Kronisk syge børn går i skole på hospitalet

​Børn med kroniske sygdomme har ofte svært ved at opretholde et stabilt skoleliv. Lærerne på Hvidovre Hospitals Skolestue underviser blandt andet kronisk syge børn - og har første skoledag efter sommerferien mandag den 10. august.

Skolelærerne Ditte-Marie Exholm Buxbom og Jakob Lindeløf Søndorf underviser blandt andet kronisk syge børn på Hvidovre Hospital.


Der er ingen klokke, der ringer ind, og der kommer ikke børn løbende fra nær og fjern for at nå ind til tiden. I skolestuen på Hvidovre Hospital er hverdagen markant anderledes end på almindelige skoler.

 "Der er ofte kun tre-fire elever, som arbejder sammen eller for sig selv, som vi går rundt og hjælper. Vi snakker med deres skole, og de følger selv med i Aula og arbejder ud fra deres klasses plan. Ofte kan vi være med til at lukke faglige huller, fordi her er så meget ro," fortæller lærer Jakob Lindeløf Søndorf.

Skolestuen på Hvidovre Hospital er et tilbud til alle børn, som er indlagt i kortere eller længere tid. Undervisningen foregår i samarbejde med børnenes skoler og med Børne- og Ungeafdelingen, og Jakob Lindeløf Søndorf og hans kollega Ditte-Marie Elholm Buxbom, åbner ligesom andre skoler Skolestuen igen mandag den 10. august efter den lange sommerferie

De fleste elever har kroniske mave-tarmsygdomme

Mange af eleverne i Skolestuen lider af kroniske sygdomme som fx astma, hjerneskader eller mave-tarmsygdomme som Colitis ulcerosa. Flere kommer langvejs fra, fx fra Grønland og Færøerne.

"Børn med mave-tarmsygdomme kan have lange indlæggelsesforløb og have ondt i livet. Det kan være svært at leve med fx stomi, især for unge, som også har en gryende seksualitet. Samtidig er de i perioder rigtigt dårlige, og sygdommen kan derfor gå ud over deres ungdomsliv. Så ud over den faglige del, skal vi også kunne rumme de andre facetter og hjælpe børnene," fortæller Ditte-Marie Elholm Buxbom.

Forskellige børnegrupper hver dag

Samtidig kan børnenes situation stille krav om, at man skruer en løsning sammen til lige deres situation. Hun husker blandt andet en 9. klasses dreng, som endte med at gå til skriftlig eksamen på hospitalet.

"Det er ikke noget, vi plejer at gøre, og vi planlagde forløbet i tæt kontakt med hans klasselærer. Han ville så gerne gøre skolen færdig og have sin eksamen. Jeg tænker ofte: "Hvor er det godt, vi er her," fortæller Ditte-Marie Elholm Buxbom.

I det hele taget går en stor del af arbejdet ud på at tilrettelægge hverdagen individuelt for den enkelte elev – og man ved aldrig, hvad dagen bringer.

"Vi kan have en uge kun med drenge og en uge kun med piger. Andre dage kan vi have stor aldersspredning og andre gange igen perioder, hvor eleverne er meget tætte i alder. Det stiller krav til, at vi kan omstille os og tilrettelægge undervisningen i forhold til dagens elever," siger Jakob Lindeløf Søndorf.

Skole i stedet for iPad

Som hospitalslærer har man også et vigtigt samarbejde med forældrene, fortæller Jakob Lindeløf Søndorf.

"Der kan være stor forskel på forældrenes tilgang. Der er forældre som siger, det er fedt og er nysgerrige, og deres børn kommer ofte herned af sig selv. Andre gange skal vi i gang med det helt store salgsarbejde," fortæller Jakob Lindeløf Sundorf.

Hver morgen går de to lærere ned i Børne- og Ungeafdelingen og kontakter til de indlagte børn i skolealderen. Ifølge lærernes erfaring vælger nogle indlagte børn – og deres forældre – at det er bedst at ligge i sengen og slappe af, ofte med en iPad eller lignende.

"Det kan ofte også handle om, at de tror, der sidder 22 andre skolebørn, og vi kører i skema, men vi har jo en helt anden hverdag, og vi kan også undervise børnene på deres stuer. Så prøver vi at tale med dem om det," siger Ditte-Marie Elholm Buxbom.

Sygeplejerskerne er en stor hjælp

Lærerne oplever, at det hjælper, når fx sygeplejersker opfordrer børnene til at benytte tilbuddet om skole.

"Det vejer tungere, måske fordi de tænker, at sygeplejerskerne mere ved, hvad børnene kan klare, så vi allierer os tit med sygeplejerskerne. For børnene kan det være et dejligt afbræk at komme herned, hvor de kan hygge sig og passe deres skole, og de kan have noget at se frem til. Vi føler altid med dem og ofte opstår der fine snakke," fortæller Jakob Lindeløf Søndorf.

Af og til kan der også opstå mere end fine snakke i Skolestuen. Fx venskaber og fællesskaber børnene imellem

"De har ofte den samme sygdom, og de mange indlæggelser gør, at de ikke kan passe deres normale skole, og så møder de hinanden her, og nogen holder kontakten efterfølgende," slutter Ditte-Marie Elholm Buxbom.


Redaktør