Lær at give hjertemassage i efterårsferien

​Både børn og voksne kan lære at give livreddende førstehjælp på Hvidovre Hospital tirsdag den 16. oktober 2018. Det sker i anledning af Hjertestarterdagen.  

Vent...

Personale fra Hvidovre Hospital står klar med genoplivningsdukker, hjertestartere og kyndig instruktion til åbent hus i livreddende førstehjælp tirsdag den 16. oktober 2018 i anledning af Den Europæiske Hjertestarterdag.

Alle er velkomne, også ansatte og deres børn.

Hurtig hjælp er afgørende

Det kan være med til at redde liv, når borgere bliver instrueret i hjerte-lunge-redning, lyder det fra Jesper Friis-Hansen, der er sygeplejerske og hjertestopinstruktør på Hvidovre Hospital.

"Efter 5 minutter uden hjertemassage, begynder hjernen at tage alvorligt skade. Derfor er hurtig hjælp med hjertemassage og kunstigt åndedræt helt afgørende. Uden hurtig hjertemassage og kunstigt åndedræt har selv det dygtigste lægeteam ikke den store succes med at genoplive efterfølgende", siger han.

Hvidovre Hospital arrangerer Hjertestarterdagen for tredje år i træk i samarbejde med Dansk Råd for Genoplivning og Trygfonden.

Tid og sted

Åbent hus-arrangementet afholdes tirsdag den 16. oktober 2018 mellem kl. 10.00 og 15.00.

Tilmelding er ikke nødvendig, man kan bare dukke op, når det passer.

Arrangementet foregår i lokale 3 i Vandrehallen med indgang fra Hovedindgangen.

Alle deltagere kan få et deltagerbevis med hjem.


Fakta om hjertestop og genoplivning i Danmark

4.000 personer får hvert år hjertestop uden for et hospital i Danmark. Chancen for at overleve øges, når vidner træder til med det samme og giver livreddende førstehjælp.

Du kan gøre en forskel.

Kilde: Dansk Råd for Genoplivning



Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor