​

Hvad er den typiske patolog for en størrelse? Cheflæge i Patologiafdelingen Reza Serizawa tøver med et svar - og griner så højt.

"Mange tror, at vi er en gruppe nørder, men vi joker selv med, at så er vi nørder på den gode måde. Vi er ret forskellige, og de fleste af os har prøvet andre specialer og er så faldet for patologien. Fælles for os er, at vi er meget fagligt interesserede og bevidste om, at vi kigger på levende menneskers prøver og dermed understøtter patientforløbene ligesom fx røntgenlægerne," siger Reza Serizawa.

Han tiltrådte som cheflæge i Patologiafdelingen den 1. juli 2023, efter det man kan kalde "længere betænkningstid". Han har nemlig været konstitueret i stillingen i halvandet år, som han har brugt på dels at vænne sig til at lede de kolleger, han har arbejdet sammen med i mange år, og dels at opdage de "facetter, der tonede frem", som gør ledelse af afdelingen til en særdeles spændende opgave.

En stor forandring venter om hjørnet

Ledelsesopgaven deler han med chefbioanalytiker Lise Bødker, som i høj grad har "skubbet på", for at Reza ville tage springet ind i afdelingsledelsen fuldt og helt. En motiverende faktor – og en af de facetter, der er vokset frem - er muligheden for at kunne sætte retningen for afdelingen og helt konkret sætte sit præg på en udvikling, der venter lige om hjørnet: digital patologi.

Banen er nemlig kridtet op til, at de tre patologiafdelinger i Region Hovedstaden skal overgå til digital patologi i 2025 – det er dog endnu ikke endeligt besluttet, ej heller om alle afdelinger i givet fald trykker på knappen samtidig, om de kommer på lidt efter lidt eller et helt tredje scenarie. Men stort bliver det.

"Det betyder, at vi patologer skal gå fra at kigge på prøverne i mikroskoper, som vi har gjort i mere end hundrede år. I stedet skal vævsprøverne scannes, og så skal vi kigge på dem på computerskærm i stedet. Det kommer til at ændre arbejdsgange for alle personalegrupper," forklarer Reza Serizawa.

Kunstig intelligens kan bl.a. afbøde manglen på patologer

En anden forandring, afdelingen kan kigge ind i på sigt, er at begynde at bruge kunstig intelligens som et naturligt næste skridt efter digitaliseringen.

"Kunstig intelligens kan hjælpe os med at understøtte beslutninger og lave de mere rutineprægede opgaver, så vi kan fokusere på andre opgaver. Det kan fx være ved at identificere de objektglas med prøver, patologen bør kigge på, eller identificere de områder på objektglassene, patologen særligt bør koncentrere sig om. Det er dog teknologi, der skal udvikles og efterprøves, men jeg er sikker på, det kommer," siger Reza Serizawa.

En sidegevinst ved den kunstige intelligens er, at den ved at hjælpe med fx rutineopgaverne som nævnt ovenfor kan bidrage til at løse de rekrutteringsproblemer, der har præget patologien i en årrække, og som nu også har ramt hovedstaden.

Kan lide at lede - og sætte retningen

Ud over de kommende teknologiske forandringer nævner Reza Serizawa bl.a. screeningsprogrammet for livmoderhalskræft, forskningen og samarbejdet internt på hospitalet og med praktiserende læger og speciallæger som nogle af sine væsentligste opgaver som leder.

Foruden naturligvis personaleledelse, som han lidt til sin egen overraskelse trives rigtigt godt med.

"Det er jo en stor del af min hverdag, og jeg var lidt nervøs over det, fordi jeg skulle lede mine tidligere kolleger. Men det går fint, og jeg kan godt lide at være med til at give afdelingen en retning og sikre, at medarbejderne føler sig udviklet fagligt og menneskeligt og er glade for at komme på arbejde," fortæller Reza Serizawa.

Han kvitterer bl.a. sine medarbejdere for at have trukket et kæmpelæs i en tid med mange ledige stillinger.

"Der er rigtigt mange erfarne patologer, som har løftet opgaven, mens vi ikke har været så mange. Vores svartider har ligget på et stabilt og højt niveau, og inden for det sidste år har vi fået yngre patologer ansat, så jeg ser lige nu lyst på fremtiden, selv om vi stadig mangler folk," siger Reza Serizawa.