Fik du spist dig mæt?

​Hvidovre Hospital deltager i forskning, der kan føre til mere mættende fødevarer i kampen mod overvægt. Blodets og hjernens signaler om mæthed er blandt andet under lup. 

Vent...

​Et af kriterierne, da man skulle finde forsøgspersoner til  mæthedsprojektet, var, at de kunne lide spaghetti bolognese.

"Kan du lide mælk og spaghetti bolognese?" Sådan lød et af kriterierne, da forskere skulle finde deltagere til et forskningsprojekt om mæthed. En del af projektet er da også en "spis alt, hvad du kan"-session, hvor deltagerne spiser løs, mens forskerne registrerer, hvor meget, der ryger indenbords.

Forskningsprojektet hedder OmniSaM, og det stiler mod at få så meget viden om mæthed, at man kan udvikle mere mættende fødevarer i kampen mod overvægt. Det skal ske via en ny målemetode af mæthed, som man vil finde gennem hjernescanninger, hormonanalyser i blodet og forsøgspersonernes adfærd omkring spisning.

Forskere på Hvidovre Hospital tager sig af hjernescanninger og hormonanalyser, mens Aarhus Universitets Institut for Fødevarer, som leder projektet, fokuserer på at observere deltagernes adfærd og appetitfornemmelser.

5 timers måling

I forsøget kommer en gruppe forsøgspersoner ind til undersøgelser 4 gange á 5 timer. De møder fastende og får serveret én ud af fire måltidserstatningsdrikke, der er designet til at give forskellige mæthedsgrader.

Inden da tager forskerne blodprøver og spørger ind til deltagernes appetitfornemmelser. Når deltagerne har indtaget drikken, får de skannet deres hjerner, taget blodprøver og bliver udspurgt om deres appetit og til sidst må de spise, så meget de vil, mens forskerne registrerer, hvor meget de spiser.

Tesen er, at en meget mættende måltidserstatningsdrik først på dagen, resulterer i et mindre indtag senere på dagen, mens en mindre mættende drik resulterer i, at deltagerne spiser mere.

Ser på belønningsystemet i hjernen

Hjerneforskerne på Hvidovre Hospital ser i studiet nærmere på, hvordan hjernens funktion ændrer sig, når forsøgsdeltagerne får noget at spise, og når de er mætte. Deres tese er, at hvis hjernen vurderer, at den allerede har fået nok at spise, så bliver belønningsværdien i hjernen mindre, når man spiser.

"Ligesom du ikke er træt om morgenen, når du har sovet, så er det også sådan med at spise. Når du har spist, er mad ikke længere så tiltrækkende. Vi kan fange hvordan, belønningssystemet i hjernen svarer på billeder af mad, og hvordan belønningssvaret i hjernen ændrer sig, mens en følelse af mæthed opstår. Det har man ikke gjort før så systematisk som her," siger forskningsleder og professor i Funktions- og Billeddiagnostisk Enhed, Hartwig Siebner.

Blodet afslører tarmhormonerne

Endokrinologisk Afdeling på Hvidovre Hospital bidrager med analyser af deltagernes hormoner, specifikt de appetitregulerende hormoner, der frisættes fra tarmen, når vi spiser. Afdelingen har igennem de sidste ti år beskæftiget sig med mæthedsproblematikken i forbindelse med fedmekirurgi, og forskerne ved derfor, at tarmhormoner, som måles i blodet, spiller ind på mæthed.

"Man taber sig efter en fedmeoperation, fordi frisætningen af to mæthedshormoner i tarmen øges markant. Det er i høj grad tarmen, der styrer vores mæthed, og vi har målt tarmhormoner i deltagernes blod før og efter måltid for at se, hvordan de påvirkes. Samtidig har vi undersøgt, hvilke fødevarer der bedst stimulerer de hormoner, der regulerer fødeindtagelsen," fortæller professor Sten Madsbad fra Endokrinologisk Afdeling.

Det hele hænger sammen

Det er første gang, de tre tilgange til mæthedsmåling - hjerne, blod og adfærd - kombineres på denne måde, fortæller Barbara Vad Andersen, ph.d og post doc i sensorik og forbrugervidenskab på Aarhus Universitet. Hun og kollegerne håber at få ny videnskabelig viden om områdernes såkaldte oversættelighed i forhold til hinanden.

"Vi ser på, hvor godt det, der måles i blodet, kan oversættes til det, der sker i hjernen - og hvordan kommer det så til udtryk i det, vi mærker, og det vi gør?" forklarer Barbara Vad Andersen.

De indsamlede prøver og besvarelser skal nu analyseres, og derefter skal de kombineres og forhåbentlig munde ud i en metode, der mere præcist kan forudsige, hvor mættende et givet produkt er. Hele projektet afsluttes ved årets udgang.

 

Om projektet:

Du kan læse mere om OmniSaM projektet på projektets hjemmeside her: http://food.au.dk/omnisam.

Projektet er finansieret af Arla Food for Health med 5,29 mio DKK. Læs mere om Arla Food for Health her.

Partnerne i projektet:

  • Projektleder: Professor Derek V. Byrne, Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet

  • Leder af arbejdspakken "Hjernen": Professor Hartwig Siebner, Danish Research Centre for Magnetic Resonance på Københavns Universitet, (DRCMR). Daglig koordinator: Oliver Hulme (DRCMR)

  • Leder af arbejdspakken "Blod": Professor Sten Madsbad, Institut for Klinisk Medicin Københavns Universitet. I samarbejde med: Lektor Kjeld Hermansen, Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet

  • Leder af arbejdspakken "Adfærd": Ph.d. og post doc. Barbara Vad Andersen, Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet

 


Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor