Derfor er det svært for hjernen at lyve

​Du lyver formentlig flere gange hver eneste dag, Men hvad kræver det af hjernen at fortælle en overbevisende løgn? Og hvorfor er nogle bedre til at lyve end andre? Læs forskerens svar.

De fleste kender det. Når vi siger, at kollegaens nye, men uklædelige kjole er flot, eller når vi fortæller chefen, at der er helt styr på en opgave, som vi i virkeligheden har glemt alt om. Vi gør det ofte, faktisk dagligt: lyver. Det viser flere internationale undersøgelser.

Svært for hjernen

Men selvom det er noget, vi gør tit, er løgnen faktisk en enormt kompliceret proces for vores hjerner. Det fortæller Ayna Baladi Nejad, som er forsker ved Hvidovre Hospitals MR Forskningscenter.

"Man kan ikke se på hjernen, om vi lyver eller ej, men vi kan se rigtig meget aktivitet i den frontale del af hjernen, når vi lyver. Det er meget kompliceret, det der sker. Det er det fordi, det er svært at fortælle en overbevisende løgn. Hjernen skal koordinere indholdet af det, du siger, med tonen i din stemme, med dit ansigtsudtryk osv. Det er en ekstremt kompliceret kognitiv øvelse," fortæller hun.

Psykopater har lettere ved at lyve

Ayna Baladi Nejad forsker blandt andet i empati og psykopatiske træk sammen med gæsteforsker og ph.d studerende Natalia Gadek fra Wiens Universitet. Hun fortæller, at de processer, der sker i hjernen, når man lyver, ligger meget tæt op ad dem, der aktiveres, når man føler empati.

"En vigtig del af at kunne lyve overbevisende er at kunne sætte sig i andres sted, aflæse deres reaktioner og deres følelser. Så empatien er vigtig, hvis man skal lyve overbevisende," forklarer hun.

Dog er det ifølge Ayna Baladi Nejad ikke al empati, som er nyttig, når man skal stikke en god løgn. Empatiske processer kan nemlig også lede til medfølelse, hvis løgnen har negative konsekvenser for den, man lyver for. Disse følelser af skyld kan gøre det sværere at lyve, og det er derfor ifølge forskeren ofte lettere for folk med psykopatiske træk at lyve – simpelt hen fordi de mangler dele af deres empati og derfor ikke føler den skyld og skam, som andre mennesker gør.

"Der er to former for empati. Der er den kognitive, hvor man aflæser folks ansigtsudtryk, kropssprog osv., og her er folk med psykopatiske træk ofte meget stærke. De mangler til gengæld ofte den anden form for empati: den affektive, som handler om at dele andre folks følelser, og derfor har de lettere ved at lyve," forklarer hun og fortsætter:

"Det er nemlig ikke, fordi vi er gode mennesker, at vi underlader at lyve, men fordi vi ikke kan lide følelsen. Den skam vi føler, når vi lyver, aktiveres af de samme områder i hjernen, som også bliver aktiveret, når vi føler social udstødelse eller fysiske smerter".

Alle lyver – ikke kun psykopater

Men selvom psykopater og folk med psykopatiske træk har den "fordel", at de ikke føler skam ved løgnen, så lyver almindelige mennesker uden psykopatiske træk ifølge Ayna Baladi ofte lige så meget.

"Vi kommer i så mange forskellige situationer, hvor vi bliver udsat for fristelser eller socialt pres, hvor vi mere eller mindre bliver tvunget ud i løgnen. Alle mennesker foretager en afvejning af 1: om de kan slippe afsted med løgnen og 2: om gevinsten ved at lyve opvejer bekostning – inklusiv de associerede negative følelser. Hvis man kan svare ja til begge, vil alle mennesker lyve," siger Ayna Baladi Nejad og Natalia Gadek slutter med budskabet om, at alle løgne ikke nødvendigvis er negative:

"Nogle løgne har også en positiv social funktion. Tænk hvis alle mennesker altid sagde sandheden, det ville ødelægge vores sociale strukturer og relationer".


Redaktør