Hvordan skal vi fremover behandle patienten?

​​En ny fælles akutmodtagelse, et tættere samarbejde med primærsektoren, nye ensengsstuer og meget mere. Ni kliniske afprøvningsprojekter tester nye patientflows, principper og arbejdsgange.

Vent...

Der er store forandringer på vej for hele Amager og Hvidovre Hospital. I løbet af uge 24 var mere end 100 klinikere samlet for at arbejde med ni kliniske afprøvningsprojekter, som skal være med til at forbedre patientens forløb og behandling på hospitalet i fremtiden.

"For at vi kan være klar til de store forandringer, der ligger foran os, har vi igangsat ni kliniske afprøvningsprojekter, som skal finde løsninger, der passer til de nye rammer, forhold og forventninger, vi står overfor. Projekterne handler både om at finde nye måder at gøre tingene på, men også om at optimere de allerede eksisterende måder at gøre tingene på," forklarer Kurt Stig Jensen, som er vicedirektør på Amager og Hvidovre Hospital.

Politiske rammer, men kliniske løsninger

Et af de steder, hvor der skal tænkes nyt, er i projektet omkring nye akutte patientforløb på tværs af hospitalet.

"Politikerne har sat mål op om, at akutte patienter skal se en speciallæge indenfor 30 min, og der skal foreligge en behandlingsplan inden for fire timer. Men hvad forstår vi ved at 'se en speciallæge' og ved en 'behandlingsplan'? I dag gør vi det forskelligt fra speciale til speciale, men i fremtiden skal vi gøre det på samme måde," forklarer Imran Parvaiz, som er overlæge i Akutmodtagelsen og projektleder på projektet 'Optimering af patientforløb'.


Tættere samarbejde med primærsektoren

I afprøvningsprojektet om tættere samarbejde med primærsektoren arbejdes der med at optimere og udvikle kendte arbejdsgange.

"Vi har med udgangspunkt i Akutmodtagelsen fokus på de korte akutforløb, hvor patienterne udskrives hurtigere, og er kendt af kommunen i den forstand, at de modtager kommunale pleje- eller serviceydelser. Ved udskrivelse skal der sendes en udskrivningsrapport, som kommunen bruger til den videre koordinering af ydelser til borgeren, f.x. så de ved om der er ændrede funktionelle behov hos borgen.  I mange tilfælde er rapporten mangelfuld eller sendes slet ikke.  Og så er det jo at det bliver mere ressourcekrævende for kommunerne at følge op og lave tilsyn," fortæller Tina Krüger-Jakins, som er fysioterapeut i Fysio- og Ergoterapeutisk Afdeling og projektleder på projektet 'Samarbejde med primærsektor om udskrivelse og behandling tæt på borgerens hverdag'.


Hendes projektgruppe skal altså ikke finde nye og smarte måder at behandle borgere i eget hjem, men derimod sikre, at kommunikationen mellem hospital og kommune rent faktisk sker.

Forløb for socialt udsatte patienter

I afprøvningsprojektet 'Forløb for socialt udsatte patienter' stræber man efter at øge kvaliteten i behandlingen af alkoholafhængige.

"Mange mennesker med et stort alkoholforbrug falder ind under kategorien socialt udsatte. Vi ser desværre, at patienter med alkoholabstinenser ikke modtager korrekt og tilstrækkelig behandling, mens de er indlagt. De bliver ikke tilstrækkeligt abstinensscoret og modtager derfor ikke den medicin, de har brug for. Problemet gør sig gældende på langt de fleste afdelinger, og det er derfor en indsats, som kræver et særligt fokus. Projektet vil derfor både arbejde på at bedre den medicinske behandling, personalets kompetencer og den kultur som opstår i mødet med mennesker, der drikker for meget," fortæller Christina Philipsen, som er socialsygeplejerske på Amager og Hvidovre Hospital og projektleder på projektet.


Det handler om hele hospitalet

De ni afprøvningsprojekter handler om både stort og småt, men fælles for dem alle er, at de går på tværs af hospitalet. Derfor skal hele hospitalet også være en del af arbejdet med afprøvningerne i projekterne.

"Vores projektgruppe består af flere forskellige faggrupper fra flere forskellige specialer. Der er en god tværgående dialog, hvor vi alle er enige om at denne problemstilling kræver en særlig tværfaglig indsats, hvis vi skal komme i mål,"  fortæller Christina Philipsen.

Og den brede repræsentation er vigtig for, at resultaterne af projekterne har en chance for at få et liv og blive udbredt til alle afdelinger på hospitalet.

"Det er virkelig vigtigt, at vi får resultaterne implementeret og samtidig formår at tænke skalering til de øvrige hospitalsafdelinger.  Der er i projekterne brug for hele hospitalets opbakning, hvis vi skal blive bedre til at levere på de aftaler, der er, således at det i sidste ende kommer den enkelte patient til gode. Det handler om patientsikkerhed og ikke mindst tryghed. Derfor synes jeg også, at det er en god ting, at den her opgave løftes i fællesskab," fastslår Tina Krüger-Jakins.

"Jeg tror det er rigtig godt, at vi ryster posen og ser tingene på en ny måde. Det er der behov for. I dag modtager vi akutpatienter flere forskellige steder på hospitalet – og vi gør det på flere forskellige måder. Vi skal opbygge en ny kultur med plads til alle, men hvor vi alligevel har nogle fælles forståelser og forventninger til hinandens arbejde," siger Imran Parvaiz.

Hvordan er de ni afprøvningsprojekter blevet til?

I efteråret 2020 udførte afdelingsledelserne på Amager og Hvidovre Hospital såkaldte voksdugsøvelser, hvor forskellige patientforløb blev gennemgået på store plantegninger af Hvidovre Hospital, Amager Hospital og akutklinikken på Glostrup.  I NAHH var der også andre problemstillinger, der trængte sig på.

Derefter gik hospitalets afdelingsledelser sammen og fandt 18 emner, der skulle arbejdes videre med. Det er disse 18 emner, som senere er blevet til ni konkrete kliniske projekter.

"Det er utroligt vigtigt for os, at vi er fælles om at finde løsninger. Derfor er alle ni projekter ejet af de forskellige afdelingsledelser, og projektlederen på hver af de enkelte projekter er en kliniker med kendskab og erfaring fra den kliniske hverdag," forklarer Birgitte Rav Degenkolv.

Derudover har hvert projekt en gruppe bestående af klinikere, som løbende skal byde ind og evaluere på de afprøvninger, man laver. Samlet set er mere end 100 klinikere involveret i arbejdet med projekterne.

De ni afprøvningsprojekter skal nu formes og defineres. Derefter skal de til efteråret foretage afprøvninger i mindre skala på enkelte afsnit rundt omkring på hospitalet. Her evalueres og justeres de på baggrund af de erfaringer, man gør sig. Når de er kørt i gang, og der er høstet flere erfaringer, vil projekterne blive skaleret op og implementeret på alle hospitalets tre matrikler.



Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor