Bag hver vævsprøve ligger et menneske

​"Patologi er som at løse et stykke detektivarbejde for patienterne," siger Hvidovres Hospitals nye ledende overlæge på Patologiafdelingen, Bettina Filtenborg-Barnkob. 

Vent...



47-årige Bettina Filtenborg-Barnkob er netop tiltrådt som ny ledende overlæge på Patologiafdelingen på Hvidovre Hospital. Patologer er de læger, der leder efter sygdomme ved at kigge på vævsprøver eller celleprøver - som regel under et mikroskop.

"Vi stiller diagnoser på alt, hvad man kan pille ud af mennesker. Når lægerne har taget en prøve af væv eller celler, så sender de den over til os. Vi undersøger det for at stille en diagnose med det ene formål, at patienten får en behandling, som er skræddersyet til lige netop den sygdom eller forandring, vi har fundet," fortæller Bettina Filtenborg-Barnkob.

Hun sammenligner patologens arbejde med detektivarbejde. Det gælder om at finde en masse små brikker af en patients sygdom og derefter stykke dem sammen til den rigtige diagnose. For hver vævs- eller celleprøve er der snesevis af fortolkningsmuligheder.

Patientkontakt under mikroskopet

Selv om det meste af patologernes arbejde foregår ved mikroskopet, tøver afdelingens nye ledende overlæge ikke med at kalde det for patientkontakt:

"Når jeg kigger på en vævsprøve eller nogle celler, så tænker jeg, at det er min patient. Ligesom en læge, der undersøger dig i konsultationen. Du har brug for at vide, om du fejler noget, og hvis du fejler noget, så skal du vide, hvor slemt det er, og hvad der skal gøres.  Det er mennesker, der ligger under mikroskopet. Jeg snakker ganske vist ikke med dem – men det er der nogle af mine kolleger, der gør."

Som ledende overlæge mister Bettina Filtenborg-Barnkob denne daglige patientkontakt, og den kommer hun til at savne.  Til gengæld får hun sammen med den ledende bioanalytiker mulighed for at udvikle hele patologiafdelingen. Her kommer det hende til gode, at hun er en af de få læger, der har en fuld lederuddannelse ved siden af sin lægevidenskabelige uddannelse, nemlig en Master of Public Governance fra CBS.

En fremtid med kunstig intelligens

Den første udfordring for Patologiafdelingen er mangel på arbejdskraft. På længere sigt vil løsningen på patolog-manglen måske komme fra digitalisering og kunstig intelligens.

"Man er ved at få scannere, der kan scanne ned gennem lagene på en prøve på samme måde, som vi gør med mikroskopet. Det er sindssygt spændende. Det åbner for digitalisering og på lang sigt for at bruge kunstig intelligens til at stille diagnoserne."

Der er dog endnu lang vej, inden billedkvaliteten er god nok, fortæller Bettina Filtenborg-Barnkob.

"Men jeg er overbevist om, at en af mine opgaver vil blive at få lægerne til at stille en diagnose ud fra billeder på en computerskærm i stedet for på mikroskopet. Det vil de ikke bryde sig om i begyndelsen. Men det kommer. Og jeg er ret sikker på at det bliver i min tid," siger Bettina Filtenborg-Barnkob.

 

Om den patologiske afdeling på Hvidovre Hospital

Afdelingen er den mindste af i alt tre i Region Hovedstaden. Den har omkring 100 ansatte – 25 læger og små 70 bioanalytikere.         

Hospitalerne i regionen har delt opgaverne mellem sig. Hvidovre står blandt andet for hele hovedstadens screeninger for livmoderhalskræft, for diagnostik af tarmsygdomme (fx kræft) og gynækologiske sygdomme især i relation til livmoderhalskræft, samt alle de hudprøver, der tages hos de praktiserende læger i Region Hovedstaden.

Om Bettina Filtenborg-Barnkob

47 år, speciallæge i patologisk anatomi og cytologi og Master of Public Governance. Kommer fra en stilling som mellemleder på Sjællands Universitets Hospital, Roskilde. Har haft ansættelser på samtlige eksisterende patologi afdelinger på Sjælland på nær Rigshospitalet. Gift og har to børn. 


 


Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor