Big data skal hjælpe akutte patienter

​Nyt redskab på vej: Måling af patienternes biologiske alder skal bestemme, om det er trygt at sende patienter hjem, eller om man skal beholde dem på hospitalet. Amager og Hvidovre Hospital i spidsen for nyt, stort forskningsprojekt (CAG). 

Vent...

To 60-årige kvinder kommer ind på hospitalets akutmodtagelse.  Begge har de en smertefuld urinvejsinfektion – med identiske kliniske symptomer. Alligevel bliver de behandlet forskelligt. Den ene bliver indlagt - den anden får anvist en medicinsk behandling og bliver derpå udskrevet.

Forskellen på de to? Den ene har fået målt sin biologiske alder til 85 år. Den anden patient er blot 55 år,  biologisk set. Målingen af den biologiske alder – også kaldet patientens "restitutions indeks" - er sket ved hjælp af et avanceret computerprogram baseret på medicinske og sociologiske data.

Sådan kan hverdagen blive i en ikke særlig fjern fremtid takket været et stort forskningsprojekt, som forskningschef Ove Andersen fra Amager og Hvidovre Hospital er blevet sat til at lede i samarbejde med Københavns Universitet. Der er tale om en såkaldt CAG – en klinisk-akademisk gruppe – der omfatter tre universiteter og syv hospitaler.

Målet er at videreudvikle og forfine målingen af biologisk alder, fordi man ved, at biologisk alder giver en mere præcis information om, hvorvidt og hvordan en patients krop vil reagere overfor en behandling.

"Hvis du bliver er indlagt med en kraftig infektion, og vi kan se, at du biologisk er 20 år ældre end din biologiske alder, så giver vi dig først en standardbehandling, men vi udskriver dig ikke lige så hurtigt, som vi plejer at gøre. Vi beholder dig en-to dage mere og sætter et forløb i gang, der gør, at du ikke bliver genindlagt," siger Ove Andersen om, hvordan den biologiske alder kan bruges i praksis.

30 professorer giver input til biologisk alder

30 professorer er tilknyttet det nye forskningsprojekt. Ved en række møder skal de give inputs til, hvordan netop deres område kan påvirke den biologiske alder, der altså er et generelt udtryk for patientens helbred. Blandt professorerne er for eksempel en psykiater og en øjenlæge. Psykiske lidelser forkorter levetiden, det samme kan dårligt syn, hvis en patient har svært ved at se og kende forskel på sine mange piller.

Alle de mange specialer byder ind med disse biomarkører. Det kan også være kroniske sygdomme – diabetes, KOL, hjerteproblemer – som påvirker den biologiske alder. Oven i kommer medicinforbrug og livsstilsfaktorer – typisk rygning og alkohol – foruden sociologiske data hentet fra folkeregisteret:

"Vi ved, at damen, der bor på Hvidovrevej, statistisk set lever seks år kortere end  hende, der bor i Hellerup, så sådanne oplysninger vil også indgå," siger Ove Andersen.

Han forventer, at måleredskabet vil komme til at indeholde op mod 50 biomarkører – blandt dem også standardisede blodprøver og de almindelige målinger af puls, åndedræt og blodtryk:

"Allerede i dag tager vi som standard 17 blodprøver. De bliver gerne brugt af speciallægerne, der ser på den del af tallene, der vedrører deres eget speciale. I det nye værktøj vil alle prøveværdier indgå i målingen af den biologiske alder," siger Ove Andersen.

Medicinsk statistik og Big Data

Der er tale om såkaldt big data. Store datamængder, som skal behandles med hjælp fra computerfolk fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU) foruden medicinske statistikere fra både Hvidovre og Københavns Universitet. Desuden skal DTU udvikle ny klinisk teknologi, der gør det muligt at få hurtige blodprøvesvar, gerne på under en time.

Alle de mange data skal vægtes og kalibreres. Det lyder uoverskueligt. Hvad vejer tungest, en folkeregisteradresse, ægteskabelig status,  17 forskellige blodprøver, kolesterolmedicin eller en pakke smøger om dagen?

"Man kan sige, at det er ligesom et timeglas eller en tragt. Vi hælder alle de mange data med sygdomshistorik, medicinforbrug og sociologiske mønstre i, og så targeterer vi den enkelte patients biologiske alder."

 "Vi kan hele tiden kontrollere vores redskab ved at måle op mod vores kohorter (grupper af patienter, red.), der bliver større og større. Vi kan se, hvordan det går med patienterne, om redskabet var i stand til at forudsige, hvordan det ville gå. For eksempel om de blev genindlagt. Allerede nu kan vi for mange sygdomme og patienters vedkommende komme med forudsigelser, der er 95 pct. sikre. Og det er nok til, at det kan bruges i praksis."

Forventer modstand

Ove Andersen er klar over, redskabet kan møde modstand. For hvad blev der af sundhedspersonalets kliniske blik? Det kan lyde som om det nye computerprogram skal overtage det hele. Slet ikke.

Læger og sygeplejersker skal stadigt vurdere patienten. For eksempel i akutmodtagelsen, hvor redskabet ikke fortæller noget om den skade eller den tilstand, patienten kommer med -  et lårbensbrud eller en høj feber. Men redskabet giver præcise oplysninger om patientens generelle tilstand:

"Allerede i dag foretager vi triagering i grøn, gul eller rød efter nogle få vitale livsfunktioner.  Det nye redskab vil gøre det langt mere præcist. I dag bruger lægerne al for megen tid til at tale med de grønne patienter – men fremover vil både sygeplejersker og læger kunne koncentrere sig om af de patienter, der har mest brug for det. En af redskabets styrker er, at det med stor sikkerhed kan sige, om en patient er stærk nok til at tage hjem – og det vil gøre det muligt for, at evt. sygeplejersker selv vil kunne udskrive de grønne patienter.  Men vi vil også se situationer, hvor man må sige til en patient, at det kan godt være, at du egentlig føler dig godt tilpas, men vores tal siger, at vi hellere må beholde dig, eller sende dig videre til andre undersøgelser, når du er kommet hjem", forklarer forskningschefen. 

Kort om CAG

Syv hospitaler og 11 universitetsinstitutter fra Københavns Universitet og DTU, er med i den nye AKUT-CAG samarbejde. 

Formanden er Forskningschef, professor Ove Andersen fra Amager og Hvidovre Hospital, som repræsenterer Region Hovedstaden. Næstformand er professor Lene Juel Rasmussen, som er direktør for Center for Sund Aldring på Københavns Universitet.

Formålet med de såkaldte CAG'er – Clinical Academic Groups – er at få hospitalsverdenen og universiteterne til at arbejde mere effektivt sammen. Der skabes netværk af forskere og klinikere, der hver især kommer med egne forskningsresultater, erfaringer og ekspertiser, som lægges ind i samarbejdet for at forbedre de behandlingsmetoder, som bliver brugt ude på hospitalerne.

En stribe professorer fra Københavns Universitets Sundhedsvidenskabelige fakultet er med i den nye CAG - ligesom DTU – Danmarks Tekniske Universitet – er repræsenteret med Institut for Sundhedsteknologi og Institut for Matematik og Computer Science. Desuden er det kliniske professorer fra blandt andet Rigshospitalet, Herlev- og Frederiksberg- Bispebjerg hospitaler samt Amager Hvidovre og Region Sjælland.

 Parc står for Prognostication of Acute Recovery Capacity. 

Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor