​​​​​​

Hvi­d­ov­re-for­ske­re skri­ver le­der i New Eng­land Jour­nal of Me­di­ci­ne

​10 års målrettet forskning i overrivning af akillessenen bærer frugt. Forskere på Hvidovre Hospital udstikker nu retningen for behandling i et af verdens højest rangerede tidsskrifter.

Vent...
​For overlæge Kristoffer W. Barfod er det en milepæl i forskningskarrieren, at han netop har fået udgivet en leder i New England Journal of Medicine sammen med professor Per Hölmich. De hører begge til i Sports Orthopedic Research Center Copenhagen (SORC-C) på Ortopædkirurgisk Afdeling på Hvidovre Hospital. ​​

"Tidsskriftet anses som verdens højest rangerende medicinske tidsskrift, så det er en stor ære at få lov at ​​udlægge retningen for behandlingen i  netop New England Journal of Medicine. Vores leder opsummerer​ evidensen på området og foreslår, med udgangspunkt i et stort studie  i samme udgave af tidsskriftet, hvordan man bedst behandler overrivning af akillessenen," fortæller Kristoffer W. Barfod.

Studiet i tidsskriftet viser samme konklusioner, som hans og kollegernes forskning har vist: at operation ikke fører til et bedre resultat, end det er tilfældet ved ikke-operativ behandling, men at operation mindsker risikoen for en ny overrivning af senen.

​"Fysioterapeuterne er bedre til at behandle de patienter, der ikke skal opereres"

Netop denne konklusion er omdrejningspunktet i lederen.

"De sidste 10 år har holdningen været, at dynamisk rehabilitering kunne nedbringe risikoen for en ny overrivning af senen. Det indeværende studie cementerer sammen med tidligere studier fra bl.a. vores enhed, at dette ikke er tilfældet. Vi kan derfor nu med sikkerhed rådgive patienterne i, at operation nedsætter risikoen for et nyt brud på senen, men at dynamisk rehabilitering ikke gør," siger Kristoffer W. Barfod.

Det fører ham til den anden konklusion: at det er afgørende med et struktureret set-up omkring behandlingen. Ved operation har både patient og kirurg forståelse for alvoren af skaden og vigtigheden af en kontrolleret rehabilitering. Det er ikke altid lige så klart ved ikke-operativ behandling. Når der ikke opereres, er der risiko for at man ikke indser alvoren i skaden og i stedet opfatter den på linje med en forstuvning eller lignende. Det er derfor ekstra vigtigt med et struktureret set-up, hvor patienterne følges.

Et sådant set up findes netop på Hvidovre Hospital, hvor to dedikerede fysioterapeuter undersøger, ultralydsscanner og behandler patienter med overrevet akillessene.

"De vurderer ud fra aftalte retningslinjer, om patienterne vil have glæde af operation, og involverer en kirurg, når det er tilfældet. Det er min overbevisning, at fysioterapeuterne er bedre end os kirurger til at behandle de patienter, der ikke skal opereres. De følger patienterne i 12 uger og har både tiden og ekspertisen til at give den bedste behandling. Vores to 'Akillesfysser' Maria og Julie har op mod 10 års erfaring i at behandle rupturer," fortæller han. "Akillesfys" Maria Swennergren Hansen holder den 4.maj sit phD-forsvar med udgangspunkt i netop dette område.

Forskellige overrivninger, forskellig behandling

Den tredje konklusion i lederen gør op med den grundindstilling, at alle skal behandles ens.

"Det er en misforstået tankegang, fordi overrivninger er forskellige, så det handler om at udvælge de rette til operation og ikke-operation. Vi har udviklet en individualiseret behandlingsalgoritme, som vi er i gang med at teste i et nationalt lodtrækningsforsøg for at se, om vi kan selektere de rigtige patienter til operation," siger han.


Om akillesseneruptur – overrivning af akillessenen

Der sker omkring 2000 akillessenerupturer årligt i Danmark. Det kan ske hos alle fra elitesportsfolk til motionister. Det sker primært omkring 40 års alderen og i 60 årsalderen. Forskerne ved ikke, hvorfor senerne går i stykker, men det sker ofte, når man fx genoptager en sport, man tidligere har dyrket.

Kun 50 procent af patienterne er tilfredse med deres funktionsniveau et år efter behandling, og kun fire ud af ti vender tilbage til sporten et år efter.

Akillessenen er kroppens stærkeste sene, som kan tage et træk på ca. et ton.
Kilde: overlæge Kristoffer Weisskirchner Barfod.



Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor