Amager og Hvidovre Hospital forsker massivt i COVID-19

​Godt 40 forskningsprojekter med udgangspunkt i COVID-19 er i gang eller på tegnebrættet på hospitalet.

Vent...

Kan vi finde en behandling for COVID-19?  Og kan blodprøver forudsige COVID-19 patienters behov for hjælp til at trække vejret?

Det er blot to eksempler på de godt 40 COVID-19 forskningsprojekter, der lige nu er i gang eller på vej på Amager og Hvidovre Hospital, og som dækker bredt.

Nogle studier har fx til formål at finde en konkret behandling for COVID-19. Andre dykker ned i kvaliteten af coronatest eller ser på i hvor stort et omfang gravide, nyfødte og partnere smittes med COVID-19 – og hvor farligt, det er. Og endelig skuer nogle forskere fremad på livet efter COVID-19 sygdom, hvor de afkræftede patienter igen skal lære dagligdags funktioner som at spise, drikke og gå.

Helt i front i beredskab og forskning

Vicedirektør Jakob Hendel ser de mange projekter som en naturlig forlængelse af Amager og Hvidovre Hospitals rolle i det østdanske beredskab for smitsomme sygdomme:

"Vi har en central placering i beredskabet, og derfor ligger vi også i helt i front i COVID-19 forskningen. Det er virkelig godt at se, hvordan nysgerrighed og stort forskningsmæssigt engagement har kunnet drive disse projekter hurtigt i gang," siger Jakob Hendel, som dog samtidig minder om hospitalets øvrige forskning.

"Vi har masser af anden væsentlig forskning i gang, og sammen med COVID-19 studierne peger forskningen ind i fremtiden ved at fokusere på akutte patientforløb og kroniske lidelser med forskning tæt på klinikken," siger Jakob Hendel.

Vigtigst at finde behandling

Infektionsmedicinsk Afdeling tegner sig for godt en fjerdedel af forskningsprojekterne. Professor og overlæge Thomas Benfield står i spidsen for afdelingens 10 projekter, herunder at finde en behandling for COVID-19.

"Vi har en sygdom, der slår ihjel, og vi har ikke en behandling for den, så det er klart vigtigst lige nu," fortæller Thomas Benfield.

Han og hans hold forsker i øjeblikket i studiet CCAP RCT, der har til formål at teste flere lægemidlers mulige indvirkning på COVID-19 samt se på, om blodplasma fra patienter, der har været syge, kan bruges i behandling af andre patienter. Tesen er, at antistoffer i blodet kan neutralisere virus.

Blodet afslører – måske - behov for ilt-støtte

I en anden del af hospitalet skal et projekt vise, om man via en suPAR kviktest kan forudsige et behov for iltstøtte på en patient med mistanke om COVID-19 – og dermed bedre triagere patienterne i starten af forløbene.  Alle patienter, der ankommer med mistanke for COVID-19, får taget en suPAR kviktest. SuPAR er en inflammationsmarkør i blodet, der afspejler belastningen og alvorligheden af sygdom hos patienten.

"Vi er det første hospital i Danmark, der gør det, og vi forventer, at suPAR kan forudsige, hvilke patienter, der får det svært med vejrtrækningen. Det kan vi bruge til at beslutte, hvem vi skal beholde, og hvem vi kan udskrive," fortæller forskningschef Ove Andersen, som står i spidsen for projektet.

Holder tesen stik, kan lægerne sortere patienterne ud fra suPAR testresultaterne i løbet af maj.

Hurtigt i gang med forskning

Ligesom hospitalet hurtigt blev "ombygget" til COVID-19 hospital, har også forskningsområdet haft turbo på. Det tager fx normalt én person seks måneder at skrive en protokol og få godkendt et studie, men i denne periode har otte mennesker knoklet en uge, og godkendelsen er kommet ugen efter, fordi fx Etisk Komité, Lægemiddelstyrelsen og Videnscenter for Dataanmeldelser har været lynhurtige.

"Det har jeg aldrig prøvet før," siger Thomas Benfield.


Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor