Man kunne høre en knappenål falde til jorden, da ensemblet MusikBeRiget forleden spillede tre af de numre, de normalt spiller for alvorligt syge patienter på bl.a. Hvidovre Hospital.
Denne gang spillede de i Auditorium 1 for ca.100 ellers travle direktører, politikere, ledere og 
medarbejderrepræsentanter, der var kommet for at fejre Hvidovre Hospitals 50-års jubilæum. Helt, helt stille sad de og lyttede, indtil de til sidst sang med på ensemblets udgave af Andreas Odbjergs “I morgen er der også en dag".
Musikken mindede om, at den bygning, der blev fejret, til daglig lægger rammer til patienternes mere alvorlige hverdag, og regionsrådsformand Lars Gaardhøj fremhævede da også i sin tale hospitalets betydning for patienterne, inden han zoomede ind på rummeligheden:
"Hvidovre Hospital er et stort hospital og måske også det mest mangfoldige i regionen. I favner alle og hjælper folk, hvor de er, uden at fordømme eller rynke på næsen. Det så vi i 80'erne med AIDS, og vi så det igen i 2020 med den ukendte virus fra Kina," sagde han.
Fra landsby til hospitalsby
Egentlig lå det slet ikke i kortene, at Hvidovre skulle ende med at have et stort samlende hospital. Landsbyen lå nemlig oprindeligt så langt uden for København, at ingen troede, der ville ske nogen byudvikling - men så begyndte arbejderfamilierne at myldre til Hvidovre:
"Så skyndte Københavns Kommune sig at købe en masse jord herude. Da Holbækmotorvejen kom 
midt i 60'erne, blev der mulighed for at bygge et hospital op ad den, hvilket var en fordel ved ambulancekørsel," fortalte museumsdirektør for Forstadsmuseet, Bitten Larsen, som understregede den lokale stolthed over hospitalet:
"Der fødes jo næsten en skoleklasse på hospitalet hver dag året rundt, og med sin centrale placering i kommunen kender alle Hvidovre Hospital," sagde hun.
"Vi hjælper hinanden og tør sige tingene højt"
At hospitalet ligger på Vestegnen, spiller måske en rolle i omgangstonen på hospitalet.
"Noget af det første, jeg lærte her, var, at “man æder ikke alting råt på Amager og Hvidovre". Det betyder ikke skepsis for skepsissens skyld. Det betyder faglighed. Kritiske spørgsmål. Og en kultur, hvor vi hjælper hinanden og tør sige tingene højt," fortalte hospitalsdirektør Birgitte Rav Degenkolv, inden hun kiggede ind i det, der venter i fremtiden:
Sundhedsreformen, integration af psykiatri og somatik, fusion af to regioner og et tættere 
samarbejde i det nære sundhedsvæsen. Mange store opgaver, der skal løses.
"Men hvis nogen kan løse dem, så tror jeg faktisk, at det er os. I dag, hvor vi fejrer 50 år med Hvidovre Hospital, vil jeg først og fremmest sige: Tak. Tak til jer, der hver dag stiller jer til rådighed for andre mennesker. Tak til jer, der stiller spørgsmål, søger ny viden, og insisterer på høj faglighed. Tak for jeres uhøjtidelighed, jeres handlekraft og jeres stærke holdånd."
Det blev dagens sidste ord, inden konferencier Andreas Hoff - som i sig selv er en fusion af psykiater med egen klinik og stand-up komiker - kunne runde dagen af og sende gæsterne ud til en 70'er menu med små tarteletter, citronfromage og grøn sodavand.