Når en borger skal undersøges for en kræftsygdom, går det stærkt. Undersøgelser og samtaler på forskellige afdelinger fylder kalenderen ud – og samtidig fylder bekymringer, usikkerhed og angst for patienterne. Og for dem, der ikke har pårørende at støtte sig til, kan et udredningsforløb være svært at komme igennem.
Gastroenheden og Diagnotisk Enhed på AHH har skabt et nyt tilbud til dem.
Et nyt projekt skal gøre det muligt at ’booke’ en pårørende eller støtteperson.
Lis Paulsen er blandt de første, der har påtaget sig opgaven som frivillig pårørende.
”Jeg har allerede haft nogle gode oplevelser med taknemmelige patienter,” fortæller hun.
Som pensioneret bioanalytiker kender hun sundhedsvæsnet indefra, men hun har også selv oplevet det som patient og pårørende i forbindelse med alvorlig sygdom.
”Jeg skriver altid en huskeseddel til patienten”
Når Lis er med til samtaler, har hun blok og pen med. Hun sørger for at skrive referat af samtalen, så patienten får et overblik med derfra:
Hvilke scanninger skal de til? Skal de eventuelt faste op til en undersøgelse? Skal de have taget blodprøver?
”De får en seddel skrevet af mig med hjem i tasken til sidst. Det giver noget ro og noget tryghed. Det er et stort hospital og nogle gange indviklede forløb,” siger hun om kræftudredningerne, der ofte foregår på tværs af flere afdelinger.
”Andre gange er jeg bare praktisk gris og holder deres taske og frakke for dem. For nogle er det bare rart at der er nogen med, også hvis de kommer langvejs fra,” siger Lis Paulsen.
Kommet godt i gang’Book en Pårørende har haft en flot start og er blevet godt modtaget på sociale medier og på
TV2 Lorry.
”Det er meget opløftende at mødes med de frivillige fordi de er så dygtige og motiverede. Og især når jeg hører fra patienterne, hvor meget det betyder for dem.” siger projektkoordinator Cecilie Carlsen Caspersen fra Gastroenheden.
”Et udredningsforløb varer typisk under en måned, men kræver mange undersøgelser. Derfor er tilbuddet også en støtte og aflastning for pårørende – ikke kun et tilbud for patienter uden pårørende. En del af de patienter der har været igennem, har haft pårørende, men de pårørende har enten selv været syge, boet langt væk eller haft travlt med arbejde og børn,” siger Cecilie Carlsen Caspersen.
Begge parter får noget ud af det
Et projekt som ’Book en pårørende’ kommer begge parter til gode. Lis Paulsen har selv haft kræft og blev pensionist lige på samme tid, som coronakrisen gik i gang. ”Det var en deprimerende og frustrerende tid, hvor man ikke kunne gøre mange af de ting, man troede. Så da jeg hørte om det her projekt, tænkte jeg, at det var lige mig,” fortæller den frivillige pårørende.
”Når man er frivillig pårørende, er det godt at have struktur, overblik og empati,” supplerer projektkoordinator Cecilie Carlsen Caspersen. Og netop disse kvaliteter har hun fundet hos ikke blot Lis Paulsen, men også det øvrige 11 mand brede hold, der består af frivillige fra midten af 20’erne til sidst i 70’erne.
”Der ligger et stort potentiale for at bruge den slags kræfter mange steder i sundhedsvæsenet og på tværs af specialer og patientgrupper,” vurderer Cecilie Caspersen, der er antropolog og arbejder med udvikling og innovation i sundhedsvæsnet.
Folkene bag initiativet har fundet inspiration i Kræftens Bekæmpelses Navigator-ordning, der er et tilbud om en støtte til kræftsyge i et behandlingsforløb. Hvidovre-projektet adskiller sig fra dette tilbud ved at henvende sig til folk, der er i udredning for kræftsygdom.
Kontakt Cecilie Carlsen Caspersen på cecilie.carlsen.caspersen@regionh.dk hvis du kender nogen, der vil være med. Samtaler afholdes løbende.
”Jeg har allerede haft nogle gode oplevelser med taknemmelige patienter,” siger Lis Paulsen. Hun bor i Nivå og er tidligere bioanalytiker. Som frivillig pårørende er hun dog til stede som et medmenneske, ikke tidligere sundhedsprofessionel, vurderer hun selv.
Hvad siger patienterne om tilbuddet?Kvinde, 59 år (Gastroenheden)
Det var en kæmpe hjælp! Jeg kan klart anbefale, at sådan et forløb fortsætter. Altså, jeg ved ikke om hun har nogen hånd tilbage, fordi jeg klemte simpelthen hendes hånd så meget i forbindelse med min undersøgelse.
Mand, slutningen af 60'erne (Diagnostisk Enhed)
Hun var en dejlig person og det betyder meget. Vi kunne snakke sammen. Det var dejligt.
Kvinde, 85 år (Diagnostisk Enhed)
Opfyldte de behov jeg havde i forbindelse med at skulle til forskellige afdelinger, for jeg blev sendt lidt rundt i systemet – og hun hjalp mig til at få overtøj af og på. Jeg var så glad for det! Det må I godt fortsætte med.
Oplæring og supervision
Alle frivillige har været på en uddannelsesdag, hvor de bliver klædt på til at forstå de enkelte kræftpakkeforløb som de kan komme til at følge, samt en afklaring af deres rolle og hvordan man kan håndtere patienter i krise. ”Det er givende med supervision, hvor man kan møde hinanden og drøfte nogle af de dilemmaer, man kan komme til at opleve,” siger frivillig pårørende Lis Paulsen.
Derudover får de frivillige ugentlig supervision, hvor hvert enkelt patientforløb gennemgås for at kvalitetssikre tilbuddet og øge trygheden for patienterne og de frivilliges kompetencer.
Alle patienter, der har haft en frivillig tilknyttet bliver ligeledes ringet op efterfølgende med mulighed for at evaluere deres oplevelse af at have en frivillig med.