Hvidovre-professor i verdensklasse modtager Ridder af Dannebrogordenen

​Professor Jens Bukh, der forsker i hepatitis C, er slået til ridder. I Dagens Medicin bliver han kaldt for ”Hepatitis-guruen”.

Vent...
​Professor, overlæge Jens Bukh fra Infektionsmedicinsk Afdeling har modtaget Dannebrogordenen af Dronningen.
Det er rektor på Københavns Universitet, der har indstillet Jens Bukh til at modtage denne hæder, da Jens Bukh har bidraget væsentligt til udviklingen af nye medicinske behandlinger af virussygdomme.

”Det gør mig stolt at modtage denne orden, også fordi min farfar, der var gårdejer og hed det samme som jeg, også modtog ordenen som mangeårig formand for bestyrelsen i DANSK - ANDELS-CEMENTFABRIK,” siger Jens Bukh.

Hvidovre-professoren har med en række opdagelser gjort det muligt at kurere virussygdommen hepatitis C, som kan føre til både skrumpelever og leverkræft. Hans forskning foregår i en løbende udveksling mellem grundforskning, klinik og uddannelse. Jens Bukhs virke er altså et godt eksempel på den såkaldt translationelle forskning på Amager og Hvidovre Hospital.

Historie og tradition

Dannebrogordenen er en dansk ridderorden indstiftet af Christian 5. og er altså læsset med historie og tradition.
”Det glæder mig, hvis en orden som denne kan gøre noget for fokusset på mit forskningsområde, hepatitis C, det er en sygdom, som globalt slår knap en halv million mennesker ihjel hvert år. Ligeledes er jeg også glad, hvis en anerkendelse som denne kan være med til at gøre opmærksom på Amager og Hvidovre Hospital som forskningsinstitution,” siger Jens Bukh. 

 

”Min farfar hed også Jens Bukh og modtog også ordenen for sit virke som mangeårig formand for bestyrelsen i det tidligere DANSK - ANDELS-CEMENTFABRIK, ” siger Jens Bukh. ​

”Hepatitis-guruen” fra Hvidovre

Professor Jens Bukh modtager hæder fra mange sider i denne tid. Også i sundhedsmedierne er der anerkendelse til Jens Bukh for hans arbejde med hepatitis C, der har ført til mere end 200 publikationer og flere patenter.  
Dagens Medicin har lige bragt en portrætartikel om hans forskning som del af serien ’Dansk klinisk forskning i verdensklasse’.

”Hvordan han overhovedet blev forsker, er lidt af en hovsa-fortælling,” lyder det i artiklen. Jens Bukh ville i slutningen af 80’erne være kirurg, men blev hurtigt optaget af at forske i det nyopdagede virus HCV.​ 

”Mine børn kunne ikke lide, at Dagens Medicin i overskriften kaldte mig for ’hovsa-forskeren’. Det kendetegner ikke deres far, synes de. Men i den trykte udgave af artiklen bliver jeg kaldt for ”Hepatitis-guruen”, det syntes de til gengæld lød godt,” siger Jens Bukh med et glimt i øjet. 

Jens Bukh modtog også Novo Nordisk Prisen i 2015. Du kan læse om hvorfor i denne artikel fra Dagens Medicin (kræver abonnement).

Dannebrogordenen

Dannebrogordenen blev indstiftet i 1671 og blev tildelt dem, »som ved Dyd, tro Tieniste og mandige Bedrifter have giort sig frem for andre berømmelig", som det hed i ordenens første nedskrevne statut af 1693.

”Det er den, der hævdes i ældre tid at være indstiftet i Lyndanisse, Estland, af Valdemar Sejr i 1219. Dér hvor Dannebrog dalede ned fra himlen. Men det er bare en mytologi, man fandt på, da man skulle indstifte ordenen,” har tidligere kongelig ordenshistoriograf, professor Knud J.V. Jespersen fortalt til videnskab.dk.​




Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor