Lungeprofil hos kritisk syge COVID-patienter baner vejen for mere målrettet behandling

​​Kritisk syge COVID-19-patienters lunger viser kun få immunceller, som samtidig er overaktiverede og udmattede. Den nye viden kan bruges i behandling af COVID-19, siger forsker i Intensivt Terapiafsnit.

Vent...

Som de første i Danmark har forskere på Hvidovre Hospital med Anæstesiologisk og Infektionsmedicinsk Afdeling i spidsen tegnet en immunologisk profil af kritisk syge COVID-19-patienters lunger. Dels for at blive klogere på, hvorfor deres lunger sætter ud, og dels for at bane vejen for en mere målrettet behandling af patienterne.

"Mange af studierne om behandling af alvorlig COVID-19 er designet ud fra, hvad vi har set og afprøvet ved tidligere virus-epidemier og andre årsager til akut lungesvigt, men ikke ud fra, hvad vi ved om COVID-19, da vores viden stadigvæk er meget begrænset," siger konstitueret overlæge i Intensivt Terapiafsnit, Ronni Thermann Reitz Plovsing og fortsætter:

"Med vores studie bidrager vi med viden om lungerne hos kritisk syge COVID-19-patienter indlagt på intensiv. Helt konkret har vi tegnet en immunologisk lunge- og blodprofil, og vores håb er, at studier som vores fremover kan bidrage til en mere målrettet behandling," fortæller konstitueret overlæge, Ronni Thermann Reitz Plovsing.

Skyllede lungerne med saltvand og tog blodprøver

Studiets undersøgelser foregik i foråret 2020, hvor mange COVID-patienter var indlagt og alvorligt syge, og hvor der ikke eksisterede en behandling som nu. For at kortlægge lungeprofilen hos de svært syge COVID-patienter kiggede forskerne ned i lungerne og skyllede dem med saltvand. På den måde, fik de celler tilbage, de kunne karakterisere. Samtidig tog de blodprøver, så de kunne se, hvordan immunforsvaret så ud i lungerne, og hvordan det så ud i blodbanen.

"I immunforsvaret er der det, vi kalder checkpoint-molekyler, og vi så generelt, at de var svært opregulerede, hvilket er et tegn på, at immunforsvaret er maksimalt presset. Samtidig var der kun få immunceller tilbage, og vores studie viser, at de immunceller, der er tilbage, er svært aktiverede og viser tegn på udmattelse. Den viden kan bruges til videre behandling," fortæller Ronni Thermann Reitz Plovsing.

En udfordring at forske på svært syge COVID-patienter

En svaghed i studiet er, at forskerne kun nåede at inddrage fire patienter. Det viste sig nemlig at være særdeles svært at beholde de meget syge COVID-patienter i studiet.

"Patienterne var så syge, så nogle af dem, vi fik samtykke fra, døde kort tid efter, og andre blev overført til hjerte-lungemaskine på Rigshospitalet. Med flere patienter kunne vi have set på andre parametre som fx køn og sygdomshistorie, men vi valgte at publicere studiet, fordi resultaterne er så interessante i forhold til en dybere forståelse af alvorlig COVID-19 sygdom," fortæller Ronni Thermann Reitz Plovsing.

Forsker nu på COVID-patienter, der er i behandling

For at komme et skridt videre forsker afdelingen nu igen i de p.t. sygeste patienter, det har været muligt at inkludere. Hvor de i foråret forskede på patienter, der ikke fik behandling, fordi man endnu ikke havde fundet behandling, der virkede, har de nu fokus på, hvad sker der sker med alvorligt syge COVID-patienters lungeprofil, mens de får antiviral (Remdesivir) behandling og behandling med binyrebarkhormon (Dexamethason).

"Som det også har været fremme i pressen, er det vores indtryk, at de alvorligt syge COVID-patienter, som ikke er indlagt på intensiv, måske ikke er lige så syge som i foråret, hvor der ikke var en behandling. Vi vil derfor gerne se, hvad der sker i lungerne, når de får behandling. Er celler i immunforsvaret fx bedre beskyttet mod celledød? Er immunforsvaret fortsat lige så aktiveret og udmattet? Og hvad skal der så til for at hjælpe dem? Det bliver spændende at følge," siger Ronni Thermann Reitz Plovsing, som har fået støtte af Lundbeck Fonden til studierne.

Ud over det videre studie på Hvidovre Hospital er et nationalt netværk af forskere ved at se nærmere på den forskning, der har været i COVID-19 samt følge op på alle de patienter, der har været indlagt på intensiv, med langtidsopfølgning i forhold til fx senfølger.

Studiet er publiceret i: 

> Journal of Allergy and Clinical Immunology 

> og Pathology - Research and Practice

Se også graphical abstract af lungeprofilen herunder, eller klik her for at se det i en større version.


Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor