Ikke-vestlige hjertepatienter tabes efter hospitalsindlæggelse

​Mange hjertepatienter med indvandrerbaggrund får ikke taget medicinen, og de har vanskeligt ved at følge samtaler om sund livsstil.

Vent...



Når hjertepatienter med indvandrerbaggrund bliver udskrevet og selv skal tage deres medicin, så falder en stor del fra behandlingen. De stopper simpelthen med at tage medicinen. 

Det konkluderer afdelingssygeplejerske Hanne Winther fra Indvandrermedicinsk Klinik på Hvidovre Hospital i sin ph.d. om hjerterehabilitering blandt indvandrere.

"Når det gælder medicinen, kan jeg se, at stort set alle patienter uanset etnisk baggrund starter med at tage medicinen. Men de ikke-vestlige indvandrere har omkring halvanden gang så stor risiko for at holde op med at tage den i forhold til hjertepatienter født i Danmark," siger Hanne Winther. Hendes tal er korrigeret for sociale og økonomiske faktorer.

Har fulgt 30.000 patienter

Undersøgelsen er den første store af sin slags på hjerteområdet. 30.000 hjertepatienter er gennem patientdatabaser blevet fulgt i årene efter, at de har været indlagt med akutte hjerteproblemer - for eksempel en blodprop i hjertet. Af dem var omkring 1600 ikke-vestlige indvandrere. 

Og det viser sig at, de klarede sig dårligere i den såkaldte rehabilitering, der både omfatter medicin og de samtaler, der skal hjælpe til en sundere livsstil.

Har brug for samtaler

I forhold til samtalerne, springer forskellene ikke i øjnene i samme grad som ved medicinen. Men tendensen er der:

"Indvandrerne bruger tilbuddene mindre. Og det er et problem, fordi en anden af mine undersøgelser viser, at patientuddannelsen faktisk virker for indvandrerne. Jo mere patientuddannelse, jo bedre bliver de til at tage medicinen. Så vi skal have dem til at møde op. De har lige så meget brug for det som danske patienter," siger Hanne Winther.

Indvandrerens forsørgerrolle er i fare

Selv er hun dog ikke meget for at komme med håndfaste handlingsanvisninger på baggrund af sin ph.d., men hun peger på, at læger og sygeplejersker skal blive bedre til at forstå indvandrer-patienternes familiesituation:

"Forestil dig, at du er den typiske arbejdsmigrant, som kom hertil først i 1970'erne, og har bygget hele din identitet op om, at du arbejder og forsørger hele familien. Pludselig bliver du syg, og så kan du ikke have den rolle længere. Nogle arbejder videre, passer ikke sygdommen, tager ikke medicin, kommer ikke til rehabilitering, ignorerer det fuldstændigt. Andre synes, det er så svært, at de sætter sig hen i et hjørne og giver op," fortæller Hanne Winther.

Familien kan være nøglen

Hun foreslår, at læger og sygeplejersker i højere grad bruger familien som nøgle til rehabiliteringen.

"Vi skal tage udgangspunkt i, at familierne har en særlig betydning. Familien fylder mere blandt mange indvandrere, fordi de ikke på samme måde føler sig hjemme i det omgivende samfund. Det betyder også, at familien kan være nøglen til rehabilitering. For eksempel har jeg interviewet en familie, hvor det var børnebørnene, der hentede medicinen. Det var blevet en del af familiens hverdag," fortæller Hanne Winther.

Et andet tema, som betyder meget, er sprogbarrierer.

"Nogle steder er der simpelthen ingen tilbud om patientuddannelse, hvis du ikke taler dansk. En del indvandrere har brug for hjælp til det sproglige, og vi kommer ikke uden om, at mulighed for at benytte tolk er essentielt," siger Hanne Winther.

Undersøgelsen vækker opsigt i udlandet

Hendes undersøgelse og ph.d. har vakt opsigt i udlandet. I sidste nummer af European Heart Journal blev det således på lederplads diskuteret, om man bør sætte ind med særlige sundhedstiltag overfor etniske minoriteter for at sikre lighed i sundhed.

 

 

 


Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor