En uhyggelig hyggelig formiddag

​Fredag var der ”Pynt selv Halloween-cupcakes” i Børneafdelingen på Hvidovre Hospital 

​​Pynten er de bedste ved en cupcake, mener seks-årige Jonas. Foto: Hvidovre Hospital.

Der var cupcakes med græskar, sort og orange frosting og vingummiflagermus, da de indlagte børn på Børneafdelingen fredag formiddag kunne pynte deres egne cupcakes i anledning af Halloween. 

"Ideen er at lave en lille og overskuelig aktivitet, som børnene selv kan være med i. Det kan skabe lidt adspredelse, mens de er indlagt", fortæller driftskonsulent Line Lystlund Kristensen, som er idekvinden bag initiativet. Sammen med kok Rasmus Jensen og køkkenchef Palle Erbs trillede hun de mange bakker med cupcakes og pynt op i Børneafdelingen.

Børnene fik hver sin bakke med hjemmelavet cupcake, frosting og forskelligt pynt, som de kunne sidde med i fællesrummet eller på deres sengestue. Og selvom nogle var mere begejstrede for pynten end selve kagen, blev bakkerne taget godt imod af børnene. 

"Jeg kan godt lide at spise og pynte kager. Min storesøster laver altid nogle små kager, når vi skal se Den store bagedyst derhjemme, for man bliver så lækkersulten". Det fortæller Julie på ni år, som er indlagt efter hun faldt ned på ryggen på en parkourbane. Foto: Hvidovre Hospital. 

Hannah på ti år fremviser sin flot pyntede cupcake, som hun lover at dele med sin mor. Hun blev opereret i foden onsdag, og skal holde sig i ro mange uger frem. Foto: Hvidovre Hospital.  

Seks-årige Jonas fortæller, at han faktisk slet ikke kan lide kage, kun pynten – og særligt skumfiduserne. Men han synes det er sjovt at være med, forbi man kan bruge sin fantasi, når man pynter kagen. Og det fremgår også af resultatet. Foto: Hvidovre Hospital. 

 Lidt genert viste tre-årige Emir, hvordan han pyntede sin cup-cake. Foto: Hvidovre Hospital.  

Køkkenholdet med Palle Erbs, Line Lystlund Kristensen og Rasmus Jensen stod klar til at dele bakker med cupcakes og Halloweenpynt ud til børnene. Foto: Hvidovre Hospital.   

Redaktør