Kan du tåle dit liv?

​Hvorfor bliver nogle mennesker 90 år, selvom de ryger og drikker hele livet, mens andre lever sundt og falder om som 45-årige? Forsker fra Hvidovre Hospital har fået 1,5 millioner til at finde svaret.​

De fleste sundhedsfaglige er enige om, at det er usundt at ryge, drikke og sidde stille. Men vi ved alle at nogle mennesker alligevel bliver gamle trods den usunde livsstil, mens andre kun skal synde en lille smule, før det går helt galt. Seniorforsker ved Klinisk Forskningscenter på Hvidovre Hospital, Jesper Eugen-Olsen, vil finde ud af hvorfor, der er så stor forskel på hvor længe vi lever. Og nøglen ligger ifølge ham i kronisk inflammation.

På vej ud over kanten

Kronisk inflammation er en betændelsestilstand, som vi alle har i kroppen i en eller anden grad.

"Vi er nok født med et vist niveau som afspejler vores gener, så kommer livsstilen, alderen og kroniske virus infektioner og adderer til inflammationen. Jo højere inflammation du har, jo større risiko er der for, at du udvikler livstruende sygdomme som diabetes, cancer og hjertekarsygdomme. Hvis du har høj inflammation skal du altså lægge den usunde livsstil om i en fart, hvis du vil se børnebørnene nå puberteten," forklarer Jesper Eugen-Olsen som netop har modtaget 1,5 millioner kroner af Lundbeckfonden til - sammen med sin forskningsgruppe - at definere kronisk inflammation og udvikle en metode til at måle den.

Gruppens mål er, at man via en simpel blodprøve og nogle spørgsmål til patientens livsstil vil blive i stand til at diagnosticere kronisk inflammation og dermed kunne identificere individer med stor risiko for at udvikle livstruende sygdomme.

"Rigtig mange læger og forskere taler om kronisk inflammation, men ingen har endnu defineret det eller fundet ud af, hvordan man måler det. Vi ved bare, at det har stor betydning for, om man udvikler sygdomme eller ej," siger Jesper Eugen-Olsen og fortsætter:

"Vi skal bruge de 1,5 millioner fra Lundbeckfonden, på at lave en risikoscore, så man hurtigt og nemt kan måle, om patienten er på vej ud over kanten."

Konkret bliver pengene omsat til et Ph.d. stipendium til biomediciner Line Jee Hartmann Rasmussen med Jesper Eugen-Olsen, Steen Ladelund og Ove Andersen som vejledere.

Pre-medicinering

Hvis det lykkes at lave en metode til at definere og måle kronisk inflammation kan det få stor betydning for den måde vi behandler – eller ikke behandler – patienter på. I teorien betyder det, at nogle af os vil kunne få grønt lys til fx at indtage alkohol og cigaretter uden at skulle være bekymrede for vores helbred.

"Man kunne friholde en masse mennesker for alle de regler, som samfundet påbyder os med at spise sundt, lade være med at ryge og drikke. Simpelt hen fordi der er nogle mennesker, som bare kan tåle et usundt liv. Men den store gevinst ligger i at kunne sætte ind i tide over for dem, som har høj risiko for at udvikle hjertekarsygdomme, diabetes eller cancer og hjælpe dem præventivt, fx gennem livsstilsændringer eller præmedicinering i stedet for efter skaden er sket," forklarer Jesper Eugen-Olsen.

Har taget første skridt

Han er allerede godt på vej mod sit mål. Sammen med sine kolleger har han siden 1999 arbejdet med biomarkøren suPAR, som via en simpel blodprøve fx kan fortælle om patienten har en kronisk betændelse eller "bare" en forbigående betændelse i kroppen. suPAR er allerede blevet et vigtigt værktøj på Hvidovre Hospitals Akutmodtagelse, hvor den bliver brugt til at vurdere, om patienterne er alvorligt syge eller ej.

"Ofte er det svært umiddelbart at se på patienterne, hvad de fejler, og hvor syge de egentlig er. Hvis en diffus ældre patient kommer ind, kan det jo både skyldes fx væskemangel eller noget mere alvorligt. Der kan en suPAR-test bidrage til at afsløre, om patienten ikke fejler noget alvorligt, men fx blot skal have ambulant behandling og sendes hjem igen. Men hvis suPAR-tallene er høje, ved vi, at der er noget andet og mere galt",  siger Jesper Eugen-Olsen. Han fortsætter:

"SuPAR-testen stiller ikke diagnoser, den siger blot noget om, hvor syg patienten er, og hvor hårdt immunforsvaret arbejder. Men det er en virkelig god indikator for sygdomsalvorlighed og prognose og kan dermed bidrage til den lægelige vurdering og triagering".

En af grundstenene

Og netop suPAR vil også være en af grundstenene i det nye diagnoseværktøj for kronisk inflammation. Men suPAR skal ikke stå alene.

"suPAR siger noget om patienten her og nu. Ideen med den nye metode er, at den skal kunne sige noget om patientens fremtidsperspektiver. Derfor er der er en række andre faktorer ud over suPAR, som vi vil teste om kan bidrage til diagnosen af kronisk inflammation. Fx betyder alder, køn, livsstil og andre biomarkører også noget. Håbet er, at vi ved at kombinere alle de ting, kan skabe effektiv metode til at måle den kroniske inflammation og dermed i sidste ende patientens chancer for at overleve – både på kort og lang sigt."

Redaktør