Hartwig Siebner er ny professor i præcisionsmedicin. Foto: Joachim Rode.
"Hver enkelt patient har sin unikke sygdom. De ligner hinanden, men
er ikke helt ens. Med billeder af hjernen kan vi kortlægge hvordan
sygdommen påvirker hjernen. Med andre ord, vi kan udtrække en individuel
"profil" af sygdommen og ad den vej tilpasse diagnostikken og
behandlingen til den enkelte patient. På den måde er billeddannelse
nøglen til præcisionsmedicin, for den giver os så at sige sygdommens
fingeraftryk i hjernen."
Sådan lyder det fra nyudnævnt klinisk
professor i præcisionsmedicin Hartwig Siebner. Han er forskningsleder og
overlæge i Funktions- og Billeddiagnostisk Enhed på Hvidovre Hospital
og leder af hospitalets MR-Forskningssektion, Danish Research Centre for
Magnetic Resonance (DRCMR). Professoratet er finansieret af
Lundbeckfonden med en bevilling til Københavns Universitet på DKK 6,25
mio. over 5 år.
"Vi vil gerne styrke den kliniske forskning i
Danmark. Professoratet er med til at sikre, at dygtige klinikere får
mulighed for at fordybe sig i den forskning, de brænder mest for, med
udgangspunkt i deres daglige gang blandt patienterne på hospitaler.
Hartwig Siebner er en i særklasse dygtig klinisk forsker. Derfor er jeg
rigtig glad for, at Hartwig fik det professorat, vi har finansieret hos
Københavns Universitet," siger Thomas Sinkjær, der er forskningsdirektør
i Lundbeckfonden.
Et nyt emne
Præcisionsmedicin er et forholdsvis nyt emne inden for billeddannelse og
hjernescanninger som har stort potentiale. Derfor blev Hartwig Siebner
også meget glad for, at det blev ham, der løb af med professoratet i
præcisionsmedicin. Men scanninger af hjernen er et helt afgørende
element, når det gælder skræddersyet diagnostik og behandling af f.eks.
hjernesygdomme men også andre mener han.
"Når man taler om
præcisionsmedicin, tænker man normalt på genetik og kromosomer. Men
billeddannelse er helt centralt i forhold til hjernesygdomme, og det
fokus er faktisk lidt undervurderet i præcisionsmedicinen", siger
Hartwig Siebner og uddyber:
"Hos en patient med Parkinsons kan vi
fx se, hvor meget vævstab og betændelse, der er i hjernen. Det kan en
blodprøve jo ikke sige noget om. Så vi kan faktisk se ind i hjernen og
læse noget om den individuelle patient og hans eller hendes individuelle
sygdom. Og ud fra det kan vi vurdere, hvilken behandling der passer til
lige præcis denne patient".
Hvidovre bliver førende
Han
ser professoratet som et stort og motiverende mandat, og glæder sig til
at føre sine forskningsplaner ud i livet sammen med kollegerne i
forskningssektionen.
"Hvidovre Hospital bliver førende inden for
præcisionsmedicin og hjernestimulation. Som de eneste i landet har vi
også en 7 tesla scanner, en meget kraftig MR scanner, som kan måle
koncentrationen af molekyler med meget højere præcision end fx en
3-tesla scanner."
Træerne i skoven
Hartwig
Siebner understreger vigtigheden af at samle videnskaberne og bruge den
viden fra genetikken, molekylærbiologien og billeddannelsen til at
finde mønstre, der kan hjælpe patienterne til bedre diagnostik og
behandling. Men store mængder viden og data giver både nye muligheder og
store udfordringer, påpeger Hartwig Siebner:
"Vi kan måle næsten
alt, men hvad betyder det og hvad kan vi bruge det til? Når man har
meget viden og komplekse mønstre, er udfordringen jo at vide, hvilke
markører, der er relevante. Nogle gange kan man næsten ikke se skoven
for bare træer. Og ved præcisionsmedicin er kunsten at vælge det rigtige
træ – eller den rigtige markør".
Om professoratet
Klinisk professorat i
præcisionsmedicin inden for fagområdet: Sygdomsrelateret MRI
hjerneforskning & Non-invasiv transkranial hjernestimulation.
Forskningsleder: Hartwig Roman Siebner
Københavns Universitet, Institut for Klinisk Medicin, og Hvidovre Hospital, MR-Forskningssektion, Danish Research Centre for Magnetic Resonance (DRCMR)
Periode 2017-2022
Bevilling: DKK 6,25 mio.