Monique poder indtil hun kan komme op i luften igen

​Som poder med midlertidig ansættelse på Amager og Hvidovre Hospital får man indsigt i en pandemi og menneskers forskellighed. Samtidig knytter man bånd i en broget flok af indhyllede kolleger.  
Vent...

Da Monique Viktoria Christiansen skulle pode sin første borger, var følelsen en anelse speciel. ”Det er jo en grænseoverskridende ting at stikke en pind ned i halsen på folk,” som hun siger på bagkontoret i Podeklinikken på Hvidovre Hospital i slutningen af januar.

Før coronakrisen havde den 24-årige kvinde sin arbejdsplads mere end 10 kilometer over jordens overflade. Som stewardesse kender hun en masse andre afskedigede lufthavnsmedarbejdere, der nu arbejder på testcentre og podeklinikker rundt omkring i regionen. 

100-200 podninger om dagen

Første borger var heldigvis nem. ”Stille og rolig,” som hun siger på sin afbalancerede facon. Og der er tutor på til at begynde med som nyudklækket poder. ”Man vænner sig jo til det,” siger Monique Viktoria Christiansen, der i dag nok har podet omtrent 10.000 mænd, kvinder og børn, selvom dette er et slag på tasken. Det yngste barn, hun har podet, var ”en meget fin lille pige” på 21 dage. Der er trøstemus, klistermærker og nøgleringe til de børn, der finder det svært. ”Det handler om at være pædagogisk,” siger Monique Viktoria Christensen om arbejdet med at pode børn.

 Da det var travlest, kunne nogle af hendes kolleger nå at pode 200 borgere eller patienter på en dag. I gennemsnit er det dog nok nærmere 100 på en dag. For tiden med skiftehold grundet det reducerede arbejdspres sammenlignet med december. 

Nogle har det bare svært med det

Både børn og voksne takker ofte for den indsats, poderne udfører.  Alt er dog ikke lutter idyl. ” Der er også dem, der siger, at man gør det dårligt. Man kan godt blive hakket lidt ned, men jeg tager det ikke personligt. Nogle borgere eller patienter har det bare svært med det,” siger Monique Viktoria Christiansen, der ikke selv har haft problemer med at blive podet, siden hun som lille pige havde halsbetændelse. ”Der ER forskel på, hvem der gør det. Nogle har podepinden dernede i 5 sekunder, nogle har den 2 sekunder.” 

Hvis man får den 15 centimeter lange podepind rundt og rammer rigtigt, skal man ramme mandlerne og bagvæggen bag drøblen. Det er dér, de såkaldte gag-refleks udløses. En lille pige kastede lidt vand og mavesyre op, men Monique Viktoria Christiansen har ikke prøvet ”den helt store omgang,” hvor folk decideret har kastet op. 

Tager både det sundhedsfaglige og sociale med sig

Kammeratskabet trives på Podeklinikken, hvor blandt andre medicinstuderende, sygeplejestuderende, sundhedsassistentstuderende og altså en del afskediget lufthavnspersonale knytter venskaber, mens de poder, snakker sammen og spiller land-by-pige-dreng i de ledige stunder: ”Det er meget folkeskoleagtigt, men supersjovt,” siger Monique Viktoria Christiansen om spillet, der foregår helt corona-sikkert. 

Hun lyder sikker og uden tøven, når talen falder på en tilbagevenden til sit gamle job. ”Jeg tager det sundhedsfaglige med mig videre i livet. At have oplevet travlheden midt i en pandemi som denne,” siger Monique Viktoria Christiansen, der ikke er i tvivl om, at hun skal op i luften igen og fortsætte sit arbejde som stewardesse. ”Men jeg har fået gode kolleger og venskaber her,” siger hun om sine første 5 måneder på parkeringspladsen ved Hvidovre Hospital. Langt fra de høje luftlag, men i et møde med mindst lige så mange mennesketyper som i flykabinen.



Podeklinikken 

6 koordinatorer, 15 fuldtidsansatte podere, derudover omkring 50 timelønnede podere som melder sig ind på vagter. Åbent fra 8-22 for tidsbestillinger, men åbner kl. 7 for personale. Podeklinikken foretager fra 800 til 2000 podninger dagligt. Mandag er oftest allertravlest. 







Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor