"Det ville være kedeligt, hvis alt stadig var som i 80'erne"

​​I 1980 trådte ledende lægesekretær, Susanne Jørgensen, sine første skridt på Hvidovre Hospital som elev. Nu 40 år senere holder hospitalets udvikling og hendes 60 medarbejdere hende stadig til ilden.

Vent...


Susanne Jørgensen har i alle sine 40 år på Hvidovre Hospital været ansat i Akutmodtagelsen. Hun prøvede et andet område af i et halvt år, men måtte sande, at det er det akutte område, hun brænder for.


Når man sidder over for ledende lægesekretær i Akutmodtagelsen, Susanne Jørgensen, er det svært at forestille sig hende som en yngre, uprøvet lægesekretærelev på Hvidovre Hospital tilbage i 1980. Med det korte, sorte hår, de markante briller og de spidse sko med en lille hæl står hun ret skarpt i billedet.

"Når man har været på hospitalet i så mange år, er der mange, man kender og er på hej med. Men jeg vil sige, at før i tiden kendte jeg endnu flere, fordi lægerne kom herned i Akutmodtagelsen fra afdelingerne, men nu har vi vores egne læger. Tidligere så man hinanden og kendte hinanden mere på tværs," fortæller Susanne Jørgensen, som den 1. august i år rundede sine første fyrre år på Hvidovre Hospital.

Rundt og lede efter journaler

Langt de fleste af de år har hun været ledende lægesekretær i Akutmodtagelsen, men inden da havde hun næsten ti år som menig lægesekretær.

"Da jeg startede, var vi med på stuegang for at stenografere og gik så ud og skrev journaler. Vi skrev jo alle journalerne, og jeg kan godt se, at Sundhedsplatformen varetager patientens tarv mere, for det tog tid, og der kunne ligge bunker og vente," fortæller Susanne Jørgensen. En anden fordel er, at man ikke længere skal lede efter journalerne.

"Når patienterne blev indlagt, og der var en journal på dem, så skulle den hentes. Så gik vi ned i fx kardiologisk ambulatorium for at hente den i arkivet, men så kunne den være udlånt, og så skulle vi hen og finde den i en anden afdeling. Nu ligger alt klar i SP. Men så kan vi diskutere, hvordan journalerne ser ud, når det er læger og sygeplejersker, der skal udfylde dem," griner Susanne Jørgensen. "Der var vi altså mere grundige før i tiden. Notater var skrevet og stavet korrekt, og opstillingen var også helt perfekt."

"For mig er udvikling det sjove"

I 1989 blev Susanne Jørgensen tilbudt stillingen som ledende lægesekretær efter ni år som lægesekretær i Akutmodtagelsen – med en lille afstikker på et halvt år til en anden afdeling. Det var egentlig ikke fordi, hun selv havde ambitioner om at blive leder, fortæller hun.

"Dengang blev man opfordret til at blive leder, hvis man kæftede op. Jeg sagde ja til at prøve og kunne godt lide det. Da jeg tog diplomlederuddannelsen, sagde en af mine lærere, at jeg ville blive en stor strateg, og jeg brænder virkelig for at være med til at implementere nyt og få det til at lykkes, fx CVI, 1813 og SP. For mig er udvikling det sjove. Det ville være kedeligt, hvis alt stadig var som i 80'erne," siger Susanne Jørgensen.

Gæstevisit på Amager

Selv om hun brænder for ledelse og udvikling, tog hendes arbejdsliv for fire år siden en lille drejning væk fra de ledelsesopgaverne, da Amager Hospitals akutklinik spurgte, om hun kendte en lægesekretær, der ville tage ekstra vagter hos dem. "Hvad med mig?" spurgte hun, og siden har hun tre gange om måneden haft vagter som lægesekretær på akutklinikken.

"Jeg ville kun, hvis jeg kunne være lægesekretær og ikke skulle lede. Så der kan jeg få lov til "bare" at være Susanne og lægesekretær og lære noget om systemet. Jeg er der stadig, da jeg synes arbejdet er sjovt, og kollegaerne er fantastiske. Samtidig siger mine medarbejdere her på Hvidovre, at det betyder, at jeg kan snakke bedre med om opgaver og udfordringer," siger Susanne Jørgensen.

Familieliv og arbejdsliv skal hænge sammen

Som ledende lægesekretær i Akutmodtagelsen leder Susanne Jørgensen 60 kvinder med forskellig anciennitet og i forskellige livsfaser.

"Jeg er virkelig glad for mine medarbejdere. Det kan absolut være hårdt at lede så mange kvinder, som har forskellige ønsker, for driften skal jo køre. Men det er sjovt at få det til at gå op så godt som muligt, for jeg går op i, at familieliv og arbejdsliv hænger sammen, og jeg vil gerne have glade medarbejdere," siger Susanne Jørgensen, som selv har tre børn og også er blevet både mormor og farmor.

Receptionen er udskudt på grund af corona

Den 4. september skulle hun have fejret sit 40-års jubilæum til en reception på hospitalet med familie, venner og kolleger, men det satte coronaen desværre en stopper for.

Samtidig havde Susanne Jørgensen, som med sine egne ord er "lidt royal", set frem til at få dronningens fortjenstmedalje efter 40 års tro tjeneste, men det viser sig, at ledere til hendes store skuffelse ikke får fortjenstmedaljen. Den får hun altså ikke, men til gengæld venter der en reception, så snart det er muligt.

"Jeg har glædet mig meget og husker stadig tilbage på mit 25-års jubilæum som en rigtig god dag. Receptionen er heldigvis ikke aflyst, kun udskudt, og lige så snart vi må mødes igen, så holder jeg den," understreger Susanne Jørgensen.

 

Billedet: Susanne Jørgensen viser her den såkaldte "sølvfisk" (som hun holder i venstre hånd), som for mange år siden var kvitteringen for bestilling af fx blodprøver. Bestillingen foregik ved at stikke bestillingssedlen (som hun holder i højre hånd) ind i en maskine. På bestillingssedlen krydsede man forinden af med kuglepen, hvilke prøver, der skulle tages. Se sedlerne i større version nedenfor.
Det store røde kort er fra medarbejderne ved en tidligere festlig lejlighed. "Til verdens bedste boss" står der.



"Sølvfisk" og bestillingssedlen - som er nævnt i billedteksten ovenfor.


Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor