Hvor vigtige er de pårørende i hjertebehandlingen?

​Kan pårørende være med til at løfte livskvaliteten for hjertepatienter, der er i risiko for at udvikle fx angst på grund af deres sygdom? Det undersøger sygeplejerske og ph.d-studerende i nyt studie.

Vent...

​"Når min kone kom hjem fra samtaler eller undersøgelser, kunne hun ikke huske 80 procent af, hvad der blev sagt. Derfor sagde vi ja til at være med i det her. Jeg synes, det bør være et krav, at en nærtstående kan være med, fordi der er så meget information, der ellers ville gå tabt."

Det fortæller Peter Mikael Holck Olsen, hvis kone har haft to blodpropper og har atrieflimmer. Derfor sagde parret straks ja, da de blev inviteret med i et studie om Familie-Fokuseret sygepleje i Hjerteafdelingen på Hvidovre Hospital. Her undersøger sygeplejerske og ph.d-studerende Stine Rosenstrøm effekten af, at de pårørende inddrages tættere i pleje og behandling af patienter med atrieflimmer. Hun har netop modtaget 350.000 kroner fra TrygFonden til studiet.

"Jeg har været sygeplejerske i 20 år og har altid arbejdet med hjertepatienter. Men måske er vi ikke altid så gode til at kigge på det, der er udenom patienten, og fx få inviteret pårørende med på den rigtige måde. Så vi undersøger nu, hvordan vi bedre kan udnytte de ressourcer, der er i familien, så både patient og familie bliver klædt på til at håndtere livet med en hjertesygdom," siger Stine Rosenstrøm.

Et fælles ståsted for pårørende og patienter

Patienter med atrieflimmer kan være meget forskellige og både yngre og ældre. Hovedvægten ligger dog på patienter på 65 år og derover, hvor mange er rigtigt friske og har gang i mange ting i deres hverdag, forklarer Stine Rosenstrøm.

"Og så får de den her hjerteflimmer og skal lære at finde ud af, hvordan de skal håndtere det. Det kan give fx angst og stress, også hos de pårørende, som kan være rigtigt nervøse og usikre, fordi de måske ikke har været med til at lægesamtalerne eller ikke har fået den samme information som patienten. Så det her går i høj grad ud på at vejlede patienter og pårørende til at have et fælles ståsted, så de kan hjælpe hinanden," siger Stine Rosenstrøm.

Hun tog hul på projektet sidste år, hvor hun indledte med at interviewe patienter og pårørende sammen for at høre, hvordan det er at leve med denne sygdom set fra et familieperspektiv. Dernæst interviewede hun to grupper af pårørende for at høre deres vinkel uden patienterne.

100 patienter med pårørende er med

Interviews og fokusgrupper viste et klart behov for en mere familiefokuseret sygepleje, og den del af studiet er nu i gang.

100 patienter med pårørende deltager, og halvdelen får den familiefokuserede sygepleje, som består af to nøgleelementer: Patienten og de pårørende får tilknyttet en koordinerende hjertesygeplejerske, og samtidig modtager de uddannelse i sygdomshåndtering. Den anden halvdel får den mere traditionelle form for behandling og samtaler.

For pårørende Peter Mikael Holck Olsen har studiet været en øjenåbner.

"Det er tydeligt, hvor vigtigt det er, at de pårørende er med. Hvis ikke jeg allerede inden havde haft den indsigt, jeg har, og været stædig, ville jeg måske have givet op. Jeg synes, det er en forfærdelig tanke, hvis nogen giver op, fordi de ikke bliver inddraget," siger Peter Mikael Holck Olsen.

Resultaterne af Stine Rosenstrøms ph.d. ligger klar i januar 2022. Studiet foregår i samarbejde med Aarhus Universitet, som også støtter studiet økonomisk. Studiet er også støttet af Amager og Hvidovre Hospitals frie forskningsmidler samt TrygFonden, som nævnt ovenfor. Børne- og Ungeafdelingen på Amager og Hvidovre Hospital bidrager med hovedvejleder, lektor Anne Brødsgaard, og fiansieringen heraf.


Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor