Kan man halvere behandlingstiden med antibiotika?

​​En typisk antibiotikabehandling tager 10-14 dage, men det er sandsynligvis unødvendigt at give det så længe. Et nyt forskningsprojekt fra Hvidovre Hospital vil påvise, at man kan halvere behandlingstiden.

Stigende resistens, flere og flere bivirkninger og dårligt samspil med andre lægemidler er alt sammen negative effekter ved brugen af antibiotika. Der er altså mange gode grunde til at bruge så lidt antibiotika som overhovedet muligt. Men hvor lidt er nok? Det skal et nyt landsdækkende forskningsprojekt med udspring fra Hvidovre Hospital finde ud af. Projektet har i december 2016 modtaget 1,4 millioner kroner fra Sundheds- og Ældreministeriet til at undersøge om, man kan nedsætte behandlingstiden med antibiotika fra de normale 10-14 dage til kun syv dage for stafylokok-infektioner – en af de hyppigste infektioner i Danmark.

Vi ved meget lidt

Ifølge professor i infektionsmedicin Thomas Benfield, som er en af undersøgelsens bagmænd, er forventningen, at man sagtens kan halvere behandlingstiden med antibiotika med samme effekt.

"Sandheden er, at vi ved meget lidt om antibiotikabehandling. At den typiske behandlingstid er landet på 10-14 dage er en ren tilfældighed. Der er ikke nogen lægefaglig grund til, at man skal behandle i 14 dage frem for fx syv eller ni dage," forklarer Thomas Benfield, og fortæller videre, at undersøgelser fra udlandet tyder på, at kortere behandlinger faktisk har præcis samme effekt.

"I Spanien har man lavet undersøgelser med patienter med lungebetændelse, og her viser resultaterne, at effekten er lige så god efter en uges behandling som efter to ugers behandling," siger Thomas Benfield.

Hvor meget er nok?

Thomas Benfields nye landsdækkende projekt fokuserer på antibiotikabrug ved stafylokok-infektioner, men han håber, at samarbejdet med landets andre infektionsmedicinske afdelinger vil munde ud i flere lignende undersøgelser af antibiotikaforbruget i andre former for behandling.

"Det næste kunne meget vel blive en dansk undersøgelse af antibiotikaforbrug til behandling af lungebetændelse. Målet er at mindske forbruget mest muligt, og det gør vi bedst ved at finde ud af hvor meget antibiotika er nok," forklarer han og slutter:

"Det er et enormt vigtigt område, som vi skal blive klogere på. Antibiotikaforbruget er blevet så stort at det giver os mange forskellige problemer som fx resistens, men vi begynder også at se mere og mere alvorlige bivirkninger ved de nye typer antibiotika, så det handler om at minimere forbruget mest muligt. I første omgang undersøger vi effekten ved at gå ned til syv dages behandling, og bliver det en succes, kan vi prøve at gå endnu længere ned."

Om projektet

Infektionsmedicinske afdelinger fra hele landet medvirker i undersøgelsen. Over de næste par år skal 220 patienter (både børn og voksne) deltage. Udvælgelsen foregår ved, at relevante patienter med stafylokok-infektioner bliver spurgt, om de ønsker at medvirke i undersøgelsen, og blandt dem der siger ja, vil halvdelen blive tilfældigt udvalgt til at prøve med nedsat behandlingstid. Deres prøveresultater vil herefter blive tastet ind i et samlet landsdækkende computersystem.

Projektets titel er: ”Effekten af syv eller fjorten dages antibiotikabehandling af simpel Staphylococcus aureus bakteræmi: et randomiseret, ublindet, noninferioritets interventionsstudie”.

Antibiotikabehandling i gamle dage

De første antibiotikabehandlinger kostede cirka, hvad der svarer til en halv million kroner i dag. Dengang indsamlede man patienternes urin efter behandling, så man kunne udvinde antibiotikaen og genanvende den. Dengang fik patienterne af gode grunde kun 2-3 dages behandling. Senere da antibiotika blev billigere at producere, faldt prisen drastisk, og da lægerne ikke umiddelbart fandt nogen bivirkninger ved behandlingerne, var man meget gavmild med doseringen og behandlingstiden steg tilsvarende.



Redaktør