"Det var et massivt tillidsbrud"

​Overlæge Ida Vind er en af de medarbejdere, som kan se sig selv på skjult kamera, når TV2s kritiske dokumentar ruller over skærmen den 24. september. Læs her, hvordan hun oplever at være blevet filmet skjult, mens hun passede sit arbejde.

Det rykkede noget grundlæggende i mig. Det var et massivt tillidsbrud, som har rystet mig meget.”

Sådan beskriver overlæge Ida Vind fra Hvidovre Hospitals Gastroenhed den følelse, hun fik, da hun fik at vide, at hun var blevet filmet med skjult kamera til TV2 dokumentaren ”Patienten, der fik nok”.

Tillidsforhold brudt

I dokumentaren har journalisten – som også er patient – filmet en dialogsamtale med et kamera, som lå gemt – sandsynligvis i en pårørendes taske. For Ida Vind har oplevelsen været grænseoverskridende.

”Det er meget ubehageligt,” siger Ida Vind, som – selvom TV2 slører hendes ansigt og stemme i programmet – føler sig udstillet og dårligt behandlet.

”Man gør naturligvis sit bedste og vil gå langt for at hjælpe patienten, derfor føler man sig narret, når man finder ud af at det gensidige tillidsforhold ikke eksisterer,” siger hun.

Kunne bare have spurgt

Ida Vind har som udgangspunkt intet imod, at patienter og pårørende optager læge/patient-samtaler, men hun er stærk modstander af de skjulte optagelser.

”Det kan være svært for en patient eller pårørende at huske alt, hvad der bliver sagt under fx en dialogsamtale. Derfor synes jeg, det er fint, at patienterne optager det, der bliver sagt. Men de kan jo bare gøre det i det åbne. Hvis jeg bliver spurgt ”må jeg optage vores samtale”, vil jeg da sige ja. Det ville jeg også have gjort med TV2s journalist. Jeg har ikke noget at skjule. Derfor undrer det mig, at det var nødvendigt med det skjulte kamera. Det ødelægger jo hele ideen med en dialogsamtale. Den handler jo netop om at bygge bro, skabe dialog og tillid,” siger hun.

Modspiller i stedet for medspiller

Selvom Ida Vind står ved de ting, hun siger på de skjulte optagelser, mener hun alligevel, at det er et stort problem for hende og hendes kolleger i hospitalsvæsenet, hvis brugen af skjult kamera bliver mere udbredt.

”Det betyder jo, at man pludselig sidder over for en patient, som burde være en medspiller i sit eget behandlingsforløb, men i stedet bliver en slags modspiller. Det gør, at man som læge måske bliver mere forsigtig med at udtale sig. Det kommer der altså ikke en god dialog ud af,” siger Ida Vind.

”Vi er selvfølgelig altid påpasselige, når vi behandler vores patienter, men man kan også blive så forsigtig, at det får den modsatte effekt. Lidt ligesom hvis en bilist fx kører 60 kilometer i timen på en motorvej, fordi han er bange. Så ender forsigtigheden med at være mere til fare end til gavn,” siger hun og slutter:

”Oplevelsen har sat sine spor, men jeg vil gøre mig umage for at møde mine patienter med samme åbenhed og tillid, som hidtil og vælge at tro, at denne episode var et enkeltstående tilfælde”.

Det siger TV2

Troels Jørgensen, som er radaktionschef på TV2 Dokumentar,​ svarer.

Hvidovre Hospital er kendt for at være meget åbne overfor pressen. Hvorfor 
spurgte I ikke bare, om I måtte filme dialogsamtalen?

"Formålet med dokumentaren er at give et billede af, hvordan virkelighedens danske sundhedsvæsen kan se ud indefra som patient. Michael Bechs optagelser viser en række kritisable forhold.
Da Michael Bech indkaldes til dialogsamtalen, er han der som patient. Det var vores vurdering, at en klassisk tv-dækning af dialogsamtalen ikke havde givet et realistisk billede af samtalen med patienten. Vi optog i første omgang samtalen med skjult udstyr for at kunne dokumentere de udsagn, der blev bragt frem . Hvis der havde overensstemmelse mellem udsagnene på dialogmødet og det efterfølgende interview med ledelsen, havde det ikke været nødvendigt at bruge optagelserne fra dialogmødet."

Hvilke tanker gør I jer om, hvordan det er for medarbejderne på hospitalet at blive filmet skjult?

"Det er ikke rart at blive optaget uden at vide det, og det er derfor en journalistisk metode, som vi bruger meget sjældent, og som der stilles en række krav til, når det bruges – blandt andet at det optagede har samfundsmæssig interesse, som her. Vi har på ingen måde ønsket at hænge enkelte medarbejdere ud, som – ind imellem under vanskelige og pressede forhold i hverdagen – arbejder med at løse opgaver så godt som muligt. Derfor er både stemmer og ansigter på de menige medarbejdere sløret. Målet med udsendelsen er ikke at sætte fokus på de enkelte medarbejdere, men på kritisable forhold i systemet."

Er det korrekt forstået, at kameraet lå i en taske på maven af den pårørende under dialogsamtalen?

"Vi kan naturligvis ikke fortælle om konkrete arbejdsredskaber."
Redaktør