Else Smith vil sætte dialog, død og arbejdstid på dagsordenen

​​Hvad har overrasket, og hvad har imponeret Else Smith i hendes 200 første dage som lægefaglig vicedirektør for Amager og Hvidovre Hospital? Vicedirektøren gør status.

"Da jeg sidst arbejdede som læge i hospitalsvæsenet, havde Hvidovre Hospitals medarbejdere ry for at være engagerede, kompetente og hårdføre. Det har ikke ændret sig. Medarbejderne på Amager og Hvidovre Hospital er imødekommende, engagerede og yderst kompetente. Det har været utroligt positivt at opleve."

Sådan siger Else Smith, som 1. januar vendte tilbage til hospitalsverdenen efter en 25 års afstikker til blandt andet Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut. Selvom der har været en massiv teknologisk udvikling, og patientforløbene er blevet langt mere komprimerede, siden hun sidst arbejdede på et hospital, er der også mange ting, som ligner sig selv – blandt andet medarbejdernes store faglige engagement.

Bemanding skal afspejle virkelighed

En anden ting, som – ifølge den nye lægefaglige vicedirektør – ikke har ændret sig, er hospitalets døgnrytme. Og det er i hendes optik mindre positivt.

"Vi er et akuthospital, som har døgnåbent 365 dage om året, og det skal vores bemanding i højere grad afspejle. Personalets døgnrytme på hospitalet er næsten den samme som for 25 år siden. Der er stuegang på samme tidspunkter, og der er stadig flest læger og sygeplejersker på arbejde mellem 8.00 og 16.00. Der er selvfølgelig noget trygt ved, at det ligner sig selv, men det er en af de ting, vi bliver nødt til at arbejde med, hvis vi skal følge med tiden." siger Else Smith og fortsætter:

"Patienterne kommer jo ikke kun mellem 8 og 16. Mange af vores indlagte patienter er også meget syge om natten, så det er vigtigt, at vi løfter det ansvar. Det er en del af jobbet, at arbejde på skæve tidspunkter."

Vi skal turde tale om døden

En anden ting, som vi ifølge Else Smith skal blive bedre til, er at tale om døden. Hospitalerne er presset på økonomien, og det kalder på en debat om prioriteringer. Men inden vi kan tage den debat, kræver det, at vi tør forholde os til døden. Og her har politikerne og hospitalsledelserne et stort ansvar.

"Det er som om, vi skubber døden foran os og ikke vil acceptere den. Det ligger så dybt i os, at vi skal gøre alt, hvad vi kan for at forlænge folks liv. Når terminalt syge patienter får det værre, skal vi spørge os selv, om vi skal kalde de pårørende ind, så de kan tage afsked. Det er ikke sikkert, det rigtige er at sende patienten på intensiv. Bare fordi man kan, betyder det ikke nødvendigvis, at man skal," siger Else Smith, som mener, at prioriteringsdebatten vil komme til at fylde meget de kommende år – altså debatten om, hvem der afgør livets ende, mener hun.

"Det er en meget vanskelig debat, men det er en, vi skal forberede os på, for vi bliver nødt til at turde gå ind i det rum, hvor døden befinder sig. Det er der, vi som hospitalsledelser skal turde tage ansvar. Og det er jeg også klar til," siger Else Smith.

Ikke en floskel at lytte

Det er også hendes erfaring, at mange svært syge patienter faktisk gerne vil tale om døden, og at mange af dem har en holdning til hvordan og i hvilket omfang, de ønsker behandling. Og derfor skal vi blive bedre til at lytte til patienterne.

"En rigtig god indikator på ældre patienters fremtidsudsigter er faktisk at spørge dem: Tror du, du er i live om fem år. Hvis de svarer nej til det, er de det med stor sandsynlighed ikke. Mennesker har en utroligt god føling med egen krop og helbred. Det skal vi respektere og tage med i vores dialog," siger hun.

Og det med at lytte til patienterne gælder langt fra kun de terminalt syge – det gælder alle patienter, og det er et af de områder, hvor Else Smith vurderer, at vi kan forbedre os mest de kommende år.

"Det lyder måske som en floskel, men det er det ikke. Vi bliver simpelt hen nødt til at blive bedre til at lytte til vores patienter og vise dem mere tillid. Det er trods alt dem, der er syge. De ved, hvad de kommer fra, og hvad de gerne vil hjem til. Det skal vi tage mere alvorligt," siger Else Smith.

Mere magt til patienterne

En af de omvæltninger, hun håber, vil ske i hospitalsvæsenet de kommende år er, at patienterne vil få mere selvbestemmelse i systemet. Fx mener hun, at langt flere indlagte kan stå for egen medicinering, og så bør vi også arbejde med i højere grad lade det være op til patienter med kroniske lidelser selv at vurdere, hvornår og hvor ofte, de har behov for ambulante besøg på hospitalet.

"Som det er nu, er der mange patienter, som går til ambulante besøg, som de ikke har brug for, og som mange bliver væk fra. I stedet burde vi – i dialog med patienten – finde en løsning, så patienterne kan henvende sig, når der er brug for det. Sundhedsplatformen kan hjælpe med her. Den muliggør fx, at patienterne kan taste informationer om sig selv hjemmefra, og det kan måske endda betyde, at vi kan erstatte et ambulant besøg med en telefonkonsultation," siger Else Smith og slutter af med at konkludere, at selvom der er områder, hvor vi kan forbedre os, så yder Amager og Hvidovre Hospitals medarbejdere en imponerende indsats hver dag, trods øget pres og travlhed.

"Det er klart, at i takt med at forløbene bliver mere komprimerede, og vi får flere patienter igennem hver dag, så stiger presset på medarbejderne. Vores ambulante aktivitet svarer faktisk til, at vi ser alle borgere i vores optageområde en gang om året, så der er tryk på. Men jeg er blevet så glad for at opleve det enorme engagement og den store faglighed, der er overalt på hospitalet. Medarbejderne på Amager og Hvidovre Hospital gør virkelig alt, hvad de kan, for at gøre det så godt som muligt for vores patienter."

Redaktør