COVID-19: Situationen på Amager og Hvidovre Hospital lige nu

​Opdateret den 22.12.: Regionen Hovedstadens hospitaler øger fortsat COVID-beredskabet. Inden jul skal der på AHH være plads til 141 medicinske COVID-sengepladser – og der skal gøres klar til flere. Antallet af intensivpladser øges også.

Vent...

Opdateret den 22.12.:

Antallet af indlagte COVID-patienter er steget løbende i december - også i Region Hovedstaden. Derfor øges COVID-beredskabet fortsat. Der skal være plads til flere COVID-patienter i isolation og på intensiv - og alle hospitaler i regionen planlægger plads til flere COVID-patienter.

Dette sker nu:

  • Indlæggelsestallet er steget løbende i december:

  • AHH og de øvrige hospitaler i Region Hovedstaden er fra 22. december i trin 5 i COVID-19 beredskabsplanen og fra 23. december i trin 6. Yderligere et trin 7 er under planlægning. Dette skal godkendes i den regionale kriseledelse, inden det evt. etableres:

    • Trin 5: AHH skal kunne have 115 medicinske COVID-pladser.

    • Trin 6: AHH skal kunne have 141 medicinske COVID-pladser.

    • Antallet af intensivpladser øges også.

  • Bemanding sker ud fra principper aftalt med de faglige organisationer:

    • Konkret information om bemanding, funktioner og træning/uddannelse kommer via ledelsen i afdelingerne.

    • En ny beredskabsaftale om blandt andet frivillighed i forbindelse med ekstravagter og økonomiske tillæg er forhandlet på plads mellem de faglige organisationer og Region Hovedstaden. Se pressemeddelelse her.

  • Region Hovedstaden gør klar til at vaccinere. Startdato er stadig ukendt.

  • Der har været flere smitteudbrud på hospitalerne, også på Amager og Hvidovre Hospital. Smitteudbrud håndteres efter Sundhedsstyrelsens retningslinjer.

  • For at forhindre smitteudbrud er der blandt andet indført strammere restriktioner ang. besøg og mundbind: Se opdateret information om de nye restriktioner her.

Travlhed på alle matrikler

Lige nu er der travlt i afdelingerne på alle matrikler, fortæller hospitalsdirektør Birgitte Rav Degenkolv. Afdelingsledelserne holder dagligt statusmøder på Teams med direktionen for at sikre koordinering og planlægning af indsatsen. 

"Vi arbejder på højtryk for at få rammerne på plads. Vi er heldigvis blevet dygtigere til at behandle patienterne, vi har fået en hurtig test, der hjælper på flowet i Akutmodtagelsen, og vi kan meget snart begynde at vaccinere. Men situationen er alvorlig, og den betyder, at vi er i endnu en travl periode. Vi er i tæt dialog med de faglige organisationer og medarbejderne for at dække beredskabet ind ad frivilligheden vej. Lykkes det ikke, så kan det desværre betyde, at alle ikke kan holde ferie som planlagt, hvis vi skal opnå den nødvendige bemanding," siger hospitalsdirektør Birgitte Rav Degenkolv.


Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor