Det forventes, at hospitalets CO2-udledning reduceres med ca. 600
tons om året, når alle lamperne er udskiftet. Hvidovre Hospital
bidrager dermed i høj grad til
Region Hovedstadens mål om mindre CO2-udledning.
Ikke alle får nyt lys
Men det er ikke alle steder, hvor det kan betale sig at udskifte lyset:
”Udskiftningen er finansieret af energibesparelsen, så hvis der
ikke er nok at spare, så har vi ikke nogen ekstra midler at tilføre”,
forklarer Lars Munch Reul.
Det betyder, at der ikke vil blive installeret moderne
lysstyringer alle steder på hospitalet. Og nogle steder, vil der slet
ikke komme nyt lys – som fx i depotrum eller i områder, hvor der er
planlagt ombygninger i de kommende år.
Man skal vænne sig til mere lys
Men
det kraftigere og mere hvide lys kan for nogen virke voldsomt i forhold
til de gamle, gule lysstofrør, hvor lyset er blødere og mere
”hyggeligt”.
”Når vi oplever at lys blænder, skyldes det ofte, at øjnene ikke
har vænnet sig til det. Vi kender det fra om natten, hvis vi skal op på
badeværelset, så blændes man af lyset. Men når man tænder lyset om
dagen, bemærker man det nærmest ikke”, forklarer Jette Sommer Thamdrup, som er arkitekt på Hvidovre Hospital bl.a. arbejder med lys.
Til venstre ses et sengeafsnit med det gamle lys, som er mere gult end det nye (til højre), der minder mere om dagslys.
Derfor er det også vigtigt, at man har nogenlunde
det samme lys alle steder og ikke går ind og ud af rum hele dagen, hvor
der er henholdsvis meget og lidt lys.
”Det er også en af grundene til, at det nye lys skal minde om
dagslys. Så folk der kommer ind og ud af hospitalet, ikke føler et så
voldsomt skift”, forklarer Lars Munch Reul.
På Dagkirurgisk Afdeling, som fik nyt lys for nogle år siden,
krævede det ifølge ledende overlæge Billy Kristensen også lidt
tilvænning:
”I starten syntes jeg, at lyset var meget kraftigt, men nu er det
rigtig rart, at man faktisk kan se ordentligt, og at lokaler og gange
er ordentlig oplyste”, fortæller Billy Kristensen.
Lys som et redskab i behandling
De
nye lamper har endnu en fordel – nemlig at de giver en bedre
farvegengivelse. Korrekt og præcis farvegengivelse er et vigtigt element
og supplement i behandling og diagnosticering af patienter.
”Nogle sygdomme kommer bl.a. til udtryk ved, at patienter har
misfarve i huden eller ansigtet. Hvis lyset ikke gengiver farverne
korrekt, så kan der opstå misforståelser”, forklarer Henrik Bendix
Olsen, og understreger derfor vigtigheden af ordentlig lys i blandt
andet behandlingsrum.
På operationsstuerne i Dagkirurgisk Afdeling bruger man lyset
meget bevidst med noget som hedder ChromaViso. Her bruger man lys i
forskellige farver i forskellige dele af operationsstuerne afhængig af,
hvad der skal foregå.
”Området omkring kirurgen og hans skærm er grønt,
fordi det er særlig velegnet til at fremhæve kontrasterne på skærmen.
Komplementærfarven til grøn er rød, som derfor er behagelig for
operationssygeplejersken at arbejde i. Og til sidst har anæstesilægen
klart hvidt lys for at kunne se godt, når der skal stikkes og for at
kunne se patientens ansigtsfarve bedst muligt”, forklarer Billy
Kristensen.