Det er trygt og sikkert at føde i Danmark

​Du har sikkert læst meget om pres og utryghed på fødegangene. Men både tal og erfaringer viser, at det faktisk går rigtig godt på fødeområdet i Danmark. Læs debatindlæg i Politiken fra bl.a. vicedirektør Else Smith. 

Vent...

Debatindlæg i Politiken 1. november 2018

Af Else Smith, vicedirektør, Amager og Hvidovre Hospital; Pernille Slebsager, vicedirektør, Herlev og Gentofte Hospital; Jonas Egebart, vicedirektør, Nordsjællands Hospital; Mette Friis, centerchefsygeplejerske, Juliane Marie Centret, Rigshospitalet

 

Debatten i medierne tegner jævnligt et billede af uro og stress på fødegangene i Danmark. Der skrives om mangel på medarbejdere og om medarbejdere, der ikke har tid til at spise frokost eller gå på toilettet. Det er klart, at intet af det nævnte er ønskelige tilstande, og på hospitalerne arbejder vi dagligt for at forbedre forholdene både for de gravide og fødende og for vores medarbejdere. Men der er også en anden historie at fortælle: Både tal og erfaringer viser, at det går rigtig godt på fødeområdet i Danmark. Det er trygt og sikkert at føde i Danmark, og den historie skal også fortælles til kommende familier og kommende medarbejdere.

I Danmark kommer godt 60.000 børn til verden hvert år, og langt de fleste fødsler ender med en sund og rask baby og mor. En fødsel er en overvældende livsbegivenhed, det er ikke en sygdom. Målt ud fra de parametre, som man internationalt vurderer fødselshjælp på, ligger Danmark i den absolutte top. Vi har i dag verdens laveste mødredødelighed, og gennem de seneste år har vi også haft verdens laveste spædbarnsdødelighed og spædbarnssygelighed. Det skyldes især, at vi har en struktur på fødeområdet med robuste fødeafdelinger med tilknyttet service til for tidligt fødte børn, at vi har et individuelt tilpasset tilbud til gravide, som fanger eventuelle komplikationer tidligt og behandler dem rettidigt, at vi er førende mht.  screeninger i graviditeten, og at vi sikrer, at gravide kvinder ikke føder for lang tid over terminsdatoen.

SELV OM Danmark er et af de sikreste lande at føde i, arbejder fødeafdelingerne hele tiden på at blive endnu bedre. Vi skal forbedre arbejdsmiljøet for de ansatte og samtidig skabe endnu større sikkerhed, bedre fødselsoplevelser for mor og barn og gode muligheder for tidlig familiedannelse. I det landsdækkende projekt Sikre Fødsler zoomede landets fødeafdelinger fra 2013 til 2015 f.eks. ind på de 500700 børn, som årligt blev født med iltmangel. Fødeafdelingerne gennemgik og forbedrede systematisk processerne for blandt andet modtagelse af den fødende, overvågning af fostret og brug af sugekop og ve-stimulation på fødeafdelingerne. På afdelingerne landet over arbejdes dagligt med metoderne, og der kan i dag spores en tendens til, at børn, der fødes med iltmangel, er mindre dårlige end for bare 5 år siden. Projektet og metoderne har vakt stor opmærksomhed i udlandet.

HOSPITALERNES indsats over for gravide og fødende er en teamindsats af jordemødre, læger, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Alle faggrupper er essentielle. Vi hører naturligt i øjeblikket mest om jordemødrene, fordi de har den centrale rolle i normale fødsler, og fordi vi i Region Hovedstaden har udfordringer med at rekruttere tilstrækkeligt med jordemødre. Vi anerkender fuldt ud, at hospitalernes ressourcer er begrænsede, og at arbejdspresset er højt. Det gælder på fødeafdelingerne såvel som på andre hospitalsafdelinger. Jordemodermanglen har været udtalt, hospitalerne kæmper i en vis udstrækning om de samme jordemødre, og der har været hårdt brug for vikarer.

