"Jeg havde en patient for nylig, som uden problemer kunne løbe 10 km flere gange om ugen, før han blev ramt af coronavirus. Nu bliver han forpustet af at gå tur med hunden."
Ejvind Frausing, overlæge i Lungemedicinsk Afdeling på Hvidovre Hospital, fortæller om en af de patienter han følger i et nyt studie.
"Vi følger systematisk op på alle, der har været indlagt med COVID-19 og som har haft forandringer i lungerne eller har haft behov for ilt – og det gælder de fleste", fortæller Ejvind Frausing.
Grundig opfølgning
Studiet er det største af sin art, fordi Hvidovre Hospital er det hospital i landet, der har haft flest patienter med COVID indlagt. I studiet bliver tidligere COVID-patienter fulgt 3, 6 og 12 måneder efter de er blevet udskrevet fra hospitalet. Patienterne får taget blodprøver og lavet CT-scanning, en stor lungefunktionsmåling med måling af lungernes ilttransportevne, en 6 minutters gangtest og spørgeskemaer som skal afdække patienternes funktionstab og symptomer.
Træthed, åndenød og koncentrationsbesvær
Formålet med studiet er ifølge Ejvind Frausing at få et bedre billede af følgerne af at have haft COVID-19.
"Vi har indtryk af, at mange af patienterne har senfølger af sygdommen. Det kommer sig fx til udtryk ved stor træthed, åndenød, tør hoste, smerter ved vejrtrækning og koncentrationsbesvær. Så vi skal bl.a. bruge studiet til at få mere viden om sygdommen og dens følger, og hvad vi kan forvente, når patienterne er meldt raske. Vi regner med at følgerne for nogle patienter kan vare op til et år, så måske er de i virkeligheden stadig syge", siger Ejvind Frausing.
Godt at presse sig selv lidt fysisk
Ejvind Frausing håber, at især fysisk træning vil vise sig at være gavnlig for tidligere COVID-patienter, der døjer med senfølger.
"Vi tror ikke, at det vil gavne med medicin, men vi opfordrer patienterne til at være fysisk aktive, da det er sundt for både deres lunger og kroppen generelt, at de presser sig selv lidt.
"Måske kan vi også blive i stand til at forudse, hvem der har størst risiko for at få senfølger, men vi forventer at dem der har været mest syge og f.eks. været i respirator eller har haft meget stort iltbehov har de sværeste senfølger".
Bredt samarbejde om studiet
Studiet har indtil videre inkluderet 160 tidligere COVID-patienter, og de første resultater forventes klar i slutningen af året.
Ejvind Frausing udfører studiet sammen med kollegerne overlæge Klaus Nielsen og professor Charlotte Ulrik samt hoveduddannelseslægerne Marie Vejen og Bakir Nabil, alle fra Lungemedicinsk Afdeling på Hvidovre Hospital, samt sygeplejersker og fysioterapeuter. Der er endvidere et samarbejde med andre hospitaler i regionen og med infektionsmedicinere og kardiologer.