske blevet gravid sent, så det kan være sidste chance for at blive mor. Det kan være et stort pres at skulle tage stilling til en moderkagebiopsi, også selv om risikoen for abort er ganske lille" siger Finn Stener Jørgensen.

Et spændende udviklingspotentiale

Det er allerede muligt at vælge NIPT i dag, hvis man ikke vil risikere en moderkagebiopsi eller en fostervandsprøve. Teknikken er meget fin til at finde f.eks. Downs syndrom, men den er endnu relativt dyr og er stadig ikke udviklet nok til at kunne undersøge alle detaljer på kromosomerne.

"Men der er et meget spændende udviklingspotentiale" siger Finn Stener Jørgensen.

Ifølge ham er der særligt tre faktorer, der gør det muligt at udvikle nye former for undersøgelser:  IT-revolution og computerkapacitet, en revolution i ultralydteknologi og en molekylærbiologisk revolution.

"Der er sket en kæmpe udvikling inden for genetik. Vi er blevet meget bedre til at sekventere og håndtere data, og der er sket fantastisk meget på billedsiden i forhold til at undersøge fosteret med ultralyd" fortæller Finn Stener Jørgensen.