Hun får 26,5 millioner kroner til fertilitetsforskning

​Hvorfor taber nogen deres foster? Og kan man transplantere bakterier mellem kvinders underliv for at øge fertiliteten? Professor Henriette Svarre Nielsen får 26,5 mio. kr. til at finde svarene.

Vent...

​"Det var nok det bedste, for fostret må have været sygt," siger man tit til vordende forældre, der oplever en spontan abort. Men fejler fostret i virkeligheden kun noget, fordi der er noget galt med den kommende far eller mor? Er fostret måske raskt, og afstødes kun på grund af tilstande hos moderen? Og kan man ret enkelt forebygge eller behandle det, "de fejler", så de kan få ønskebarnet?

For at finde svarene har professor Henriette Svarre Nielsen fra Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling på Hvidovre Hospital sat et stort studie i gang, hvor hun vil undersøge 2000 graviditetstab over de næste to år. Til det arbejde har hun netop modtaget 18 mio. kr. fra BioInnovation Institute.

"Målet er at udvikle en diagnostisk test, som kan give en diagnose og foreslå handlemuligheder. Måske er det en operation, måske er det livsstilsændringer eller måske er det medicin, der skal til, inden de prøver igen," forklarer Henriette Svarre Nielsen.

Skrøbeligt DNA i sæden

Finder man intet galt ved kvinden, kan svaret måske findes i mandens sæd, og derefter får manden nogle handlemuligheder, som kan gøre sæden bedre.

"Vi har en hypotese om, at nogle mænds sæd har skrøbeligt DNA, som kan føre til kromosomfejl hos fostret. Hvis hypotesen er korrekt, kan sæden formentlig forbedres, hvis manden fx undgår rygning, reducerer alkohol, taber sig og/eller motionerer," siger Henriette Svarre Nielsen.

Vil indsamle prøver fra mand, kvinde og foster

Henriette Svarre Nielsen vil undersøge de 2000 graviditetstab ved at indsamle prøver fra moderen, faderen og fostret. Alle, der ses med spontane aborter i Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling på Hvidovre Hospital, vil blive spurgt, om de vil være med i studiet.

"Vi tager prøver fra kvinden, manden og fostret og samler kliniske oplysninger og spørgeskemaoplysninger," siger Henriette Svarre, som forventer, at de fleste, der oplever spontane aborter, vil sige ja til at være med.

"Vi ved fra tidligere undersøgelser, at par, der mister ønskede graviditeter, efterspørger en forklaring, og selv om man ikke kan få svar på alt, vil de, der deltager, få en tilbagemelding," fortæller hun.

Til at varetage studiet er Letizia Amato ansat som Co-PI (projektleder), Tanja Schlaikjær Hartwig er ansat som klinisk projeklederpost-doc og Signe Breum Blom er ansat som forskningssygeplejerske. Derudover deltager rigtig mange klinikere fra gynækologisk-obstetrisk afdeling, forskere fra Hvidovre Hospital, Københavns Universitet og udenlandske samarbejdspartnere.

Vil transplantere mælkesyrebakterier mellem kvinders underliv

Ud over de 18 mio. kr. har Henriette Svarre Nielsen modtaget 8,5 mio. kr. til et andet stort studie, som også på sigt har mulighed for at nedbringe forekomsten af en række komplikationer i graviditeten.

"Det er et originalt projekt, hvor vi vil transplantere gode mælkesyrebakterier fra nogle kvinders underliv til andre kvinders underliv. Kvinder med gode mælkesyrebakterier skal donere disse til kvinder, der har færre gode mælkesyrebakterier, fordi de lider af dysbiose, som er en ubalance i det vaginale miljø. Vi vil undersøge, om transplantationerne virker ved at se på, om de gode bakterier bliver en aktiv del af det vaginale miljø," siger Henriette Svarre Nielsen.

Projektet er inspireret af og laves i samarbejde med overlæge Andreas Munk Petersen fra Gastroenheden, der har stor erfaring med afføringstransplantationer på patienter med tarmsygdomme. Desuden deltager professor Henrik Westh fra Klinisk Mikrobiologisk Afdeling sammen med øvrige samarbejdspartnere fra Hvidovre Hospital og andre danske og internationale hospitaler. Tine Wrønding er ansat som ph.d-studerende på projektet.

"Studiet er et ret stort setup, fordi vi skal screene flere hundrede kvinder for at finde kvinder med gode bakterier og kvinder med dysbiose. Drømmen er, at projektet viser, at transplantationer er en effektiv metode til at kurere dysbiose i forsøgspersoner, Næste step bliver så at teste om det har effekt i sygdomme, hvor dysbiose er mistænkt som årsag. Vi går i gang, så snart projektet er godkendt af Videnskabsetisk Komité," fortæller Henriette Svarre Nielsen.


Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor