Der findes i dag forebyggende medicin mod hiv-smitte,
og med medicin kan smittede leve lige så længe som ikke-smittede. Men
kuren, der dræber selve hiv-virusset, er ikke fundet.
Shock and kill
Det er imidlertid stadig målet at udvikle en kur mod
hiv, og Hvidovre Hospital er kommet med i et stort og lovende forsøg.
Det fortæller professor, overlæge, dr.med. Thomas Benfield fra Danmarks
største infektionsmedicinske afdeling på Hvidovre Hospital.
"Vi er
i gang med at teste en eksperimentel behandling, som vi kalder for
"shock and kill", hvor vi benytter ét stof til at aktivere de celler,
som hiv-virus bygger sig ind i og nogle andre til at fjerne virus. Det
er et princip, som vil komme til at virke en dag. Det er svært at sige
hvornår, for tingene sker i ryk, men det ser lovende ud," siger han.
Forsøget,
som begyndte på Skejby Hospital for fem-seks år siden, foregår i
samarbejde med seks andre hospitaler i Danmark, Sverige og Tyskland, og
det støttes af Danske Regioner samt flere danske og amerikanske fonde.
"Den
store udfordring er at udvikle den nye behandling tilstrækkeligt
hurtigt og dernæst at gøre den økonomisk opnåelig for de mange smittede
på verdensplan," siger Thomas Benfield.
Intensiv behandling
Siden
i sommer har tre hiv-smittede patienter på Hvidovre Hospital modtaget
den eksperimentelle behandling. I alt kommer forsøget til at omfatte 60
smittede, som ved lodtrækning inddeles i fire grupper, der får hver sin
behandling.
"Hiv er et virus, der integrerer sig i vores
arvemateriale. Det er svært at få ram på, fordi nogle af de celletyper,
som hiv bygger sig ind i, kan gå i dvale i årtier. Mens cellerne er i
dvale, producerer de ikke virus, og så bliver de ikke genkendt af
immunsystemet. Derfor kan den nuværende behandling, som ellers er
effektiv, ikke udrydde infektionen," siger Thomas Benfield og tilføjer,
at udfordringen er at få aktiveret de sovende celler og finde en skånsom
behandling mod dem.
Den intensive behandling varer få måneder –
eventuelt efterfulgt af en opfølgende behandling en gang om året. Til
sammenligning får hiv-smittede livslang daglig medicin.
Ifølge
Thomas Benfield vil en patient være helbredt, hvis vedkommende enten
ikke har virus længere, eller hvis virus bringes ned på et niveau, hvor
kroppens immunsystem kan holde den i skak resten af ens dage – eventuelt
med en årlig vedligeholdelsesbehandling.
Stadig vigtigt at forebygge
Gitte
Kronborg, overlæge, dr.med. på Infektionsmedicinsk Afdeling på Hvidovre
Hospital og formand for AIDS-Fondet, ser frem til, at der bliver
udviklet en vaccine mod hiv.
"Når man finder en vaccine, vil det
være lykkeligt, men de fleste patienter ved godt, at det sandsynligvis
ikke bliver i deres livstid. Måske vil de unge, der er 20 år i dag,
komme til at nå at opleve en vaccine mod hiv. Indtil da er det vigtigt
at forebygge, at der kommer nye smittede til," siger hun.
I
Danmark bliver ca. 200-250 personer hvert år konstateret hiv-positive,
heraf er 50 pct. mænd, der har haft sex med mænd. I alt lever 6.000
mennesker med hiv i Danmark. Halvdelen er blevet smittet herhjemme, mens
den anden halvdel er indvandrere eller er blevet smittet i udlandet.
1.
december er det World AIDS Day, og ifølge Gitte Kronborg er det en god
anledning til at holde fokus på, at de smittede ikke bliver
stigmatiseret og at fortsætte arbejdet med forebyggelse og behandling.
Hjemmetest for hiv
Som
noget nyt introducerer landets apoteker på World AIDS Day en
hjemmetest, så man selv kan teste, om man er hiv-positiv eller ej.
"Det
er en ny mulighed at lave hiv-testen hjemme, hvis man synes, at det er
rarere end at gå til lægen. Testen vil måske gøre, at flere i risiko vil
blive testet," siger Gitte Kronborg.
Internationalt er der store
udfordringer, specielt i Østeuropa, hvor smitten spreder sig hastigt,
bl.a. fordi sygdommen stigmatiserer de smittede, som derfor ikke søger
hjælp. Der er heller ikke tilstrækkelig medicinsk behandling til
rådighed i fængsler, og især blandt stofmisbrugere spreder smitten sig,
fortæller Gitte Kronborg.
I Afrika syd for Sahara rammes meget
store befolkningsgrupper fortsat, og her er man nødt til at prioritere
kun at behandle de mest syge, fordi der ikke er råd til at behandle
alle. I de lande findes der heller ikke meget medicinsk forebyggelse.
På
verdensplan bliver to mio. mennesker smittet årligt. 35-40 mio. lever
med sygdommen, men det er kun godt ca. halvdelen, som får den nødvendige
behandling.