I Region Hovedstaden arbejder vi på at tackle udfordringerne. Dels ændrer vi på planlægningen af vagter, dels forsøger vi at tilbyde bedre arbejdsvilkår for alle jordemødre ved at motivere flere til at arbejde på fuld tid (mange jordemødre er i dag på nedsat tid) uden overarbejde, dels vil vi ophøre med brug af eksterne vikarer, og endelig gør vi alt, hvad vi kan, for at tage godt imod nyuddannede jordemødre, så de kommer bedst muligt i gang med deres fag.

YDERMERE ARBEJDER vi med nye organisationsformer, der både er til glæde for de gravide og fødende og kan øge trivslen hos vores medarbejdere, fordi nye organisationsformer også giver mulighed for nye måder at arbejde på. F.eks. afprøves 'kendt jordemoder'-ordning på et af vores hospitaler, hospitalerne åbner fødeklinikker for forventet ukomplicerede fødsler i 2019, og vi skal i gang med samarbejde om en fælles regional hjemmefødselsordning.

Vi vil gerne anerkende og rose, at det selv under stort arbejdspres lykkes vores teams af jordemødre, læger, sygeplejersker, sekretærer og social- og sundhedsassistenter at sørge for, at de gravide og fødende har rigtig gode oplevelser.

Den seneste måling af de fødendes tilfredshed med behandlingen i Region Hovedstaden viser, at 91 procent af kvinderne oplever, at jordemoderen opfylder behovet for tilstedeværelse på fødestuen, 88 procent oplever, at de får den nødvendige støtte, og 89 procent oplever et venligt og imødekommende personale, når de ankommer.

I DE SENERE år har flere og flere kvinder født ambulant, hvilket betyder, at de helt konkret har liften med på fødestuen, og at familien tager hjem med deres nyfødte barn få timer efter fødslen.

Dette var for nogle år siden utænkeligt, men det viser sig, at langt de fleste er glade for at komme hjem til deres egne - roligere - rammer hurtigt efter en fødsel i stedet for at skulle tilbringe en eller flere dage på et travlt hospital.

Vi ser frem til, at der om kort tid kommer nye nationale retningslinjer for svangreomsorgen i Danmark, som vil støtte endnu mere op om tilbud, som er tilpasset den enkelte, og som lægger op til at styrke og forberede familierne rigtig godt i løbet af graviditeten.

DE TEKNOLOGISKE muligheder ændrer sig også i disse år, og både jordemødre, læger og andre fagpersoner har et skarpt øje på udviklingen af ny teknologi, som kan gøre hverdagen nemmere for gravide og barslende. Det gælder f.eks.  telemedicin til gravide med diabetes, svangerskabsforgiftning eller for tidlig vandafgang. Kvinderne får udstyr med hjem, så de kan måle på sig selv hjemmefra i stedet for at være indlagt. Lægen kan følge med fra hospitalet og kan indkalde til undersøgelse, hvis der er behov. Desuden udvikles flere apps, som kan vejlede og støtte kvinden og kvindens partner.

Fødeområdet er i det hele taget i konstant udvikling. Det samme er arbejdet med den tidlige familiedannelse, som vi også har en vigtig rolle i på hospitalerne. Familiemønstrene har ændret sig.

I dag møder fødeafdelingerne oftere og oftere singlemødre, familier med to mødre eller andre regnbuefamilier. Fødeafdelingerne indretter arbejdet efter det og tager glade imod mangfoldigheden.

Hospitalerne er en fin ramme for fødsler med både lidt og meget hjælp fra professionelle: Vi kan håndtere det normale, som heldigvis er det hyppigste, og vi har det nødvendige beredskab til at kunne træde meget hurtigt til, når graviditet eller fødsel pludselig giver behov for specialviden og specialbistand. I akutte situationer har vi det nødvendige beredskab - uden forsinkelse. Præcis det skal vi bevare og værne om, uddanne til og rekruttere til også i fremtiden. Det glæder vi os til.

Og tænk, hvis alt det, der går godt hver dag, kunne finde mere plads i debatten om fødeområdet i Danmark. 


Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor