Medarbejdere uden uniform skal også bruge mundbind

​Personale uden uniform skal nu benytte mundbind, når de bevæger sig rundt på patientnære områder på hospitalet.

Direktionen på Amager og Hvidovre Hospital har besluttet, at alt personale uden uniform skal anvende mundbind i patientnære områder indendørs på hospitalet (afdelinger, ambulatorier, elevatorer, Vandrehallen på Hvidovre mv.). Dette gælder fra tirsdag den 6. oktober.

Beslutningen skyldes, at patienter og pårørende kan have svært ved at skelne personale, der bevæger sig rundt uden uniform, fra øvrige, som færdes på hospitalets matrikler uden uniform fx patienter og pårørende. Personale uden uniform er fx administrativt personale eller klinisk personale, der endnu ikke har klædt om til uniform.


Redaktør