Som et ekstra tilbud til personalet var det muligt at få vaccineret sit barn mod COVID-19 på Hvidovre Hospital søndag den 12.12. - selv om der ikke var kommet invitation i e-Boks.
Derfor stod knapt 140 personale-børn i går klar til at rulle ærmerne op og få deres allerførste vaccine mod COVID-19 på denne tredje søndag i advent.
"En god struktur og ingen ventetid"
En af dem var Gry, som var på pletten sammen med sin mor farmaceut Dorthe Bjerring Poulsen, og de havde "en fin oplevelse".

"Der har været en god struktur og ingen ventetid," fortalte Dorthe i venteværelset, hvor forældre og børn ventede 15 minutter efter stikket med en juice og en chokoladebar som en lille gave fra hospitalet. Og heldigvis gjorde det heller ikke ondt at blive stukket, fortalte Gry.
Blandt dem, der havde sagt ja til at føre nålene denne søndag var vicedirektør Jakob Hendel, som har en

baggrund som læge og Tina Holm Nielsen, som har en baggrund som sygeplejerske. De var derfor begge trukket i de uniformer, de ellers ikke længere benytter på daglig basis.
Vil du være vaccinatør?
Hvis du ønsker at melde dig om vaccinatør til på søndag 19.12, kan du sende en mail til Direktionen.hvidovrehospital@regionh.dk.
Samarbejde bag søndagens vaccinationer
For at få alt på plads til søndagens vacciner og håndtere indsatsen på selve dagen har flere afdelinger taget del i planlægningen.
Det gælder:
- Center for Ejendomme
- Serviceafdelingen (herunder rengøring)
- Infektionsmedicinsk Afdeling
- Børne- og Ungeafdelingen
- Apoteket
- CIMT
- Patientforløb
- Direktionssekretariatet
Derudover hjalp flere medarbejdere fra hospitals øvrige afdelinger også til i klinikken som vaccinatører.