Hvad sker der når hjernen bliver træt?

​Træthed er et af de hyppigste symptomer ved sygdomme som sclerose, kræft og parkinson. Forskere på Hvidovre Hospital forsker i, hvad der sker i hjernen, når trætheden sætter ind. Deres opdagelser kan have store perspektiver ​

De fleste kender følelsen – den uoverkommelige træthed. Kroppen føles tung, og det er svært at samle tankerne. For raske mennesker skal der ikke mere til end en god nats søvn, for at trætheden fortager sig. Men for folk med sclerose eller andre alvorlige sygdomme kan trætheden være kronisk og direkte invaliderende. Men nu er der godt nyt for patienter, der lider under ekstrem træthed. 

Gør trætheden målbar

Forskere fra Hvidovre Hospitals MR-forskningsafdeling undersøger nemlig, hvad der sker i hjernen, når patienternes træthed sætter ind. Håbet er, at forskningen vil gøre det muligt at diagnosticere og måle trætheden mere præcist, hvilket sandsynligvis vil betyde, at man kan behandle trætheden hos patienterne.
”Indtil nu har vi ikke haft en metode til at måle træthed. Vi har spurgt patienterne, hvor trætte de føler sig – det bliver meget diffust. Det er vigtigt at kunne måle træthed, fordi det kan hjælpe os til at udvikle en behandlingsmetode.
Træthed er det hyppigste symptom ved sclerose. Det er også et af de symptomer, som patienterne betegner som mest invaliderende. Det er ofte trætheden, der gør, at de ikke kan have et arbejde eller aktivt socialt liv. Hvis vi kunne behandle trætheden, ville vi kunne gøre en stor forskel for rigtig mange patienter, ” forklarer Olivia Svolgaard, som er en af forskerne bag projektet.

Hjernen er på overarbejde

Hun har, sammen med en forskningsgruppe under ledelse af professor Hartwig Siebner, udført en lang række tests på 50 sclerosepatienter og 25 raske for at finde ud af, hvad det præcis er, der sker i hjernen, når patienterne oplever den overmandende træthed. Og hjerneaktivitetsmålingerne fra MR-scanningerne tegner et tydeligt billede.
”Vi kunne se, at sclerosepatienternes hjerner fungerer anderledes end hos de raske. Bestemte områder i hjernen skal arbejde hårdere, når de udfører en opgave. De bruger mere mental energi og det kræver større tankevirksomhed for dem at udføre opgaven. Derudover kunne vi se, at Putamen – en af de dybe hjernekerner – var påvirket af sclerose-trætheden. Jo mere træthed patienterne oplevede, jo mindre aktivitet var der i området,” fortæller Olivia Svolgaard og forklarer videre, at området er involveret i mange forskellige funktioner fx kognition, følelser, fysiske bevægelse og motivation.

Store perspektiver

Cirka 14.500 danskere lider af sclerose, og sygdommen rammer typisk unge mellem 20 og 40 år. Forskningsresultaterne kan dog få positive konsekvenser for mange flere end blot sclerosepatienter. 
”Vi håber, at vi har fundet et objektivt mønster for trætheden, så man kan måle på et ellers usynligt symptom. Hvis vi har et hjerneaktivitetsmønster, der afspejler i hvilken grad patienterne lider af træthed, vil vi på længere sigt forhåbentlig også finde effektive behandlingsmetoder, fx elektromagnetisk stimulation. Vi undersøger mekanismen bag sclerosetræthed, men et objektivt mønster for træthed vil kunne bruges i en lang række sygdomme, som fx kræft, hjertekarsygdomme, depression og parkinson,” siger hun.

Fakta 

Målingerne af hjernens funktion blev foretaget i en MR-scanner, mens de medvirkende udførte en fysiske test, som bestod i at trykke på et instrument med hænderne i forskellige tempi og med forskellig styrke. En skærm i scanneren viste løbende, hvor hårdt og hvor ofte de skulle trykke på knappen og om deres reaktioner svarede til det, de var blevet bedt om. På den måde blev forsøgspersonerne udfordret både fysisk og mentalt.
Olivia Svolgaards forskning af træthed hos sclerosepatienter er støttet af Scleroseforeningen og Jascha fonden. Hun har også modtaget Torben Fogs Jubilæumsfond og Erik Triers Fonds legat-pris for sin forskning


​Læs flere forskningsnyheder fra Amager og Hvidovre Hospital​

Redaktør