For tidligt fødte har det bedst hud mod hud

​Tæt kropskontakt hud mod hud har afgørende betydning for børn, der er født for tidligt. ​

Lille Charlie lå hud-mod-hud 20 timer i døgnet de første uger af sit liv. Mest hos mor eller far, men storebror Silas på 4 år lagde også brystkasse til indimellem. Det samme gjorde mormor og mors veninde. Foto: privat.    

​20 timer i døgnet i fem uger lå lille nyfødte Charlie hud mod hud på brystet af enten sin mor Lotte eller far Tomas på Neonatalafsnittet på Hvidovre Hospital. Han blev født tre måneder for tidligt, da Lotte blev ramt af en svær svangerskabsforgiftning, og han vejede kun lidt over et kilo ved fødslen.

De fleste for tidligt fødte børn bliver lagt i kuvøse efter fødslen og har brug for hjælp til vejrtrækningen. Børnene bliver også overvåget konstant, både af personale og ved hjælp af forskellige apparater.

En menneskelig kuvøse

Men børnene kan også komme i en såkaldt menneskelig kuvøse. Det har nemlig stor betydning for de for tidligt fødte børns udvikling at ligge hud mod hud med forældrene, fordi det er med til at kompensere for barnets manglende tid i livmoderen. Fremgangsmåden blev oprindeligt kendt som kængurumetoden.

"Der er mange fordele ved hud-mod-hud-metoden for de for tidligt fødte børn. Det handler selvfølgelig om tilknytningen mellem barnet og forældrene. Men det ser også ud til, at metoden bedrer børnenes intellektuelle udvikling, deres vejrtrækning, vækst, fordøjelse og immunforsvar. Det kan vi se af flere internationale undersøgelser", fortæller Lene Hesse Rasmussen, overlæge på Neonatalafsnittet på Hvidovre Hospital.  

Tre uger efter fødslen havde Charlie så store vejrtrækningsproblemer, at han var tæt på at skulle i respirator. Lotte og Tomas blev derfor anbefalet at ligge så meget hud-mod-hud med ham som muligt.

"Vi vil gerne undgå respirator, hvis vi kan, fordi børnenes lunger ikke har godt af at ligge længe i respirator. Hvis børnene skal i respirator, er vi nødt til at bedøve dem, men det betyder desværre, at hjernens modning ikke har de samme optimale betingelser. Og det største problem for de for tidligt fødte børn er deres umodne hjerne og centralnervesystem", fortæller sygeplejerske og sundhedskoordinator Mette Petersen.

Lotte og Tomas valgte derfor at ligge i alt ca. 20 timer i døgnet med Charlie. Kun to timer hver morgen og aften lå Charlie i kuvøsen, mens Lotte og Tomas var sammen med deres ældste søn Silas på fire år. De mange timer hud-mod hud betød, at Charlies behov for ilt blev mindre og at han fik det bedre.

"Han var jo hele tiden overvåget, og det var meget tydeligt, at der var flere alarmer på ham, når han var i kuvøsen. Han havde det simpelthen bedre, når han lå hos os", siger Lotte.

Sengen som redskab

I dag bliver hud-mod-hud metoden praktiseret på alle danske neonatalafdelinger i større eller mindre grad.

"Det er et område vi hele tiden har fokus på, mere i dag end for bare fem år siden. Da vi byggede om på afdelingen for 2-3 år siden og fik flere familiestuer, gjorde vi det for at få bedre rammer for hud-mod-hud. Og det bliver også tænkt ind i det nye hospitalsbyggeri her i Hvidovre", siger Lene Hesse Rasmussen.

Mette Petersen supplerer:

"Tidligere var det jo kun børnene, der lå her på Neonatalafsnittet. Men vi ved, at det giver bedre betingelser for hud-mod-hud, at der er en hospitalsseng til mor eller far frem for hvis de skal sidde i en stol. Derfor betyder sengen som redskab meget for metoden."  

Hospitalssengen blev også en fast del af hverdagen for Lotte og Tomas. De mange timer med Charlie på brystet krævede dog noget tilvænning.

"Jeg lå som regel med ham om natten fra kl. 22 til kl. 06, og de første nætter sov jeg overhovedet ikke, fordi jeg var bange for at tabe ham. Men efter nogle nætter havde jeg vænnet mig til det, og kunne også selv få noget søvn", fortæller Tomas.  

Tilpasset den enkelte familie

På Hvidovre Hospitals neonatalafsnit anbefaler personalet, at de for tidligt fødte børn ligger så meget hud-mod-hud som muligt, gerne mindst 6-8 timer i døgnet.  

"Vi møder familierne, der hvor de er. Det vigtige er jo, hvad der kan lade sig gøre for den enkelte familie. Når der f.eks. er søskende, har forældrene ikke altid mulighed for at have så meget hud-mod hud-kontakt med det for tidligt fødte barn, og mange får hjælp af bl.a. bedsteforældre, som også lægger sig med barnet", lyder det fra Lene Hesse Rasmussen.

Alle sygeplejersker på neonatalafsnittet har fået undervisning i hud-mod-hud, blandt andet af Mette Petersen.

"De får praktisk vejledning i, hvordan barnets ryg skal understøttes, og hvordan man skal sidde og ligge. Og så bliver de selvfølgelig også undervist i de faglige begrundelser for, hvorfor metoden er god for de for tidligt fødte børn", siger Mette Petersen.

Formålet er, at de skal lære forældrene at tage vare på deres barn.

"Sygeplejerskernes fornemste opgave er at instruere og formidle viden. Forældrene tager hurtigt over og passer og plejer selv deres barn. Noget af det, der er svært for dem i starten, er jo hjælpeløsheden, og at det er andre, der kan gøre noget for barnet. Men når man selv sidder med barnet, har man følelsen af at være den, der kan hjælpe sit barn", siger Lene Hesse Rasmussen.

Det kan Lotte bekræfte:

"Charlie var så lillebitte og tynd og hjælpeløs. Så det var en fantastisk fornemmelse at vide, at man gjorde noget for sit barn, som havde så stor betydning".  

Lotte og Tomas med Charlie, som i dag er 9 mdr. gammel. Han går til kontrol for såkaldt "stive lunger", men er ellers en glad dreng, som har det godt. Foto: Hvidovre Hospital. 

​Hvad viser forskningen om for tidligt fødte, der ligger hud-mod-hud?


Det for tidligt fødte barn:
  • har en mere stabil temperatur
  • græder mindre og trækker vejret mere regelmæssigt
  • har færre infektioner og tager hurtigere på i vægt
  • ligger kortere tid i kuvøsen og kommer tidligere hjem
  • ammes i længere tidudvikler sig hurtigere og har højere IQ ved 1-års alderen. 
Fra pjecen: Tidlig fødsel, tidlig kontakt. Udgivet af Komiteen for Sundhedsoplysning, 2015.   ​



Redaktør