Forestil dig at besværlige eller ubehagelige undersøgelser som afføringsprøver og mammografier kunne erstattes af en blodprøve, og at blodprøven oven i købet stiller mere præcise diagnoser. Det kan meget vel blive fremtiden.

Startede med en kræftform

Forskere fra Hvidovre Hospital har nemlig fundet såkaldte biomarkører i blodet, som kan afsløre kræft. Forsøget var oprindeligt tænkt som en alternativ metode til at finde patienter med tarmkræft, men meget tyder på, at biomarkørerne også kan sladre om andre kræftformer. Det fortæller professor Hans Jørgen Nielsen fra Gastroenheden, som er manden bag forskningsprojektet.

"Vi har testet 12.000 patienter i højrisikogruppen for tarmkræft, det vil sige patienter med tarmkræft eller forstadier til tarmkræft, og der er ingen tvivl om, at vi kan spore kræften i deres blod. Det har store perspektiver, fordi der med afføringsprøver nogle gange kan forekomme falske negative resultater, hvis der fx er en svulst, som ikke bløder. Det vil blodprøven derimod fange, så jeg håber, at man i første omgang kan lave en kombineret afførings- og blodprøve, da det vil give en mere dækkende screening," siger han.

Men det stopper ikke ved tarmkræft. Hans Jørgen Nielsen fortæller videre at meget tyder på, at samme metode også kan spore andre typer kræft i blodprøver.

"Så nu skal vi til at forske i hvordan vi kan sammensætte blodprøver til at teste for andre kræftformer som fx prostatakræft, kræft i bugspytkirtlen, lungekræft osv.," siger han.

Om fem år er alle screeninger med blod

Hans Jørgen Nielsen fortæller også, at forskere på Hvidovre Hospital netop er ved at sætte gang i et nyt stort projekt, som skal afklare, om blodprøven også kan bruges til at finde kræft-risiko hos de patienter, som ikke er deciderede højrisikopatienter og altså ikke har udviklet kræft eller forstadier, men som måske vil udvikle kræft inden for en nær fremtid.

"Vi skal undersøge 30.000 personer tre gange over de kommende fire år for at undersøge, om vi kan spore kræftsygdom tidligere. Mit mål er, at vi om 10 år har udskiftet alle screeninger med en blodprøve, og det tror jeg faktisk er realistisk," vurderer Hans Jørgen Nielsen og fortæller videre, at en af grundene til, at han tror, at blodprøvescreening er fremtiden, er, at en af USA's største medicinalvirksomheder (Abbott) nu er gået ind i forskningen og har sat alle sejl til for at videreudvikle på Hans Jørgen Nielsen og co's resultater.

"Indtil nu har de været med lidt på sidelinjen, men nu rykker de på det, og jeg skal snart til Washington og gennemgå vores resultater med FDA (den amerikanske lægemiddelstyrelse). Det er lidt af en blåstempling," siger han.

Stadig nogle år ude i fremtiden

Hans Jørgen Nielsen understreger dog, at selvom resultaterne er gode, og mulighederne for at bruge blodprøver til screening vokser, så kommer der til at gå noget tid, før blodprøve-screening bliver et tilbud, som alle borgere kan nyde godt af.

"Der er stadig en del forskning, som skal laves. Vi skal jo være sikre på, at vores blodprøver ikke overser noget. I starten vil man nok se kombinationer af blodprøverne og de allerede kendte screenings-tilbud, men når først blodprøverne er gennemtestede og godkendte, tror jeg, de vil være mere effektive – både fordi de er bedre, og fordi de er mindre ubehagelige end nogle af de andre screeningsformer. Det betyder, at flere vil takke ja til dem," siger han.